Krad's Uheld

[tobitail]

To Uger Forinden

Et brag lyder idet rumskibet støder imod jorden. Røgen fra det går i et med himlen og kan tydeligt ses af folk langt væk fra skibet.
Inde fra skibet lyder en raslen og nogle bump, som om nogen stadig er i live derinde. Udefra ligner skibet blot en sølle skald af hvad det egentlig er, cockpittet står i flammer og der er flere huller i det.
Med et højt klonk falder det der engang var døren indtil skibet ned imod jorden og en skikkelse vakler ud fra åbningen imens han hoster kraftigt.
Denne person er selvfølgelig Krad der med sine sidste kræfter for sig kæmpet hen til et stål hegn hvor han falder sammen og prøver at få styr på sin hosten.

.. Det er ikke farligt, sagde de.. det er bare noget cargo der skal transporteres og pengene er gode.. må wookier flå jer op og æde jeres involde!!... JEG HADER RUMSKIBE!!!..

__

Med en rumlende mave og hovedet nede i en skralde bunke formår Krad at finde noget der engang har været en dåse mad men som højst sandsynligt ikke er det mere.
Der er stille omkring ham og sådan har det været de sidste to uger siden ham og hans android styrtede ned på hvad Krad ikke ser som en planet eller måne men som galaksen's losseplads.

Hans øjne hviler lidt på den dåse mad der for længst har overskredet sidste salgs dato og overvejer om det er værd at æde.
Begge hans cyborg arme er synlige og imens Krad tænker klør han med sin ene metalliske hånd sig selv i håret.

.. Hmm.. nej..

Krad rynker på næsen og kyler dåsen om bag sig. Hvor den rammer droiden i hovedet. Droiden giver et lille piv fra sig som om den kan mærke smerten og holder sig til hovedet hvorefter den ser ned på dåsen og samler den op.

"M-mad?", spørger den.
"Nej!", lyder det irreteret fra Krad, der går videre til en ny bunke affald.

[Trine the Destroyer]

((..))

"Hey, hvad laver du!?" lyder det bag Krad, hvor en fiskeagtigt væsen pludselig dukker op bag en står dynge affald. Den springer over bunken og iler hen til den dåse som Krad lige har smidt fra sig, for at samle den op.

"Det er min dåse!" Væsnet ser forurettet op på Krad som er næsten dobbelt så høj som det. selv. Det er en temmelig afmagret Selkath, et væsen man ellers ikke ser andre steder end Manaan. Dens normalt blågrønne hud, er afbleget og beskidt, at den snarre fremstår lysegrå. Dens beklædning rækker kun over det mest nødtørftige, i form af en gråbrun lærredskjortel med et enkelt bælte.

[tobitail]

Krad har ryggen imod væsnet da han hører dens stemme. Det for ham til at trække skuldrene op imod halsen i chok. Det var sært at hører et andet væsens stemme, noget andet end den metaliske stemme fra hans følgesven.
Krad vender sig om roligt og opdager til sin store mishag noget der kunne ligne en fiske mutant. Krad's øjne er stift rettet imod væsnet idet den tager dåsen med det rådne mad op fra jorden. Han betragter den nøje og for kvalmene opstød af at se på dens grågrønne hud.

... Hvad kessel er det for et dyr?!...

Krad stirre på den og lader sine skuldre falde afslappet ned. Efter et øjebliks chok formår Krad at falde til ro igen, og beherske hans angst for "unaturlige" skabninger. Han ser over på sin android, der står blot en meter væk fra fisken. De isblå øjne hviler lidt på den før han ser over på det grågrønne væsen igen, og starter hans sætning med et nik over imod det.

,, Hvis jeg var dig, ville jeg ikke sætte tænderne i det der.. dårlig dåse mad giver som regel bivirkninger.. "

[Trine the Destroyer]

((Selkath))

Fisken kradser lidt skidt af nakken idet den men en smule undren ser tilbage på Krad. Som om den ikke er helt sikker på om han er dårligt begavet

"Smed du den væk?" spørger den undrende. Dens tunge synes at forme halvdelen af ordene som er meget spruttende.

