På rundvisning

[Trine the Destroyer]

((Gammel ged))

Lige inden Thomas når at falde helt hen i uskyldig lur, bliver han dog lullet ud igen.
Et sted lige bag hans venstre øre sniger en stemme sig pludselig ind og bryder den rolige søvndyssende summen fra omgivelserne:

"Så det lykkedes rent faktisk for ham. Der kan man sgu alligevel bare se," stemmen er ru og af hankøn, og Thomas vil sandsynligvis kunne genkalde sig den fra et par timer for inden

[Weirdo]

((Thomas))

Det giver et sæt i ham da han hører Trashs sprøde stemme ved sit øre og han slår øjnene op på vid gab og stirer direkte frem for sig. Han virrer hurtigt med hovedet og som om han havde glemt hvad han havde hørt for blot et sekund siden skubber han sig frem i stolen og rynker panden, tilsyneladende upmærksom på Trash. Pludselig går det dog op for ham og det hele kommer tilbage. Han vender sig stille mod bothaneren i det han rejser sig. Han har et fast blik i øjnene da han svarer Trash og ser ikke forfærdelig oplagt ud.

"Som du ser.." Thomas slår ud med armene i en lille indikation af omgivelserne. Han tager en dyb indånding og ligger armene over kors. "Hvad vil du?"

[Trine the Destroyer]

((Trash))

Trash åbner munden i et uskyldigt smil, som får præcis modsatte virkning på den gamle bothaners ansigt ledsaget af et listigt blik

"Man ønsker jo blot at lykønske den unge mand," griner han og blinker til Thomas
"Han ligner jo allerede en som er ved at falde til... eller i søvn måske, heh.."

[Weirdo]

((Thomas))

Thomas ansigt får et skær af rødme da han opdager at han er for sent ude til at nare Trash til at tro han bare sad og slappede lidt af. Den brætte opvågning var vist også ganske afslørende. Han stirrer dog resolut tilbage selvom irritationen står malet i ansigtet på ham. Hans let røde øjne er næppe venlige og han må bide sig selv i læben for ikke at svare surt tilbage.

"Det er jeg vel.. Og tak, må jeg vel hellere sige. Jeg ville jo aldrig have nået så langt hvis det ikke havde været for dig." Det sidste har en snert af flabethed over det, men Trash har jo trods alt hjulpet. Også selvom han nu sikkert bare er kommet for at se til sin "investering".

[Trine the Destroyer]

((Trash))

Bothaneren lukker munden, stadig i et smil, men får et lidt mere... suspekt blik i de gamle øjne

"Stadig høflig... det må man nok sige.. Men det kan man jo ikke klare sig med alene..." han lader to fingre rulle en skægfletning og sender Thomas et kort, indgående blik. Så ryster han dog på hovedet og klukker gammelmandsagtigt for sig selv

"Gamle Trash var nu også sikker på at han havde noget mere i sig - jojo, jeg sagde det til mig selv, sagde jeg. 'Nok er han en ung knøs, men se i hans øjne du gamle. Der er fremtid i dem. Du vil ærgre dig, hvis du mister en chance ved ham'" Han blinker til Thomas og prikker sig selv på den ene side af næsen

"De unge bærer fremtiden, ser du," betror han Thomas og finder sig efterhånden åbenbart så godt tilpas at han finder en lille lommelærke frem og hælder en sjat i sig selv
"De gamle bærer derimod fortiden i sig - hrmf -" med et kort besvær sætter han sig på kanten til pilotgraven, "- så det er vigtigt at man lytter godt efter når de taler," fortsætter han og understreger vigtigheden med en løftet pegefinger

[Weirdo]

((Thomas))

Hhmf.. måske er han ikke så slem alligevel, men den her unge knøs fatter altså ikke en brik af hvad den gamle ged mener.. Fremtid i mine øjne? Hvad fanden mener han? Men selvom Thomas ikke fatter en brik forstår han dog venligheden i Trash ord. Måske lidt tålmodighed vil gøre mig godt. Han sænker stille armene og træder et lille skridt bagud hvorefter han også sætter sig ned. Dog sætter han sig ikke i stolen, men på gulvet hvor han læner sig op af varmeanlægget i den ene side, så han kan se over på Trash.

"Jeg lytter." svarer han svagt og drejer hovedet over mod trinet hvor Trash har sat sig.

