And afterwards... ((Efter We need to..))

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais sukker lydløst. Hun løfter hånden igen, og stryger blidt Tannés kind, som for at tørre hendes tårer bort, hvor lidt hun end vil græde dem.
"Jeg ved, det er hårdt, Tanné... Jeg ved det..."

[Lancer]

((Tanné))

Engang ville Tanné have skubbet Yukais' hånd og højst sandsynligt stukket den anden kvinde et par på skrinet.
Nu finder hun sig i det, nærmest som en slået hund.
"Nej, du gør ikke..." svarer hun.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

"Ikke?" Hendes stemme er stadig mild. "Med alt hvad jeg er...hvad er det så, jeg ikke ved...?"

[Lancer]

((Tanné))

".. Du ved ikke, hvordan det er at holde af nogen og så støde dem fra sig. For deres egen skyld." Tanné lukker udmattet øjnene og tørrer tårerne bort fra sine kinder.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais lægger hovedet en anelse på skrå, og lægger hånden fladt mod Tannés kind, for at dreje hendes ansigt en anelse, og se hende i øjnene. "Er det, hvad du gjorde..?" Selvfølgelig er det det. "I havde noget sammen..."

[Lancer]

((Tanné))

"Det har vi ikke længere," svarer Tanné hult og fortrækker ansigtet, som om et eller andet gør ondt. Hun lader frivilligt sit ansigt blive drejet, så hun kan se ind i Yukais' røde øjne. "Og det får vi heller ikke igen..."

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais aer Tannés kind med sin kølige tommelfinger. Hun ser ind i Tannés mørke øjne, og nikker så langsomt.
"Ville du foretrække, at jeg går? Lod dig være..alene?"

[Lancer]

((Tanné))

Tannés øjne søger et sekund mod Yukais' hånd mod hendes kind. Så lægger hun armene om sig selv og ryster på hovedet. "Du behøver ikke at gå." Hun ser tilbage på Yukais.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais smiler stille. På hendes ansigt, og i hele hendes udstråling er det et trist, medfølende smil. Indeni er det noget anderledes.

Hun sukker stille, og stryger fortsat Tannés kind. Så træder hun det sidste lille stykke hen til den anden kvinde, og lægger armene trøstende om hende.

[Lancer]

((Tanné))

Den sølvhårede kaptajn stivner kort, da hun mærker den rødhårede kommandørs arme omkring sig. Hun husker noget med, at hun egentlig bare ville være alene og prøve at holde op med at tænke på Derek og den samtale, de netop har haft... men det kan hun godt opgive.
Tanné begynder at ryste i Yukais' arme, da hun giver efter.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais strammer grebet om Tanné blidt, og slanke, kolde fingre stryger over den ulykkelige kvindes sølvhår. Yukais siger ikke noget, men holder bare Tanné tæt ind til sig.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné trækker vejret gispende ind og kniber øjnene hårdt sammen i et forsøg på at standse sine tårer. På den ene side vil hun ikke have, at Yukais kommer i nærheden af hende overhovedet. På den anden side er den rødhårede kvindes omfavnelse lige, hvad hun har brug for.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais stryger Tannés bløde hår, og nyder i stilhed varmen fra Tannés stærke, levende skikkelse. For en zeltron har Yukais usundt lidt nærkontakt med andre folk.

[Lancer]

((Tanné))

Der går noget tid, før Tanné begynder at føle lidt til ro. I hvert fald før hendes hulkende, krampagtige gisp holder op. Hun trækker sig ikke væk. Lige nu har hun brug for lige så meget nærhed som normale levende, sociale væsner.

[Dust of Chaos]

((Yukais))

Yukais skubber hende ikke væk. Faktisk er hun lidt spændt på, hvor lang tid der går, før Tanné kommer i tanker om at hun afskyer hende... Et øjeblik er der et bittert smil om zeltronkvindens læber, men det kan Tanné selvfølgelig ikke se.