And afterwards... ((Efter We need to..))

[Lancer]

((Tanné))

Døren ind til hendes kahyt glider i bag hende med en dæmpet hvisken, men på det tidspunkt er hun allerede halvvejs gennem rummet. Ikke fordi hun ved, hvor hun skal gå hen. Hun trækker de sorte handsker af sine rystende hænder og knuger dem hårdt sammen, så knoerne træder ligblegt frem på hendes hud.

Det var det. Nu havde hun gjort det. Skubbet Derek fra sig. Det var godt. Nu kunne de begge to komme videre med deres liv. Hver for sig. Hun havde gjort, hvad der var det bedste for dem begge to.

Tilbage er der den kolde, permanente følelse af tomhed, som hun har tilbage indeni sig.
Tanné lukker øjnene.

To klare tårer glider ned over hendes kinder.

Den sølvhårede kaptajn synker ned på sin seng og skjuler sit ansigt i hænderne.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais er på vej til sin kahyt efter en sen svømmetur. På den vej passerer hun Tannés kahyt, og mærker tydeligt de bølger af følelser der strømmer fra rummet. Yukais stopper op foran døren, og står et øjeblik på den tomme gang og overvejer lidt, mens hun tapper en kold finger mod sine spidsede læber. Skal? Skal ikke?
Så tager hendes nysgerrighed dog over.
...Skal.
Hun smiler.

Så banker hun kort på, inden hun åbner døren (med et kort minde om en af de første gange Tanné kom på besøg, og nærmest slog døren ind). Hun smyger sig indenfor, og døren lukker sig før den knapt er helt åben.

"Du virker...trist?" Underdrivelse. Den slags er Yukais god til.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné sidder på sin seng med ansigtet skjult i hænderne. Hun havde åbenlyst ikke tænkt sig at åbne døren. Da den alligevel går op, ser hun hurtigt op med et nærmest håbefuldt (?) udtryk i sine brune øjne. Det forsvinder dog i løbet af et åndedrag, da hun opdager Yukais.

"Hvad laver du herinde?!" Tanné skubber sig op fra sin seng.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais står op ad væggen ved døren, som om hun alligevel venter med at gå helt ind i rummet, før hun har fået tilladelse. Hvilket nok ikke er af høflighed, men en af hendes små lege, hun altid kører.
"... Er vi så hårde ved dig på dit nye arbejde?" spørger hun stille. Alvorligt. Medfølende? Bare en smule?

[Lancer]

((Tanné))

"... Nej!!" svarer Tanné bidsk og lader sin ene håndryg køre hen over sine øjne, som allerede er hævede og røde. "Det har ikke noget med.... mit arbejde at gøre."
Delvist.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Ah... Det glæder mig da en smule," Hun skubber sig fri af væggen, og træder langsomt lidt frem mod Tanné. "Deimos kan være hård. Det skal man være. Men hvis han får nye kolleger til at græde, synes jeg nu han er gået over stregen..." Stemmen er overraskende blid for den ellers kolde og kyniske zeltron-kvinde.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné ser mistroisk på hende og er lige ved at træde et par skridt tilbage, da Zeltron-kvinden kommer nærmere. Men så kommer hun i tanke om, at dette er hendes kahyt. Hun har ret til at være. Så hun bliver stående.
"Det er ikke Deimos eller noget relateret til ham..." svarer hun halvkvalt og bider sig hårdt i læben.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais stopper op lidt fra hende, da hun ser Tanné skal til at vige tilbage. Hun sukker stille, og ser ned et øjeblik, som om hun tænker sig om. Så ser hun op på Tanné igen. "Vil du fortælle mig, hvad der er galt?" Hun lægger hovedet en anelse på skrå. Forsigtige følelser af tryghed strømmer stille fra zeltronen.

[Lancer]

((Tanné))

Det vil Tanné egentlig ikke. Faktisk slet ikke. Hun vil bare have Yukais til at gå. Gå langt, langt væk. Helst ned i et sort hul.

Så hører hun sig selv sige det, som hun lige havde besluttet ikke at sige. "Derek." Det bliver sagt stille og hæst, men når man har med Yukais at gøre, ved Tanné, at Zeltron-kvinden hørte det.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais træder stille lidt nærmere. "En mand... din general..." Hun hæver det ene øjenbryn let.

"Hvad har han gjort dig...?"

[Lancer]

((Tanné))

Det er nok nærmere, hvad han ikke har gjort...

"Ingenting." svarer Tanné og skubber en lok sølvhår om bag sit ene øre, da hendes fletning beslutter sig for at give efter.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

En kølig finger kommer Tanné i forkøbet, og stryger blidt lokken bort fra hendes ansigt.
"...det passer jo ikke, Sølvlok..." Det stille smil om Yukais' blege læber udstråler langt mere varme, end Tanné er vant til at se fra hende.

[Lancer]

((Tanné))

Det spjætter lidt i Tanné, da Yukais rører ved hende, og hun er lige ved i ren refleks at slå ud af den anden kvindes hånd. Det gør hendes hånd dog ikke. I stedet skutter hun sig, nærmest som en fugl, der har fået kastet vand på sig.
"Han har ikke gjort mig noget..." svarer hun. "... som sådan." Andet at flå dit hjerte ud og trampe på det?
Ti. Stille.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais lader hånden falde igen, men ikke fordi Tanné skutter sig. Det lader hun gå helt forbi.
"Det er din forbindelse til Kraften. Ikke?" gætter hun stille.

[Lancer]

((Tanné))

Denne gang får Yukais ikke andet svar ud af Tanné end et nik. Hun sætter tænderne hårdt i sin håndryg for at stoppe flere tårer i at strømme op i hendes øjne.