Abandoned

[Julie the Merciful]

((Trace))

"Du havde glemt det. Du havde rent faktisk glemt, at du var eftersøgt over hele galaksen."
"Ja...Indtil i morges vidste jeg det ikke engang. Ellers ville jeg også have sagt det."
"Hvad vil du gøre ved det?"
"At jeg er eftersøgt? Det ved jeg ikke... Ikke rigtig noget."


Trace sidder tavst på den smalle briks i den celle, hvor han midlertidigt sidder i varetægt. Han stirrer ligeud, selvom der ikke er andet end en grå væg at skue foran ham. Han ser det heller ikke. Han lytter kun til den stemme, der ufravendt synes at kværne i hans hoved.

"Har du overhovedet nogen som helst form for realitetssans, et eller andet sted??!!"

Meyias skingre stemme, som han husker den i en elevator engang for længe, længe siden i et fjernt solsystem, eller sådan føles det i hvert fald. Som om det var flere år siden, han var tilbage på Manticore. Som en drøm, noget han bare havde forestillet sig. En god drøm. Havde det ikke været for...alt det der skete, var han også blevet der.

"Først slår de kløerne i dig. Stempler dig som farlig. Og så underskriver en domstol din dødsdom. Hvil i fred, Trace Raydawn."

Trace sukker og lader hånden køre igennem det korte, pjuskede hår, idet hans hoved falder en forover. Meyia havde advaret ham om Republikkens måde at behandle Kraftbrugere på, men han havde slået det hen som noget af hendes normale hysteri. Han vil stadig ikke helt tro på Kaptajnens trusler om tortur og siths, men i de sidste mange timer, hvor han har siddet her, er tanken blevet mere og mere påtrængende. Hvad nu hvis. Det er en sindssyg hypotese, men hvad nu hvis...

"Jeg vil ikke have, at det sker mod dig."


Gad vide hvad Meyia laver nu? Han havde tænkt sig at kontakte hende, hvis han havde fået sit opkald. Nu da han har haft timer til at tænke over det, vil han ikke længere.
Hun kendte ham ikke. Hun bilte sig ind at gøre, men det gjorde hun ikke. Den smukke togruta-sangerinde hører til på Coruscant, ikke her, ikke hos ham. Det bedste var, at forsvinde ud af hendes liv. Og hvis han så forsvinder helt fra denne verden? Det ville hun have bedst af ikke at vide.

I tankerne er Trace tilbage på den landingsplatform på Ord Mantell, for ikke mere end 3 ugers tid siden.
Han ser ind i Meyias gyldne øjne, der synes varme og glødende i forhold til hele den grå verden omkring den. Han trykker hende ind til sig i en let omfavnelse. Mærker hendes varme, hendes duft.

"Hav det godt, Trace." Siger hun stille, og planter et kys på hans kind. Han sænker hovedet lidt, og skubber hende langsomt fra sig.
"I lige måde, lille My." Han ser ikke på hende, da han klemmer hendes skulder blidt, og vender ryggen til. Han mærke at hun ser efter ham længe, mens han går derfra. Han ser sig ikke tilbage en eneste gang.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Trace får lov til at tænke længe og grundigt over hvad han end finder vigtigt at tænke på, før døren til cellen glider op. Der står en enkelt kvindeskikkelse i døråbningen, klædt i sort uniform, som Trace sikkert er begyndt at kunne genkende som RET-agenternes, og det unaturligt blegrøde hår sat i en lav hestehale. Kvinden træder roligt ind i cellen, og betragter fangen med mild interesse.

"Godaften, Trace ...Raydawn..." Hun lader spekulativt tungespidsen glide over sine fortænder. "Hnh. Så sådan ser den stædige ud..."

