|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 8:19:29 GMT -5
((Zoya))
Zoya gør forsøget på at hive sit våben til sig, men gør det tydeligt at det bare er med intentionen om at fjerne det fra Klarws mave. "Fordi... sådan er reglerne. DU er inviteret til at mødes med Kaptajnen. Ikke din besætning." svarer hun med kølig ro uden at slippe forbindelsen til Novas blik.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 8:22:50 GMT -5
((Nova))
Zabrakken kniber de violette øjne en smule sammen "Skal jeg forstå det sådan at I rent faktisk er bange for at vi to skulle kunne gøre jer noget?" snerrer hun. Et sted indeni ville hun vist have været en smule hånende, men noget hindrer det i at stå frem
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 9:04:26 GMT -5
((Zoya))
Zoya fnyser forarget ud af næsen, der har piercet en tydelig, sort ring i midten. "Ikke ligefrem," Hun sender et skævt blik efter det store kattedyr. "Simpel procedure, udfra det faktum at jeg ikke lukker hvem som helst ind til kaptajnen. " våbnet, hun før havde i hånden, forsvinder ind under hendes frakke igen, mens hun sender et blik rundt på taget. "Efterlad dit kæledyr her, så vil sikkerhedsvagten holde ham med selskab i mellemtiden." Fortsætter hun, men lader til at have opmærksomheden på omgivelserne, som om hun leder efter noget. eller nogen. da hendes blik til sidst fanger det, rækker hun kort en hånd op i luften og råber på vedkommende:
"Trevor!"
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 10:56:36 GMT -5
((Nova))
Zabrakken slippet taget i den andens våben, men ser ikke videre afklaret ud
"Du må være fuldkommen retarderet, hvis du tror jeg har tænkt mig at vade ind i jeres syre-rede alene," snerrer hun og tillader sig kort at lade sit kølige blik slippe Zoya, for at spejde efter den kaldte Trevor
"Klarw kommer med ind på basen," fastslår hun, roligt men koldt. Bag hende knurrer den tre meter høje kat lavt. Han bryder sig vist ikke om at blive omtalt som kæledyr
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 11:41:30 GMT -5
((Zoya))
"Black Nova giver stadig ikke ordrene her." Irettesætter Zoya den anden med et sigende pandeløft, før hun ser efter Trevor igen. Denne er i midlertid begyndt at bevæge sig i mod selskabet, og viser sig, ligesom zoya at være et menneske. Det ser han i hvert fald ud til at være, medmindre man har forstand på fremmede kulturer og ved at hans grønne tatoveringer egentlig betyder, at han er Kiffar. Manden har et relativt kort, mørkebrunt hår og grønne øjne, og virker umiddelbart til være ret charmerende. Da han dukker op står han ca mellem de to kvinder, og ser fra den ene til den anden. "ja, Zoya?" Spørger han ganske roligt.
Zoya slår konsekvent ud med hånden mod Klarw. "Black Nova vil have kæledyret med ind på basen. "Kortfatter hun. "Du har ansvaret for sikkerheden. gør noget."
Trevor nikker kort til hende, men ser så over mod Nova og ser næsten ud som om han smiler. "Black Nova? En ære endelig at møde legenden," Siger han og rækker hende hånden, men det er faktisk utroligt svært at tyde om han mener det oprigtigt eller sarkastisk.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 11:58:21 GMT -5
((Nova + kat))
Zoyas ord, løsner ikke rigtig op på det mildest talt anstrengte blik hun har i øjet. Hun mumler noget i en kølig, men lav tone, så man har ike rigtig mulighed for at fange ordene
Da omtalte Trevor dukker op, løsner hendes ansigt sig en smule. I hvert fald i form af et hævet øjenbryn. "Virkelig.." mumler hun som svar, og tager imod hans hånd "Du ligner jo en kvik ung mand sådan set," skynder hun sig at fortsætte, nu lidt mere neutralt "Kan du forklare din veninde, at Klarw og jeg her, ikke udgør en dødelig fare for jeres samlede base?"
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 12:08:48 GMT -5
((Zoya + Trevor))
Zoya nøjes med at observere Trevor meget nøje med et blik, der bedst kan tydes som vagtsomt.
Trevor kaster et blik på den store kat efter at have sluppet Novas hånd igen, og nikker eftertænksomt, som om han virkelig overvejer. "Men hvis han ikke udgør nogen trussel, hvorfor vil du så have ham med derind?" Spørger han roligt efter et stykke tid. "Jeg går ud fra han skal gøre det ud for en slags livvagt for dig."
