Abandoned

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais rækker stille og forsigtigt ud efter hans sind, mens hun henter en sprøjte mere. Denne gang med en væske, der får folk ti at halucinere, og glemme virkeligheden. Ikke ulig hvad folk i undergrundsmiljøer ofte bruger på sig selv. Samtidig sørger hun for med kraften at svøbe Trace ind i en følelse af drømmeagtig tryghed.

"Det er jeg glad for at høre, Trace..." siger hun blidt, og stikker denne gang sprøjten i siden af hans hals.

[Julie the Merciful]

((Trace))

I sin sløve tilstand mærker Trace dog stadig at Yukais rækker ud efter ham med Kraften, men han er ikke i stand til at identificere hvad hun prøver at gøre, ej heller at stoppe hende i det. Han begynder at føle sig anderledes tilmode allerede. Et eller andet sted ved han godt at det er fordi hun har manipuleret med hans tanker, men også den tanke bliver sværere og sværere at holde fast i og forsvinder lige så stille.
Smerten i hans lår er ikke forsvundet. Den er blevet fjern, men samtidig stærkere.
Han lukker øjnene og rynker brynene let som om han prøver at koncentrere sig om noget, og glemmer at reagere, da han får stukket en sprøjte i halsen. Han lader hende bare gøre det.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais' kølige finger stryger blidt Traces hals da hun har trukket nålen ud igen, som for at nusse det lille prik af smerte væk.

"Er du træt, Trace?" Hendes stemme er silkeblød da hun taler stille i hans øre.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace skærer tænderne og drejer ansigtet væk fra Yukais, så godt han nu kan.
"Stop det." Svarer han bare, og det går op for ham at han faktisk siger det højt og ikke blot i tankerne.

Selvom Trace virker fjern må det dog være tydeligt for Yukais, at det stof, hun netop har givet ham, ikke virker efter hensigten. Han får i hvert fald ikke umiddelbart nogle hallucinationer.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais' fingre glider om i Traces nakke, og nusser blidt hans hår. Der er intet tegn på hendes ansigt at hun tager sig af hans manglende reaktion på stoffet. "Vil du hvile dig...?" Med kraften rækker hun ud mod hans hjerne igen, for at få ham til at slappe af. Samtidig trækker hun på sine zeltronevner, og projekterer sin egen fornøjelse over mod ham.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace virrer med hovedet da Yukais rører hans nakke. Han kan mærke noget der trække i ham, som en usynlig hånd der prøve at flytte på hans tanker og sanser. Han kniber øjnene sammen og lader hovedet falde en smule forover, som om han vil se ned i gulvet.
"Stop. det." gentager han i en dæmpet tone, og overraskes igen over at han siger det højt, for det er ment til ham selv.

"Det er ikke meningen jeg skal være her. Det er en misforståelse." Prøver han med en tone der afslører, at hans forsvarsværker er ved at være nedbrudt.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais går stille rundt om hans ryg, og bøjer sig ned til hans andet øre. "En misforståelse...? Hvor burde du være, Trace...?" Hendes stemme er som sød honning, der indsvøber ham i en følelse af afslappethed.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Dette er Traces indre stemme til Trace. Nu tager du dig sammen, Raydawn! Du har prøvet der, der er værre. Du skal bare lade være med at sige noget. Sådan. Ro på tankerne. Ikke et ord... vente.. til det går...væk...

Trace løfter blikket en smule op igen, så han stirrer ligeud, og rører sig ikke en tomme da zeltron-kvinden taler i hans øre. Han svarer ikke umiddelbart. Ligner een, der lader som om hun ikke er der.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

En hånd lægger sig mod hans kind, og drejer blidt hans hoved så han kan se på hende. Yukais ved, at hun er smuk. Farligt smuk. Loge nu er der ikke brug for det giftige smil, hun så tit har om læberne, eller det kynisk flirtende blik hendes øjne har så let ved.
Lige nu er der brug for noget andet.
Engang var Yukais en uskyldig lille pige, med store, rene øjne. Det er de samme øjne, der ser på Trace nu. Uskyldige. Sørgmodige.
"Trace...?"

[Julie the Merciful]

((Trace))

Da Yukais tager fat om hans hoved tænker Trace, at han hellere må lukke øjnene, så han ikke kan se ind i hendes, men for sent når han at gøre alvor af det. Hvorfor skulle det også være farligt? Hun kan umuligt skade med hendes blik alene. Det kan godt være, hun har røde øjne, men de er egentlig også ret kønne, når man ikke tænker over al den ondskab, der sikkert ligger bag dem. I det blege lys får de en mørkere glød og et blik, som han næsten synes at genkende...
To brune, mandelformede øjne, der ser på ham med et bekymret og spørgende blik, flere lysår væk herfra, i hvad der synes være en anden tid...

..."Trace?" Hendes hånd lægger sig på hans ryg, mellen hans skulderblade. "Hvad er der i vejen?"
Uden at vente på invitation sætter Togrutaen sig ned på kassen ved siden af ham og læner sig frem for at se ind i hans øjne...

"Ikke noget..." Svarer Trace mumlende. Han ryster på hovedet og vender sit blik væk fra Yukais.
"Ikke vigtigt."

((yargh.proboards.com/index.cgi?board=razor&action=display&thread=313&page=1 btw))

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais' fingre stryger blidt hans kind. "Trace... vil du ikke nol fortælle mig det?"spørger hun stille. Bedende. Hendes feromoner bearbejder ham stadig.

[Julie the Merciful]

((Trace))

"Det er ikke helt til at forklare." Svarer Trace, stadig med blikket i den modsatte retning. Et øjeblik efter drejer han dog blikket tilbage mod zeltronen.
"Hvad var det nu du spurgte om?" Spørger han.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais' tommelfinger stryger stille over hans kindben, og hun lægger hovedet lidt på skrå.

"Du sagde, at det var en misforståelse... at du burde være hos en anden...?"

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace sukker og retter sig sløvt op i det rygløse sæde.
"En anden..." gentager han og ser endnu engang frem for sig, som om han kan se noget på den anden side af den fjernliggende væg.
"Hvem mener du?"

Det ved du da godt, din bantha-hat. Lad være med at benægte det. Du ville ønske, du ikke havde forladt hende.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Jeg ved det ikke, Trace.. du ved det... En ven?" Yukais' hånd glider om i hans nakke, og hendes fingre leget stille med hans hår.