På syre-trip

[Trine the Destroyer]

((Nova og Klarw))

Det er efterhånden ret sent på eftermiddagen - ja snarere aften - da en temmelig lavtflyvende, grå airspeeder bevæger sig ind over Kethator industriområdet. Et stykke før den når den bygning der af Taris' beboere kaldes Fort Kethator, mister den fart, og holder sig til sidst bare svævende i luften

Indeni speederen der har overdække, forsøger Novaat komme igennem til et signal fra fortet.

"Black Nova her. Kom ind." For engangs skyld er hun hverken ironisk eller hånende i sin stemme. Der er måske trods alt noget der afholder hende fra at pisse for mange af så hurtigt

[Julie the Merciful]

((NPC))

I den anden ende tager det åbenbart sin tid at svare, for i lang tid er det eneste nova kan høre, en vedvarende støj på linjen.
Til sidst svarer en stemme dog, som nok tilhører et hankønsvæsen.

"Fort Kethator her?" Der er en meget afventende tone, som om vedkommende har taget sig tid til at tænke, før han svarede.

[Trine the Destroyer]

((Nova og Klarw))

Nova sender et sigende hævet øjenbryn til Klarw ( som sidder på 2.pilotens sæde), men vender sig så mod forbindelsen igen

"Jeg har en aftale med jeres kaptajn." svarer hun kontant og tjekker at hun hurtigt kan komme til at vende om, skulle noget gå galt

[Julie the Merciful]

((NPC))

"Så du vil gerne have landingstilladelse, kan jeg næsten regne ud." Lyder det fra den anden ende. Der er en lidt irriterende nedladende tone i stemmen, der dog ikke er direkte åbenlys.
"Du kan lande på taget af fortet."

Nova kan ud af vinduet helt sikker nu ane en større landingsplatform på taget af det, der ligner hovedbygningen for hele industri-området. Den er både større og virker faktisk en smule mere velholdt en de omkringliggende bygninger - eller resterne af disse. Ligesom det øvrige Taris minder Kethator Industries mes om noget, der har været offer for en atomkrig, og når man, som Nova, ser det oppefra, virker det som et ret overvældende syn af trøstesløshed.

[Trine the Destroyer]

((Nova og Klarw))

"Aye..." mumler Nova som svar, idet hendes blik sonderer den store bygning foran dem. Hun holder sin snakken til et minimum, og nok med god grund

"Det gør jeg så," tilføjer hun alligevel, og sætter speederen igang igen, med kurs mod taget, hvor hun et par minutter efter lander

[Julie the Merciful]

((NPC))

Allerede før hun lander kan Nova sikkert se, at der render flere personer rundt på taget. Nogle er i gang med at læsse kasser af/på et skib der står i den anden ende. Andre ser ud til at være beskæftiget med noget der er mindst lige så vigtigt, og der er flere skibe på taget for uden Novas speeder. Ved et af dem står der en person, der i hvert fald for Nova burde virke bekendt. Personen er også svær ikke at bemærke, da hun er klædt i en mørkerød frakke, der står i kontrast til hendes mørkebrune hud og hår. I forhold til andre på taget ser hun ikke så fremmedartet ud, for de fleste her på Kethator følger en eller anden besynderlig tøjstil, der vist går ud på at se så trashy ud så muligt. Det er i hvert fald det første man tænker, når man ser dem. Den mørke kvinde, der står og venter på Nova, har håret i en stram hestehale af dreadlocks, men har barberet håret af i begge sider. det kunne dog godt se ud som om at hestehalen ikke kun består af hår, men også alverdens underligt tingel-tangel, som fx gamle ledninger. Både hendes ansigt og ører bærer flere piercinger, ligesom hun har hvide tatoveringer omkring øjnene. Ud over den røde frakke bærer hun mørkt tøj og noget, der ligner en skudsikker vest, der dog har set bedre dage. at dømme ud fra hendes arsenal, er hun vist glad for store våben - og mange af dem.
Da Nova lander, lader hun de korslagte arme glide ned, og tramper speederen i møde.

[Trine the Destroyer]

((Nova og Klarw))

Hvad man ikke kan se udenfor speederen, da den lander, er Novas blik der med lige dele væmmelse og bekymring gennemgår masserne på taget.

"Lad os virkelig håbe at det her ikke er en fælde," mumler hun til Klarw, der nikker.
"Vi kan godt tage flugten, hvis det bare er på taget Cap," brummer den store kat. Nova nikker alvorligt som svar, men påpeger ikke det, som de begge to ved; hvis de først når indenfor på basen er mulighederne for flugt næsten væk
"Lad os få det her overstået," siger hun så, og tager en dyb indånding, inden hun åbner for kabinen så de kan komme ud

Speederen begynder automatisk at rulle en lille landgang ud, men den har nova vist ikke tid til at benytte sig af. I stedet svinger hun sig direkte fra skibet ned, og lander med en flagrende frakke om sig, lige foran kvinden der går dem i møde.
Hun lander på hug, men rejser sig på stedet, for at imødekomme kvinden med et stort, tomt grin

"Jamen, er det ikke den kære Zoya, hvis ikke jeg tager meget fejl?" hilser hun.
Bag hende bruger den næsten tre meter høje Klarw landgangsstigen til at komme ned. Ud over et par bukser og rustning der dækker ham for og bag, er han ikke beskyttet. Af andet end den store økse han har fastspændt på ryggen sammen med en riffel altså. Han siger intet, men agerer for nu kun en skygge af sin kaptajn

[Julie the Merciful]

((NPC - Zoya, nemlig))

Den mørke kvinde stoppe ikke før hun er helt hende ved Nova, og må løfte blikket en smule for at møde dennes blik. Selvom Zoya ikke er nogen lille kvinde, kan hun dog trods alt ikke måle sig med den 1,90 m høje zabrak.
"Det kan tænkes, men du har jo taget fejl af visse ting før, Black Nova." Svarer hun med et koldt blik mod den nyankomne Kaptajn.