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 12:15:34 GMT -5
((Nova))
Nova ser roligt på Trevor, og hendes mimik bløder endnu mere op, ja faktisk bryder noget der kunne være starten på et spil frem
"Han er med for illusionen om sikkerhed," forklarer hun, og træder et skridt bagud for at give Klarws ene enorme arm et lille klem "Vil I virkelig nægte en gammel kaptajn det? Han kommer ikke til at medvirke ved mødet, bare rolig," tilføjer hun og når at sende Zoya et skarpt blik, før hun igen bløder op og sender et par næsten bedende øjne til Trevor
Klarw står ubevægelig og ser en smule halvirriteret ud
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 12:18:41 GMT -5
((Trevor))
"Aha." Trevor nikker roligt som om han fuldt ud forstår hvad Nova siger. Derefter sender han et let, skævt smil direkte over mod Klarw. "Men som en ren og skær illusion får han ikke brug for våben, " Tilføjer han. "hvis han efterlader dem herude, får han lov at komme med ind."
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 12:25:20 GMT -5
((Nova))
Zabrakken lader tankerne kredse om Trevors ord et kort øjeblik. Så nikker hun tilbage til Klarw, der med et tungt blik på først kaptajnen, så Trevor, nikker igen, og fri gør sine våben på stedet. De lander bag ham med et brag.
"Og så kunne vi måske se at få sat lidt skub i det her foretagende," siger Nova og sender Zoya et spidst blik
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 18:29:15 GMT -5
((Zoya))
Trevor træder til siden efter novas ord og nikker til hele selskabet. Han har et eller anden selvtilfreds smil på læberne. Zoya, derimod, ser ikke just tilfreds ud, og det mørke, frosne blik er vent tilbage til hendes øjne. Hun skynder sig dog at skridte forbi Nova, da Trevor træder væk, for at lede vejen væk fra taget. "Spørg dig selv, Det var ikke mig der sinkede selskabet." bemærker hun.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 18:34:06 GMT -5
((Nova))
Zabraken ruller med øjnene og undlader at kommentere yderligere, selvom man måske vil kunne ane at hendes læber arbejder lidt på at sende en spydig sætning afsted. Frem for at starte flere diskussioner, sætter hun i gang efter Zoya med en nu våbenløs Klarw bag sig
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 18:58:53 GMT -5
((Zoya))
Bag selskabet, der nu ledes af Zoya væk fra taget, kan man høre at Trevor samler Klarws våben op. Den mørke kvinde går kun et par skridt foran de to andre for at føre an, og leder dem tværs over taget til en ubetydeligt udseende, men dog tung robust bygget, jerndør. Hun åbner den ved at trykke på et gammelt panel ved siden af. Bag døren afsløres den indre fabrik som ved første øjekast ligner... ja, en gammel, nedlagt fabrik. Der går trappe ned, og trappen fører videre af en gang, der deler sig i flere gange. Det hele har et rustent og næsten koldt og klamt udtryk, og enkelte steder er metallet misfarvet af noget, der i hvert fald ikke er rust. Der hænger en besynderlig lugt i luften, der emmer af noget forurenet og gammelt. Den sidste gang ender dog ud i et enormt rum, hvor der mindst må være 15 meter til loftet og endnu længere ned. Zoya lader sig dog ikke genere at det svimlende syn, men begynder uden videre at krydse den smalle metalbro, der går fra den ene væg til den anden. Egentlig kan man godt gå uden om, men der er jo ingen grund til at tage en omvej.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Jan 18, 2010 19:09:05 GMT -5
((Nova + kat))
Nova forholder sig faktisk tavs under hele turen. Om det så end er af hensyn til at kunne komme til at fyre noget dumt af, eller om der ligger noget andet bag. Hvad ingen kan se, er med jævne mellemrum skæver ængsteligt rundt i de forskellige omgivelser, selvom hun forstår at skjule det. Til sidst bliver det vist aligevel for meget
"Pænt sted ellers," kommenterer hun et sted ude på broen "Hjemelig hygge og det hele.."
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 19:21:45 GMT -5
((Zoya))
"Lidt andre forhold end du er vant til går jeg ud fra." Bemærker Zoya som ellers uforstyrret tramper videre og ikke sender et eneste blik nedad i afgrunden under dem. "Selvom jeg heldigvis aldrig har været nødsaget til at aflægge dit lille mudderhul et visit, så har jeg hørt at det ikke skulle være videre imponerende." Hun stopper op da hun igen har fødderne på fast grund på den anden side af broen, hvor der befinder sig en ny dør, med et eller andet gammelt symbol malet på det rå metal. Malingen er dog efterhånden så afskallet, at man ikke længere kan se hvad det engang skulle forestille. Denne gang vender hun sig dog rundt mod sine følgesvende, idet hun slår ud mod døren.
"Er du klar til at møde kaptajnen?" Spørger hun.
|
|