[tobitail]

Krad svarer fisken med det samme efter dens spørgsmål, alt imens han forsøger ikke at kaste mavesyre op.

,, Hvis den var god ville jeg have spist den med det samme."

Efter at have snakket vender Krad sig om igen og tager en dåse fra den bunke han var ved at rode igennem. Det er noget der godt kunne ligne en dåse pasta med sovs, eller det er hvad Krad tror det er. Dato'en er endnu ikke udløbet på den her selvom der ikke er særlig lang tid til, måske en dag eller to og så er den også det rene gift.
Krad vender sig om imod Fisken igen og vifter med dåsen i den ene hånd foran sig.

,, Den her er god og kan spises.."

Krad's mave giver en stor rumlen så selv den lille fiske fyr og androiden ved siden af den kan hører det. Han ligger sin frie hånd på maven og ser ned på den. Derefter ser han over på androiden og fisken.

,, Lad os få varmet det her op... ellers dør jeg snart!"

Krad kaster dåsen op i luften og vender sig. Hans ene metal hånd griber dåsen i det den falder ned imod jorden igen, og dåsen hænger nu en meter over hovedet på Krad.
Krad går hen til noget der kunne ligne kaserede møbler af en art, og begynder at brække nogle træ-ben af dem.

[Trine the Destroyer]

((Selkath))

Fiske-væsnet betragter Krad og især dennes mystiske metalarme, da han kaster rundt med dåsen. Den ser næsten ud som om er faldet i en form for trance, for først da Krad begynder at brække træ, ryster den på sit hoved så dens mundlapper klasker, og henvender sig til ham

"Du, mate... " Stadig svært ved at få øjnene fra Krads ekstra arme, haster selkath'en et par skridt efter ham

"Jeg har en lejr lidt længere ovre..."

[tobitail]

Krad er i gang med at skille et stol ben fra resten af stolen men stopper op i midten af hans action. Han vender hovedet og løfter et af sine øjenbryn da væsnet nævner en lejr.

,, Har du et bål?"

Spørger Krad og ser meget forventende på den lille Fiske-dude.

[Trine the Destroyer]

((Selkath))

Stadig med blikket fæstet på Krads ekstra arme, nikker selkath'en tavst og pejer rundt til siden for at signalere retningen. Det ser nu ikke ud til at den har tænkt sig at gå, hvis ikke den kan holde øje med Krads udvidede kropsudstyr

[tobitail]

Krad stopper øjeblikkeligt med at ødelægge det gamle møbel af, da fisken nikker. Han smider det fra sig og begynder at gå i den retning fisken pegede.
Androiden følger efter Krad imens den knuger hans ærmeløse T-shirt og jakke indtil sig.

,, V-vent, herre!", stammer droiden imens den løber op til ham.
,, Herre, tag din trøje på igen, d-d-de bli-", hun bliver afbrydt.
,, Hold Kæft!", lyder det irreteret fra den udsultede Krad imens han målrettet går i den retning Fisken pegede men stopper så op for at vente på den lille mutant.

,, Show the way".

[Trine the Destroyer]

((Selkath))

Fiske-dyret skæver en smule usikkert til androiden, men da den forstår at Krad er den herre, lader selkath'en det ligge.

"Omme bag der," forklarer den meget informativt Krad og begynder at gå den vej, som den pegede.

Det er ikke mere end tredive meter væk viser det sig, men godt gemt, da det lige som alt andet her består af murbrokker og skrald.
Der er et lille overdække lavet af forskelligt kraftigt materiale, som er syet sammen. Her sover Selkath'en øjensynligt. Ellers er der ikke særlig meget, og det eneste der kvalifiserer det til navnet lejer, er at det faktisk ligger i en lille fordybning med et par halve vægge som afgrænsning, og som læskrm i dårligt vejr.

