|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 11:56:40 GMT -5
((Derek))
Derek ser koldt på hende. Så åbner han sin skjorte, og tager den af. Så godt han nu kan med den ene hånd lænket fast.
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 12:02:04 GMT -5
((Raven))
Raven åbner førstehjælpskassen og fylder en sprøjte med en klar væske. Hun ser uden større blufærdighed op og ned ad ham, da han trækker sin skjorte af.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 12:25:00 GMT -5
((Derek))
Derek ignorerer hendes blik, og fortsætter med at se på hende. Hans ansigt er koldt og udtryksløst, og afslører ikke om han bekymrer sig om indholdet af sprøjten hun står med.
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 12:30:54 GMT -5
((Raven))
"Sid stille. Det giver et lille prik." Raven bøjer sig frem og sætter sprøjten i hans hals.
Et lille prik er måske så meget sagt. Hvad hun end sprøjter ind i ham, vækker det hver eneste hypersensitiv nerve i hans overkrop.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 12:47:18 GMT -5
((Derek))
Derek rører sig ikke, selvom han har lyst til at springe op og lægge noget afstand imellem dem. Han tager sig til halsen da hun fjerner sprøjten igen. "Hvad har du givet mig?" Allerede inden han har talt ud, begynder han at kunne mærke den svidende smerte tage til.
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 12:52:35 GMT -5
((Raven))
"Bare et stof som vækker dine nerver." Raven lægger sprøjten væk igen. "Dem alle sammen. Du kan mærke en let sviden nu, ikke? Den bliver bedre."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 13:14:42 GMT -5
((Derek))
Tillykke. Du skal nu officielt tortureres.
Derek bider tænderne hårdt sammen. Han har absolut ikke tænkt sig at lade hende vide, at han allerede kan mærke smerten tage kraftigt til.
"Hvad får du ud af det her?"
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 13:27:52 GMT -5
((Raven))
"Husker du dårligt?" Raven begynder at rense hans sår med desinfektionssprit på en klud. "Underholdning."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 13:39:23 GMT -5
((Derek))
"Tilgiv mig, jeg håbede du jokede." Lyder det tørt, før Derek hvæser af smerte. Sprit i et åbent sår er én ting, men efter den sprøjte hun gav ham...
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 13:42:50 GMT -5
((Raven))
Raven fortsætter med at rense hans sår. "Jeg har ikke meget humor. Det er ikke en del af min programmering."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 13:48:38 GMT -5
((Derek))
Derek lukker øjnene et øjeblik, tvingende sin vejrtrækning til at være rolig og langsom, og sin krop til at slappe af. Det er ikke nemt. Han åbner øjnene igen, og stirrer på et punkt på væggen, for at aflede sin opmærksomhed fra smerten i sin ryg.
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 13:52:57 GMT -5
((Raven))
Raven tørrer blod væk og hiver flænset hud af, hvor det behøves. Taget i betragtning af at hun er et ustabilt væsen og har givet ham en sprøjte med nervegift er hendes hænder blide og nænsomme. Men selv den mindste berøring sender chokbølger over Dereks hud.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 13:58:21 GMT -5
((Derek))
Derek bemærker først nu, at hans fingre er ved at gå i kramper, så stramt de holder om kanten af briksen. Hans rygmuskler må stå tydeligt frem under de blodige rifter, på trods af at han forsøger at bekæmpe smerten ved at slappe af.
|
|
|
Post by Lancer on Aug 16, 2010 14:09:36 GMT -5
((Raven))
Ravens fingre kravler hen over hans rifter efter at have renset dem. "Du har en høj smertetærskel. Det er imponerende." Hun lægger en klud med sprit mod hans ribben.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Aug 16, 2010 14:12:48 GMT -5
((Derek))
Derek slår hendes hånd væk, da hun er færdig med at rense hans sår. Han svarer hende ikke.
|
|