Abandoned

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace sukker igen.
"Det var bedst at forlade hende. Det var vi enige om." Svarer han lavt. Hans stemme har en bemærkelsesværdig ro over sig, selvom han tydeligvis ikke er helt sig selv.
"Jeg havde stadig gjort det... selvom jeg vidste, jeg ville ende her..."

Er det dig selv eller hende, du prøver at overbevise om det?

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Hvem var hun...?" Yukais følger tilyneladende opslugt med i hvad Trace fortæller.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Hvem var hun?
Trace forestiller sig Meyias slanke skikkelse, den karakteristiske, majestætiske silhuet som en togruta har, den rødmende hud og de gyldne, mandelformede øjne. Han ser det skrøbelige smil og mærker berøringen da hun hviler hovedet mod hans skulder. Han var den eneste i hele verden der kendte den Meyia, der skjulte sig under de dyre kjoler og lag af makeup. Den eneste hun viste sig for. Havde de blot mødt hinanden i en anden tid.

Trace blinker et par gange. Hans blik er faldet nedad i tænksomhed. Savn har det med at få minder til at vokse i vidundere.

"Hun..." begynder han og sukker mens han nok engang retter sig op. Så rykker noget pludselig i hans tanker, og hans stopper brat i at tale.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais lægger hovedet lidt på skrå, og rækker ud med kraften for at fornemme Traces mentale tilstand. Hendes fingerspidser aer blidt hans kind, og stryger en lok hår væk fra hans pande. "Trace....?" Hendes stemme er blid som en kats spinden.