En alvorlig snak, dagen derpå ((Dagen efter We..))

[Lancer]

((Tanné))

Tanné skimmer rapporten igennem af ren og skær vane, mens hun går ned ad gangen med forhørslokaler. Hun har været den igennem flere gange i går og i morges over sin morgenmad. Alle oplysninger om fangen, som kan være til nogen nytte, psykisk ustabile punkter, eventuelle ting at tage højde for, skulle det gå hen og blive et aggressivt forhør... Alt det der.

Ikke fordi der står særlig meget om fangen. En sand boyscout på papiret.

Tanné sænker sin datapad og kører sit nøglekort gennem låsen, hvorefter hendes tilfilede negle indtaster en lang 12-cifret kode, som hun har fået brændt ind i sin hukommelse.

Døren glider op, og den sølvhårede Kaptajn træder ind i forhørslokalet. Døren glider i bag hende med en dæmpet hvislen.

[Julie the Merciful]

((Fange))

Fangen sidder i den ene af de to stole, der befinder sig ved bordet. Hans blik er slået ned på hænderne, der hviler på bordet foran ham, og naturligvis er holdt sammen af et par stun-cuffs. Han virker umiddelbart meget rolig og tilforladelig, og ser ret almindelig ud. Et menneske med kortklippet, lysebrunt hår og neutralt tøj. Lige nu sidder han helt ubevægelig i stolen. Han løfter end ikke blikket, da Kaptajnen træder indenfor.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné går roligt gennem lokalet og smider sin datapad fra sig på bordet med en høj skramlen, der nærmest må lyde som en eksplosion i det stille rum. Hun bliver stående og betragter fangen med sine skarpe, brune øjne, før hun trækker stolen ud med en skramlen og sætter sig ned.
Kessel, i et svagt øjeblik kunne hun godt bruge en smøg..

"Tanné Jupal, Republikkens Efterretningstjeneste," siger hun og støtter sine underarme mod bordpladen, idet hun læner sig frem for at kræve fangens opmærksomhed. "Har du et navn?"
Hun kender godt hans navn. Det stod i rapporten. Men der er flere måder at starte et forhør på.

[Julie the Merciful]

((Fange))

Det giver en kort bevægelse i fangens krop, da Tanné sætter sig, og da hun taler, fornemmer man at hans blik flytter sig til siden. Han ser stadig ikke op, og det lader ikke til at han har tænkt sig at svare med det samme.

[Lancer]

((Tanné))

"Taler du ikke Basic?" Tanné fortsætter med at se på ham, uden at blinke med de brune øjne. "Det finder jeg umuligt at tro på. En Jedi uden sprogkundskaber er ligesom en Hutt uden flæskelag."

[Julie the Merciful]

((Fange))

Denne gang lyder der et suk fra fangen, der endnu engang rykker på sig. Derpå løfter han pludselig hovedet og ser over mod Jupal med et fladt og udtryksløst blik i de ellers relativt farveløse øjne.

"Jeg svarer ikke på spørgsmål, før jeg får mine rettigheder opfyldt. Jeg har ret til en advokat og et opkald. jeg kender reglerne, I kan ikke holde mig her for evigt, for noget jeg ikke har gjort."
Siger han med en stemme, der i forhold til situationen virker temmelig rolig og fattet.

Han læner sig lidt længere frem, så han kommer tættere på Jupal, idet han hæver panden sigende.
"Og for sidste gang. Jeg. Er. Ikke. Jedi. " han lader sig falde tungt tilbage i sædet, men uden at slippe kaptajnens blik.
"Jedi-ordenen er opløst. "

[Lancer]

((Tanné))

En tydelig rynke danner sig i Tannés pande, da hun ser fangens ansigt. Det er noget slående bekendt over ham, og hun kan næsten høre en lille stemme i sit baghoved råbe og skrige op om, at hun skal kunne placere ansigtet.
Men det er bare et ansigt som så mange andre.