[Julie the Merciful]

((Trace))

Fangen vender langsomt hovedet om i mod sin nye besøgende, og ser hende an med et noget tomt og uinteresseret blik.
"Godaften." Siger han med neutral stemme. Man kunne fristes til at kalde det tonløst.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Men høflig er han da," Hun smiler skævt. "Storartet. Jeg er Kommandør Shay. Jeg har nu fået fornøjelsen af at skulle arbejde med dig. Hvis du vil følge med mig en gang..?" Hun holder en bleg hånd frem mod den stadig åbne dør, som in slags høflig invitation. Hendes negle er pænt filede og lakeret i en skarp rød farve, men det er vist det eneste hun har på af feminin 'pynt'. Ingen synlige smykker, sminke eller andet tingel-tangel.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace kan ikke helt skjule det elevatorblik, han sender ned af kvinden, da hun står foran ham. Gad vide om det er en ny metode fra RET's side, kun at have kvindelige ansatte. Smukke kvinder, vel at mærke. Men Trace kunne dog bedre lide den sølvhårede kaptajn fra tidligere. Hende her, kommandøren, har en ubehagelig udstråling, der på en måde giver ham en kold følelse i kroppen.

Han følger hendes hånd med et lige så neutralt blik.

"Jeg vil hellere være fri, hvis jeg har et valg."

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Alle har valg. I dit tilfælde står det mellem at gå, eller kravle når jeg har hugget fødderne af dig." Stemmen er afslappet og venlig, som en høflig informationsarbejder bag en skranke, og smilet matcher.

[Julie the Merciful]

((Trace))

"Wow, slap af." Trace fnyser og rejser sig opgivende op. Selvom Trace ikke er nogen analytiker, danner han sig meget hurtigt et indtryk af denne kvinde som falsk og meget manipulerende. Sikkert en kende sadistisk. Det lyser ud af hendes smil, synes han.
Han går roligt forbi hende mod døren.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais fnyser let med et skævt smil, og følger Trace med øjnene. Hun følger med bag ham, da han træder ud af cellen, og guider ham ned ad gangen. "Denne vej."

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace lader være med at se på kommandøren, mens de går. Så godt han nu kan, for der er faktisk et eller andet underligt over hende, der giver ham lyst til at se på hende hele tiden. Ikke bare fordi hun er køn og tiltrækkende, for nok er hun pæn at se på, men egentlig synes Trace ikke hun er tiltrækkende, direkte. Hun virker for falsk. Der er noget andet, der trækker i ham for at skæve tilbage og fornemme hendes skridt bag ham. Måske en instinktiv fornemmelse af, at hun vil dolke ham i ryggen. Det føler han faktisk lidt.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais kunne sikkert godt finde på at dolke ham i ryggen, hvis hun var sat til at myrde ham på offentlig gade. Men nu er situationen sådan, at hun slet ikke behøver tage så hurtigt overståede metoder i brug. Hun har med vilje sat Trace sidst på dagens skema, for ikke at være plaget af så stressende ting som tidshorisonter.
Hun har hele aftenen, og natten med, hvis hun skulle have lyst.

Gangen de går på ender i en dør, og da de når den, rækker Yukais forbi sin fange, og taster en kort kode. Døren går op, og igen gør den næsten hvide hånd en høflig gestus, der skal få Trace til at gå ind.
Lokalet er halvstort, og minder måske om en mellemting mellem et laboratorie og en hospitalsstue.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace ser sig omkring, og prøver på ikke at se alt for nysgerrig ud.
"Hyggeligt." bemærker han i forsøget på at dæmpe sin egen indre uro med en smart kommentar.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Glæder mig du synes om det. Jeg har selv indrettet det." Og med de ord får han et puf i ryggen, og døren lukkes og låses bag dem.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace ruller på øjnene for sig selv af kommandøren, og ignorerer det hårde puf han får i ryggen. Han ved godt, at brutaliteten er med, for at gøre ham nervøs, og han nægter at lade sig påvirke. Han fortsætter roligt ind og stopper så op, for at se sig yderligere omkring, uden at sige noget.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Der er en del reoler og skabe i rummet, alle sammen fyldt op med diverse instrumenter, flasker, og mere eller mindre sære genstande. Rummet i sig selv er gråt og let køligt, og skarpt oplyst. Ved nærmere øjesyn kunne det sikkert være en kulisse til en gyserfilm. Der er blodstænk på en briks, og hist og her på gulvet, selvom her ser ud til at blive gjort pænt rent ofte.

"Sæt dig ned," lyder kvindens stemme bag ham, og med en stærk hånd på hans skulder, fører hun ham hen til en slags stol med armlæn, men uden ryg.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace lader sig sætte ned uden større protester, og prøver på at holde et sten-ansigt. Han ved godt, at en del af hele denne 'opvisning' er at skræmme ham. Lige nu lader han det ikke virke på sig.