|
Post by Julie the Merciful on Jan 29, 2010 13:21:20 GMT -5
((Jock Messel))
Jock Messel sukker, næsten opgivende, og ryster på hovedet.
"Nej, " Svarer han, som om han tror at Novas mente sit spørgsmål helt uden ironi. "Det har jeg ikke, min kære rival. jeg tror ikke du mente det spørgsmål oprigtigt... Men-" han hæver panden så fugen mellem hans bryn et øjeblik forsvinder. " - Du har måske ikke overvejet at lede efter den? "
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 29, 2010 19:35:44 GMT -5
((Nova))
Nova sukker lydløst og lægger armene over kors, idet hun strækker sine ben længere ind under bordet "Hvad jeg har overvejet er uden betydning kære," siger hun og hæver hagen en anelse "Faktum er at den stadig ikke er fundet,"
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Feb 2, 2010 17:02:04 GMT -5
((Jock Messel))
"Præcis" Jock nikker uden at se op. Hans blik er gledet lidt nedad, som om han sidder i dybe tanker. "Det er... præcis derfor jeg har bedt dig komme, Black Nova." På det sidste løfter han blikket igen. "Ser du, jeg synes efterhånden den skat trænger til at blive fundet... men ikke af republikken, naturligvis, men af de, der trods alt har ry for at være galaksens bedste skattejægere; os." Man kan fornemme antydningen af et smil over hans læber ved det sidste, og ligeså ved glimtet i hans blå øjne under hattens skygge. "Og jeg kan godt tillade mig at sige, at jeg nu er tættere på den end nogensinde før!"
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Feb 2, 2010 17:19:08 GMT -5
((Nova))
Nova hæver langsomt et øjebryn, men afslører ikke om hun er overrasket eller interesseret. Mest af alt en smule skepsis, fra det folhorstvist tørre blik hun sender Jock
"Og det syntes du så, i din uendelige gavmildhed, at du ville dele den med mig?" siger hun med en slående udtryksløshed, og finder så en cigar frem fra en frakkelomme "Det er sgu en ny stil, Jockie," tilføjer hun mens hun med cigaren i munden tænder den med sin stikflamme-lighter
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Feb 14, 2010 16:51:55 GMT -5
((Jock Messel))
En svag, klukken latter kan høres fra piratkaptajnen. Det lyder næsten helt fornøjet og hyggeligt.
"Og du tror ikke, kære Kaptajn Nova, at jeg kunne drømme om at invitere dig herover, bare for at prale?" Smiler han roligt til hende, men kører derpå en hånd genne det tjavsede skæg som for at samle eller glatte det. Det hjælper ikke, for det er stadig lige filtret.
"Nuvel, du har nu heller ikke fejlbedømt mig. Denne gang. Men før jeg vil gøre det hele mere klart for dig, vil jeg gerne fortælle en historie... " Mens han taler, bøjer Jock Messel sig halvt ned og trækker en skuffe ud af sit skrivebord. Han fremdrager en gammel flaske med en klar, mørkerød væske og to glas, og skubber det ene over mod Nova. "Drikke?" Spørger han, som en indskudt sætning i sin lille monolog, og løfter flasken let i hånden.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Feb 16, 2010 18:04:51 GMT -5
((Nova))
Nova udstøder et kort "Phøh!" ved Messels kommentar om pral, idet hun ruller med øjnene og derpå tager et sug af sin cigar mens hun hører ham videre Hendes blik følger hans hånd, da han rækker ned efter drikkevarer. Hun ser mistroisk fra Jock Messel til sit udleverede glas, til flasken, til Jock igen. Altimens siver der sløvt røg ud af hendes næsebor.
"En historie..." siger hun ikke voldsomt entusiastisk og nikker til flasken som et "ja-tegn" til den anden kaptajn "Har du også forberedt sådan en?"
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Feb 17, 2010 17:22:03 GMT -5
((Jock Messel))
"Hm,hm..." klukker Jock lavt for sig selv (uden at smile, så det er mere mumlen end latter) mens han skænker op i Novas glas. Det er en dybrød, gennemsigtig drik, der lugter stærk af sprit og noget krydret. "Naturligvis." svarer han, før han sætter flasken ned og folder begge hænder om sit glas. Der lyder en kort klirren, idet hans fingerringe rammer glasset.
"Ser du..." begynder så. "For ikke så længe siden stødte mine mænd på en vildfaren person, der rente rundt mellem ruinerne på vores område. Først troede de, at han var tosset, for han var forvirret, talte usammenhængende, og virkede til kun at tale med sig selv. De ville have dræbt ham på stedet, men noget i hans vanvittige, endeløse mumlen fik dem dog til at tage ham med herhen i stedet for. Her fik jeg talt et par ord med ham, og selvom også jeg umiddelbart troede ham gal, fik jeg til sidst fattet en sammenhæng i hans tale. "
Piratkaptajnen holder en lille pause for effektens skyld, og læner sig bare en anelse ind og bordet for en mere intens øjenkontakt.
