|
Post by Lancer on Sept 23, 2010 3:40:19 GMT -5
((Raven))
Ravens lekku strammer sit greb om hans håndled. "Jeg ville lade være med det der, hvis jeg var dig," siger hun roligt. "Mine pigge kan gennembore din pulsåre med et enkelt vrid. Med mindre du er helt syg efter en lang og pinefuld død..."
Hun bøjer sig ned over Derek og strammer sin lekkus greb.
Så bipper hendes commlink.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Sept 23, 2010 4:07:39 GMT -5
((Derek))
"Og det er ikke min lange og pinefulde død du allerede er i gang med?" mumler han fladt. Så hører han hendes comlink, og rynker panden let. Godt eller dårligt for hans nuværende situation? Eller totalt irrelevant...?
|
|
|
Post by Lancer on Sept 23, 2010 7:16:20 GMT -5
((Raven))
Raven fnyser et eller andet og slipper hans hånd, samtidig med at hun rejser sig op. "Bliv liggende." Hun ser skarpt på ham, før hun tager sin commlink og forsvinder ud af det lille lukaf. Man må kunne høre hende snakke ude på gangen - åbenbart ikke tilfreds med afbrydelsen.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Sept 23, 2010 13:22:57 GMT -5
((Derek))
Derek vælger nu at sætte sig op, og skærer en grimasse da han bliver bevidst om de lange rifter på hans overkrop og ene arm.Han tager sig til siden med en grimasse, og må smække tænderne sammen da han opdager HVOR ondt det gør. Sikkert på grund af den sprøjte hun gav ham. For Kessel a... Han løfter hovedet og ser på døren som den sorte twi'lek forsvandt ud af, mens han anstrenger sig for at trække vejret lydløst og høre hvad der bliver snakket om.
|
|
|
Post by Lancer on Sept 23, 2010 14:19:38 GMT -5
((Raven))
"Jeg er på vej hjem. Der er ingen grund til bekymring." ... "Problemer? Nej, jeg er ikke i problemer." Den sorte Twi'lek lader til at være blødt lidt op. Hun lyder i hvert fald anderledes. ... "Jeg har en gæst med tilbage." ... "Hvem han er? Han hedder vist Derek Vall, hvis jeg ikke husker meget fejl..."
Den sorte Twi'lek bevæger sig længere ned ad gangen, og Derek kan ikke høre mere.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Sept 23, 2010 14:26:55 GMT -5
((Derek))
Hvem snakker hun med...?? Hvis bare han kunne høre... Men nej, hendes stemme bliver svagere, og til sidst for utydelig. I stedet begynder Derek at se sig ordentligt om, for at finde ud af hvilket slags skib han er på, og om der er noget, der kan gavne ham. Våben, en flugtvej, noget, der afslører noget om det sindssyge kvindemenneske han er havnet hos...
|
|
|
Post by Lancer on Sept 23, 2010 14:32:50 GMT -5
((Raven))
Intet. Der er intet. Intet som fortæller noget særligt om skibet eller hans fangevogter. Lukaffet er et typisk indrettet infirmeri. Der er ikke meget at se.
Så lyder der skridt ude på gangen, og Raven åbner døren ind til lukaffet igen. "Det må du undskylde." Hun smiler til ham. "Hvor kom vi fra?"
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Sept 23, 2010 14:40:47 GMT -5
((Derek))
"Min langsomme og smertefulde død." svarer han fladt, og vender blikket mod hende. Der er intet at se på hans ansigt. Ikke engang smerten.
|
|
|
Post by Lancer on Sept 23, 2010 14:54:32 GMT -5
((Raven))
"Nå ja." Raven sætter sig hen på kanten af briksen. "Men jeg har ikke lov til at slå dig ihjel. Du skal med til Taris."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Sept 23, 2010 15:13:43 GMT -5
((Derek))
Derek hæver det ene øjenbryn ganske let. "Taris? Og hvem har beslutet det?"
... Taris???
|
|
|
Post by Lancer on Sept 23, 2010 15:16:35 GMT -5
((Raven))
"Det har min værge." Raven smiler til ham. "Så jeg skal koncentrere mig om turen til Taris. Hvilket vil sige, at du ikke længere har min opmærksomhed."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Oct 14, 2010 15:09:57 GMT -5
((Derek))
Værge? ...Det lyder som en strålende idé, der tydeligvis ikke virker...
... "Aha,"
Ingen opmærksomhed? Det passer ham fint. Så kan han måske få set lidt nærmere på eventuelle flugtmuligheder. -og undgå at blive skåret helt i strimler!
|
|
|
Post by Lancer on Oct 20, 2010 11:14:50 GMT -5
((Raven))
"Jeg er desværre nødt til at låse dig inde her." Raven sætter sig hen på kanten af briksen igen. "Kan du håndtere at være spærret inde lidt endnu?"
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Oct 22, 2010 5:45:46 GMT -5
((Derek))
"Tager du dig det mindste af, hvad jeg svarer til det?" lyder det fladt. Af en eller anden grund tvivler han på at han bliver sat fri, om han så forsøger at overbevise hende om at han får klaustrofobi af rummet.
|
|
|
Post by Lancer on Oct 26, 2010 16:35:54 GMT -5
((Raven))
"Hvis du ikke har det godt med små, lukkede rum, må vi hellere gøre noget ved det." Raven går hen til 'førstehjælpskassen' og finder en sprøjte frem. "Jeg giver dig noget at sove på."
|
|