I midten af "lejren" er der ganske rigtigt rester af et bål, som selkath'en hurtigt får sat gang i igen ved hjælp af noget meget random brændbart materiale, som den skjuler i en lille hulning.
Den gør tegn til Krad at han kan sætte sig, idet den finder noget meget alternativt kogegrej frem

[tobitail]

Krad virker meget imponeret over fisken's lille lejr. Den ser ikke ud af meget men alligevel synes Krad det faktisk er ret godt gået taget i betragtning at den er lavet af noget Krad let kunne lave mad til flere dage af.
Krad lyser næsten op i lettelse da han ser den lille bål plads i midten af lejren. Hans mave giver nogle få smertefulde rumbl fra sig og han sætter sig hurtigt ned da han bliver tilbudt det. Droiden sætter sig ved siden af ham med knæende imod den kolde jord og Krad's ejendele i skødet.

Med sine lyseblå øjne stirre Krad på det bål fiske har fået igang, han holder en hånd på maven som for at dulme sulten lidt.
Da fisken for koge grejet frem sænker Krad sin metal hånd med maden ned imod væsnet som for at række dåsen til den.

,, Her.."

[Trine the Destroyer]

((Selkath))

Selkath'en rækker ud efter dåsen som den åbner med en maltrakteret kniv, der i sit nye liv har fået et andet formål. Derpå åbner den, den anden dåse,som den åbenbart har bragt med, og hælder begge dåsers indhold med i en høj metalskål, som godt kunne se ud til engang at have været en hat af en art. Fisken spreder bålet en smule, så flammerne bliver lavere, og sætter den alternative gryde direkte ned i det

[tobitail]

,, Hey, hey hey!!", udbryder Krad idet fiske dyret hælder indholdet fra den giftige dåse ned i den samme skål!
Han prøver at reagere hurtigt for at få fat i dåsen inden dens indhold falder ned i skålen. Men Krad er for langsom. Han når lige at række hånden ud inden at indholdet er faldet sammen med det andet.

,, Åh for kessel!!"

Krad kaster sig opgivende tilbage og lander med overkroppen i en bunke skrald.
Androiden ser over på fiske dyret og trækker på skuldrene, som om hun ikke ved hvad Krad er så oprørt over.
Krad ligger i mellem tiden og gnider sine øjne med to fingre fra en af hans rigtige hænder hvorefter han ser blankt ud i luften.

.. ooh, jeg skal dø, dø, dø,dø, af diarré og opkastninger!.. Just... lovely!..

Krad indhalere noget af den ulækre luft og sætter sig derefter op igen.

,, Sagde jeg ikke den dåse var dårlig?", spørger han fisken med en irreteret tone, som om han behersker sig for ikke at rejse sig op og koge suppe på væsnet foran ham.

[Trine the Destroyer]

((Selkath))

Selkath'en ryster bare afværgende på hovedet, og fisker en glasflaske med en mælkehvid væske i, frem fra kogegrejet.

"Ikke med det her i," siger den, og hælder en smule i "retten"

"Det smager af banthapis, men det dræber bakterierne," Han pakker flasken ned igen, idet han ser en smule undersøgende op op Krad.
"Og så tørrer det nok din mund lidt ud, hvis ikke du har brugt det før. Men tilgengæld har vi dobbelt så meget mad," konkluderer han og begynder at røre den hvide væske rundt i gryden

[tobitail]

Krad rynker lidt på næsen af det fisken siger og ser til imens den hælder den hvide væske i maden. Han mumler bandeord imens han tænker på hvor nedværdigende det er at sidde her og lade fisken ødelægge mad der ellers kunne blive godt.
Men Krad ser ud til at slappe mere af bid for bid, og lægger skam godt mærke til det undersøgende blik han for fra hans fiske ven.
De isblå øjne stirre på fisken efter den har rørt i gryden og Krad spørger med en mere rolig stemme.

,, Er der noget galt?"