"Jeg er nu ikke længere i tvivl om, at den mand må vide et og andet om Republikkens Skat, og den forliste ekspedition især. Han talte ydermere om et kort eller en nøgle, som han er i besiddelse af, der kunne være en ledetråd i retningen af skatten." Afslutter han, og holder en kunstpause igen, før han sukker og tager en tår af sit glas. Hans kunstpauser er så afmålte, at Nova ikke får tid til at komme med indvendinger.
"Desværre, " Tilføjer han så. "Slap han fra mig, før jeg kunne vriste kortet fra ham. Men han befinder sig stadig her på planeten... " Man kan høre at Jock stopper sig selv i at fuldende sætningen, for i stedet at afvente Novas reaktion.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Feb 18, 2010 3:34:13 GMT -5
((Nova))
"Ja, I har sikkert fundet meget I kunne snakke om," mumler Nova, da Jock siger at han alligevel tog sig til at snakke med den fremmede. Hun tager imod sit glas og sniffer mistænksomt til det, mens hun hører videre på Jock Messel. Hun møder den anden kaptajns øjne med en rolig, omend en smule skeptisk mine. Hertil har hans historie ikke overvældet hende stort, og han skal ikke tro at en kunstpause kan gøre det bedre.
Hun læner sig tilbage og tager et sug af sin cigar (stadig uden at have rørt væsken i sit glas), uden at bryde øjenkontakten med Jock. Resten af beretningen afbryder hun faktisk ikke, og selv da Messel afslutter, lader hun pausen henlægge rummet i stilhed. Hendes skepsis har ændret sig til et mere tænksomt udtryk. Der ser faktisk ud til at foregå en hel del tankevirksomhed bag de violette øjne
"Nåda." bryder hun endelig roen. "Og hvor lang tid siger du, det er siden?" denne gang er der ikke den mindste skepsis i hendes stemme heller.
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Feb 23, 2010 7:41:00 GMT -5
((Jock Messel)) "det er ikke væsentligt." jock sender nova et blik, der virker undersøgende. "det væsentlige er netop, at han eftersigende nu skulle holde til i området omkring det sorte hul. " han kører en hånd gennem det brune skæg, der har enkelte grå strejf, før han nikker svagt en enkelt gang og tilføjer: "i dit område."
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Feb 23, 2010 16:16:23 GMT -5
((Nova))
I et splitsekund spiller en svag antydning af et smil i Novas mundvig, da noget bliver omtalt som værende hendes egendele. Men ellers forbliver hendes ansigt køligt omend tænksomt. Hun holder blikket på den anden kaptajn et øjeblik
"Så nu mener du, at jeg har lyst til at finde ham for dig, er det, det?" siger hun og stikker cigaren i munden idet hun hæver et øjenbryn
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Feb 23, 2010 16:37:11 GMT -5
((Jock messel))
Jock tapper sine fingre spekulativt i mod sit glas, som han stadig holder begge hænder om. han slår blikket ned, og løfter det så igen, så der igen ligger en skygge over hans øjne fra hatten. "Hvorfor skulle du ikke have lyst til det?" Spørger han, hans stemme er en smule mere dæmpet og næsten hæs.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Feb 23, 2010 16:46:42 GMT -5
((Nova))
Nova skærer en kort, underlig grimasse, som reaktion på Jock Messels pludselige dyste move. Hun blinker lidt med det ene øje og sænker langsomt cigaren, men bliver så alvorlig igen
"Fordi han er hos mig kære Jockie." Hun fnyser lavmælt lidt røg ud af næsen "Og jeg kan ikke umiddelbart se nogle gode grunde til at servere et spor til skatten til dig på et sølvfad, kan du?" Hun hæver både panden og begge øjenbryn mod den anden kaptajn i en spørgende, og måske lidt provokerende attitude
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Feb 25, 2010 11:40:48 GMT -5
((Jock Messel))
"Hm." Jock trækker på smilebåndet under skægget. Et meget kortvarrigt smil.
"Siden du nu spørger. Flere grunde." Svarer han roligt. Enten ignorerer han totalt Novas provokerende attitude, men det virker mere som om det går fuldstændig hen over hovedet på ham.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Feb 25, 2010 11:47:58 GMT -5
((Nova))
Nova ser meget uimponeret tilbage på Messel, men er vist også lidt afventende, for da der herefter er lidt stille, ser hun sig vist nødsaget til at spørge ind
"Er det noget du vil dele med os andre, søde Jockie, eller er det noget du bare vil hygge dig med i dit eget lille hoved?" siger hun og tegner et par hurtige cirkler i luften med sin cigar, dom for at afbillede noget i Jock Messels hjerne
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Mar 2, 2010 16:12:12 GMT -5
((Jockie))
Jock Messel betragter zabraken stille, og lader nok engang et smil brede sig på hans læber. "ja tænk engang...." begynder han roligt. "Det vil jeg faktisk." Der er faktisk næsten en overbærende tone i hans stemme denne gang, og for første gang i samtalen skulle man næsten tro, at han er sarkastisk. Selvom nedladende nok er en bedre beskrivelse.
Han sukker dybt som for at samle sig til noget og rette sig op, så han sidder mere tilbagelænet i stolen.
"Lad mig starte med at spørge dig, Kaptajn Black Nova..." han smiler stadig, næsten veltilfredst. "Hvad tror du, at denne republikkens skat består af?"
|
|