"Din hukommelse må have taget skade af alderen, for du har tydeligvis også glemt at sende vores Rodian tilbage i live, sådan som jeg bad dig om."

[Trine the Destroyer]

((Nova og Klarw))

Nova udnytter så afgjort sin højdefordel, da hun med et hævet øjenbryn og enkort. ligegyldig mine skæver ned til Zoya

"Ahja, selvfølgelig. Hvordan kunne jeg dog glemme din skønne røst, Zoya," siger hun tomt. Sidste del af sætningen får en vis kølig efterklang.

"Men du må undskylde," tilføjer hun og lægger armene bag ryggen
"Jeg har for vane at overhøre ting, når jeg taler med idioter." Som for at understrege noget i sætningen, ser hun ikke længere på den anden kvinde, men lader blikket spejde ud over resten af taget

[Julie the Merciful]

((Zoya))

Da Nova kigger væk tillader Zoya en mørk skygge falde ned over sine øjne, da hun kniber dem sammen, og ser ud til at ville riste den anden kvinde levende, hvis hun kunne skyde fireballs med øjnene.
Hun retter sig op, og virker næsten maskulin i sin bevægelse.
"Så håber jeg du har renset ørerne inden du tog hjemmefra, for hvis du er kommet for at overhøre ting, kan du tage øsen og flyve direkte tilbage i mudderhullet." Svarer hun med en kold tone, der dog har fået en ætsende klang.

[Trine the Destroyer]

((Nova))

Imellemtiden tillader Nova sig et lille smil for sig selv, mens hun stadig ikke ser på Zoya

"I så fald nytter det vist ikke noget at jeg står her og lægger øre til dit pladder, gør det vel, Soja?" siger hun med en forkert udtale, som hun et kort øjeblik tillader sig. Fra hendes skulder kan man nu skimte et smooka-hoved, der fra sit skjul under kraven på Novas frakke, har sine gule krybdyrøjne fæstet på Zoya

"Så hvad med at du letter din emsige lille røv, og gør dit job, så jeg ikke behøver befinde mig længere tid end nødvendigt, i jeres syre-land?" tilføjer NOva, og ser derefter ned på Zoya med et hævet øjenbryn

[Julie the Merciful]

((Zoya))

Zoya hæver panden og læner sig lidt tilbage som om hun vurderer Nova.
"Mit job? Mit job er at hente en gæst til min Kaptajn, en gæst som er hans selskab værdigt. Lige nu virker det bare som om gæsten har glemt sine gode manerer derhjemme." Hun sukker og løfter hurtigt på øjenbrynene, som for at understrege en pointe . Derefter går hun tættere på, så hun kan overskride høflighedsgrænsen for, hvor tæt man står på en anden person, og stirrer Nova op i øjnene.
"Så hvad med om DU lige indfinder din sorte røv her, gamle kone, og husker, at du ikke er i dit mudderhul mere. Du giver ikke ordrene her. Det gør jeg. Og lige nu hedder ordren "Skik følge eller land fly, " er du med?"
Der er vist ingen tvivl om at Zoya har intensioner om at virke truende. Hun bliver stående i et par sekunder, men beslutter sig så for ikke at give zabraken tid til at svare.
"Kom." Beordrer hun og træder et par skridt bagud, for at kunne vende sig om så snart Nova følger med.

[Trine the Destroyer]

((Nova))

En dræbende gnist spillet kort i Novas blik da hun møder Zoyas. Hvis hun har lyst til at kommentere noget, formår hun imidlertid at tilbageholde sig selv, og nøjes med at lade sit iskolde blik tale for sig.

Så da Zoya sætter i gang, nøjes hun med at nikke bagud til Klarw, hvorpå de begge følger efter deres guide

[Julie the Merciful]

((Zoya))

De mørke kvinde når at dreje halvt rundt for at fortsætte, men stopper sig selv i bevægelsen og har i stedet i løbet af nul-komma-fem fået et våben i hånden. Det ligner en form for kort, bred sabel med takker på. Hun holder den ud foran maven på den store kat, før denne når at tage så meget som et enkelt skridt.
"Pelsdyret bliver her." Siger hun med et blik på Nova, der ikke sår tvivl om alvoren i hendes ord.

[Trine the Destroyer]

((Nova og Klarw))

Klarw når instiktivt at gribe om efter sin økse, da Nova med blottede rovdyrtænder stopper går ind mellem begge parter, ved at gribe om den sikre side af Zoyas våben

"Og hvorfor så det??" snerrer hun ekstremt uvenligt og ligner en der skal gøre sig stor umage for ikke selv at trække våben