|
Post by Lancer on May 31, 2010 16:45:59 GMT -5
((...))
Den lille passagerfærge stryger af sted fra Ord Mantells atmosfære og ud med det tomme rum.
Pilotens lange, sorte fingre klikker hen over navicomputerens taster, idet den sorte Twi'lek plotter en kurs ind. Hun mumler dæmpet, idet hun gentager tallene for sig selv, før hun skubber hyperdrive-håndtaget tilbage.
Stjerner bliver til stjernelinier, idet det lille skib slår over i hyperrummet.
Raven rejser sig tilfreds fra pilotsædet og går agterud i skibet.
Der er et mindre opholds- og soverum med et tilstødende sygelukaf ombord. Det er her, hun har efterladt Generalen. Pænt spændt fast til en sygebriks, så han ikke kommer galt af sted, når han vågner.
Raven går ind i det lille rum og sætter sig på kanten af briksen. Hun smiler forventningsfuldt.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 1, 2010 3:15:04 GMT -5
((Derek - argh!))
Bedøvelsen begynder at fortage sig, og Derek føler langsomt verden begynde at vende tilbage. Sith, han har det underligt... Hvad skete der? Han er ikke død, så meget har han gættet. Derek er ikke en af dem, der tror på et liv efter døden. Så hvis han har bevidsthed nu, må det betyde han lever.
Men hvad skete der? Hvor er han?
Der er stille. Meget stille. Bortset fra en let summen og tikken. -en hyperdrevsmotor?
Derek tvinger langsomt sine øjne op.
|
|
|
Post by Lancer on Jun 1, 2010 3:20:13 GMT -5
((Raven))
Det første, Derek må få øje på, da han åbner øjnene, er et par violette øjne, som er MEGET tæt på.
"Hej...." siger Raven med et bredt smil. "Savnet mig?"
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 3, 2010 14:06:32 GMT -5
((Derek))
Det giver et svagt sæt i Derek, da han endelig får fokuseret. Violette øjne. Meget tæt på. Han spænder uvilkårligt i sine armmuskler, da han mærker, at han er spændt fast. Sith... sith, sith, sith!
Han har set de øjne før. Og deres ejer.
Derek bider tænderne hårdt sammen, for at tilbageholde en banden. Hvad nu? Hvad går det her ud på? Forsøg på at afpresse Republikken?
"Enormt." svarer han fladt.
|
|
|
Post by Lancer on Jun 3, 2010 14:12:22 GMT -5
((Raven))
"Det var godt at høre!" Raven rækker ud og lægger en hånd mod den bløde plet under hans strube for at måle hans puls. "Har du kvalme? Svimmel? Hvide eller sorte pletter for øjnene?" Hun sender ham et smil, der afslører de tilspidsede tænder.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 3, 2010 14:31:46 GMT -5
((Derek))
Derek må beherske sig for ikke at forsøge at trække sig væk. Hans hænder tester dog stadig styrken i remmene der holder ham fast, selvom resten af ham er forholdsvis rolig. "Jeg overlever. Hvad vil du?"
|
|
|
Post by Lancer on Jun 3, 2010 14:36:04 GMT -5
((Raven))
Raven trækker på skuldrene. "Skal jeg have en grund til det?" Hun fjerner sin hånd fra hans hals og klapper ham på hånden. "Bare rolig. Du kan ikke slippe fri foreløbig. Jeg er vant til at have med desperate fanger at gøre."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 3, 2010 14:50:43 GMT -5
((Derek))
Derek hånd knytter sig uvilkårligt da hun klapper ham, og han ser sammenbidt på hende. "Så skader det vel ikke at fortælle mig, hvad du vil have ud af det her? Hvor er vi på vej hen?"
|
|
|
Post by Lancer on Jun 3, 2010 14:56:12 GMT -5
((Raven))
"Vi er på vej mod Taris." svarer Raven. Hendes skaprfilede negl hakker ned i hans strubehoved. "Jeg har et rastløst væsen, General. Og når jeg ikke får noget at lave, bliver jeg MEGET rastløs." Hendes negl trækker nedad og efterlader en tynd, blødende rift i hans hud. "Du kan betragte dig som mit seneste projekt."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 3, 2010 15:05:43 GMT -5
((Derek))
Derek bider tænderne sammen, og tvinger sig til at ligge stille for ikke at få flået halsen op. Selvom det at blive ridset med en negl på struben er mere ubehageligt end han lige umiddelbart ville forestille sig. "Projekt?"
|
|
|
Post by Lancer on Jun 3, 2010 15:09:47 GMT -5
((Raven))
"Ja." Raven nikker en enkelt gang og trækker sin negl længere nedad. "I mennesker er nogle sjove væsner. Specielt dig, General. Jeg skar dit øje ud og knuste din arm. Svagere mænd ville være bukket under for det."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 4, 2010 2:30:10 GMT -5
((Derek))
Derek forstår stadig ikke, hvad hun har tænkt sig at få ud af at kidnappe ham. "Hvem arbejder du sammen med?"
|
|
|
Post by Lancer on Jun 6, 2010 11:33:16 GMT -5
((Raven))
Raven lægger hovedet på skrå. "Lige nu?" Hun ryster på hovedet, så hendes ene lekkuspids strejfer hans hånd. "Ingen. Jeg er mig selv." Hendes negl stopper ved hans skjortekrave, hvorefter hun ombestemmer og flytter den til at hvile lige under hans ene, hvide øje.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jun 14, 2010 6:32:01 GMT -5
((Derek))
Derek drejer hovedet til siden, da han mærker hendes negl under hans øje. Han husker godt, hvordan han mistede det øje...
"Du giver ikke mening"
|
|
|
Post by Lancer on Jun 19, 2010 10:57:43 GMT -5
((Raven))
"Du stiller de forkerte spørgsmål," svarer Raven og griber om hans kæbe, så hun kan dreje hans ansigt tilbage til at se på hende. "Jeg giver dig lov til at stille spørgsmål. Du burde være glad for det."
|
|