"Er du ikke?" Tanné hæver sine sølvfarvede øjenbryn let. "Så er det vist en misforståelse, at du sidder her."
Hun læner sig lidt frem og tjekker sin datapad, mere for bevægelsens skyld end for at genopfriske anklagerne mod ham.
"Du har været eftersøgt i mere end to måneder på Holonettet for nægtelse af registrering og mistanke om ulovlig brug af Kraften. Siden du nægter at svare på spørgsmål, kan jeg kun gå ud fra, at du er skyldig, Jedi."

[Julie the Merciful]

((Fange))

Da fangen læner sig tilbage, er det også som om glimtet af noget kortvarigt glider over hans øjne. Genkendelse, kunne det godt være. Som når man kommer i tanke om noget, man har glemt, og derefter kommer i tanke om, at der var en grund til at man glemte det...
Han kniber øjnene lidt sammen mod kvinden foran. Så ryster han dog afværgende på hovedet, og lader til at ville slå ud med sine hænder. Det kan han bare ikke, når de er lænket sammen.

"Hvorfor er jeg mistænkt?!" Udbryder han. "Der er overhovedet ikke noget hold i det. I har ikke engang nogle vidner på, om jeg skulle have brugt Kraften. Jeg svarer ikke på nogen spørgsmål, før jeg får mit opkald."
Han sukker igen og kaster blikket til siden.
"Og hold op med at kalde mig det..." Mumler han.

[Lancer]

((Tanné))

"Hold op med at kalde dig hvad?" spørger Tanné køligt. "Jedi? Er det ikke, hvad du er? Kan du virkelig ikke se, at ved din manglende registrering må jeg gå ud fra, at du er en af dem, som stormer rundt i galaksen og bruge Kraften i flæng, som det nu passer dig?"
Hun bliver ved med at se på ham med sine brune øjne, der ikke blinker, ikke søger væk, ikke afslører noget som helst.

[Julie the Merciful]

((Fange))

Mens Tanné taler, virker det som om fangen stadig forsøger at... gennemskue et eller andet, når han ser på katajnens ansigt. som om han kun med et halvt ører hører efter hvad hun siger, og har tankerne delvist et andet sted.
han hæver panden skeptisk, da hun er færdig med sin smøre.

"Det er bare sådan noget, I går ud fra, eller hvad? At bare fordi folk har Kraften, er deres største ønske at bruge den som det passer dem?" En tone i hans stemme får det til at virke som om han virkelig mener, hvad han siger.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné bemærker fangens undersøgende blik og rynker panden ganske let, mens hun taler. Hun er overbevist om, at hun kender ham et sted fra. Men hvor - og vigtigere - hvornår?

"Det er hårde tider," svarer hun med et skuldertræk. "I hårde tider er man nødt til at generalisere for at undgå konflikter."
Det er måske indbildning, men der er måske en bitter tone til hendes sidste ord.

[Julie the Merciful]

((Fange))

Det virker på en måde, underligt nok, som om fangen slapper bare en anelse mere af ved Tannés sidste ord.
Han bliver siddende tilbagelænet i den ukomfortable stol, og slår et øjeblik blikket ned på sine lænkede hænder i eftertænksomhed.
Da han igen løfter blikket til kaptajnen, ryster han sagte på hovedet.
"Hvad Kessel vil I have jeg skal gøre?" Spørger han koldt.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné hæver sine mørke sølvøjenbryn let. "Er det ikke indlysende?" Hun fnyser halvt. "Tror du, at jeg sidder her for at hyggesnakke med dig? Det er mit job at hive en tilståelse ud af dig."

Hun lader blikket glide ned ad fangen, før hun ser op i hans farveløse øjne igen. "Og det burde ikke være så svært."

[Julie the Merciful]

((Fange))

"Hvad mener du?" fangen rynker panden så hans øjne bliver smallere.
"Hive en tilståelse ud af mig? jeg har sgu da ikke tænkt mig at tilstå noget jeg ikke har gjort!"

[Lancer]

((Trace))

"Hvordan kan jeg være sikker på, at du ikke sidder og lyver for mig?" spørger Tanné med et skuldertræk. "Du er en Jedi. I er ikke til at stole på."