[Trine the Destroyer]

((Trash))

"Hæhææ, man sagde jo, han var kvik," gnækker bothaneren og støtter den ene hånd til låret

"Men gamle Trash har også set et og andet, skal jeg sige dig. Før din mor var født, havde jeg allerede oplevet flere krige end hun ville bryde sig om at tænke på. Disse øjne," han peger på de to gamle øjne, "har set ting som ville få en grandvoksen mand til at græde sig selv i søvn hver nat. Og alligevel forsøger man ikke at glemme noget af det, selvom det med alderen kan knibe lidt med det, som du måske kan forstå,"
Intensiteten i den gamle bothaners stemme stiger mens han plaprer, men samtidig bliver hans stemmeføring lavere og lavere og en fortrolig tone lukker sig om hans stemme

[Weirdo]

((Thomas))

Min mor.. Thomas kan mærke hvordan han stadig får en klump i halsen når han tænker på sine forældre. Han svarer ikke Trash direkte, men holder sig til et tænktsomt nik. Han forstår ham dog godt. Krigen tog hans forældre fra ham så han forstår udemærket hvordan krig sætter sine aftryk i dem der oplever den.

Hvis der havde været lys nok havde man også kunne se fortid i Thomas øjne nu, det er sikkert.
Han giver sig fraværende til pille ved sin støvlekant for at få tankerne på andre veje.

[Trine the Destroyer]

((Trash))

Trash virker fuldkommen uanfægtet af Thomas' reaktion. Han løfter den ene finger i luften og fortsætter med begyndende dramatik i stemmen

"Men sent skal jeg glemme den skæbnesvangre morgen på Capza. Vi var egentlig landet for at tanke op på forsyninger i løbet af natten, men maskinmesteren havde tabt sin rom ned i en af motorerne - nåhja, og sig selv, ære være hans minde - så vi besluttede at overnatte til vi havde dem oppe og køre igen.
Lidet anede vi at morgenen bragte nogle højest uventede gæster. Det var dengang den gamle kaptajn levede, og det var ham som i luften den morgen først fornemmede at der var noget helt galt på færde," Trash holder en kunstpause for at tage endnu en slurk af sin lommelærke, som ved samme lejlighed tydeligvis tømmes at dømme fra hans lidt skuffede mine da han putter den i lommen igen

"Det ligger nemlig i luften den slags, gør det. Kaptajnen var god til at fornemme den slags tidligt, men ikke lang tid efter gik det også op for os andre. - Kan du ikke lige se om der stadig er en flaske i det lille rum under venstre armlæn," indvender han i det samme og laver nogle cirklende pegebevægelser mod Thomas venstre arm

[Weirdo]

((Thomas))

Thomas hører måske kun efter med et halvt øre, men trods alt nok til at opfange Trash forespørgsel. Og som et svar skubber han sig fri fra vægen og bukker sig forover så han kan se op under armlænet.
"Aha.." er den eneste reaktion på det lille skjulte rum. Så det var det hun mente. Thomas stikker en hånd op for at se om der er gevinst.

[Trine the Destroyer]

((Trash))

I rummet finder man en langhalset halvtom flaske uden makat, men tilgengæld både snavset og fedtet på ydersiden

"Da vi om natten havde lagt os til køjs, havde himlen været ganske skyfri og vejret roligt. Luften omkring den slags skove som er på Capza er altid ret fugtig og trykkende, men selv det fænomen var nu ikke så pågående den aften. Så da kaptajnen begyndte at manne folk op fra den stadig mørke morgenstund, forstod vi ikke rent hvad der var los, kan du nok forstå. Det var derfor en stor overraskelse da stormen med ét væltede ind over os, og stjal dagens første lys fra os. Solen stod ikke op den morgen, som jeg senere husker Kaptajnen sagde - sig mig bli'r det til noget med den drikkelse knægt?!"

[Weirdo]

((Thomas))

Med en skæv grimasse hiver Thomas den uhumske flaske ud og sender den med et behændigt underhåndskast op i skødet på Trash.

"Så er der serveret." Thomas tager sig til skulderen med en bitter mine hvorefter han skubber sig tilbage til varmeanlægget. "Fortsæt endelig."

[Trine the Destroyer]

((Trash))

Trash griber flasken, som var der et par magneter til den i hans hænder. Han hiver proppen af og sniffer til åbningen inden han tyller en slurk i sig med et dæmpet suk.

"Hvor var jeg? Nåhja," begynder han igen
"Som sagt stod stormen pludselig om os. Det virkede som om den kom af ingenting, for det ene øjeblik var mørket udenfor klart og stille og det næste sekund stod regnen og blæsten om ørerne på os og gjorde det nærmest umuligt at høre og se noget som helst. De som stod på vagt udenfor var også blevet overmandet, og nåede først op for at berette om det pludselige vejrskift, da det var gået op for alle. Men det var ikke det eneste de kunne berette," bothaneren sænker dramatisk tonen i stemmen og holder en kort kunstpause idet han sender et blik mod Thomas som for at sikre sig at han er med i beretningen

"Kun to af de syv som stod ude vendte faktisk tilbage," fortsætter han under alle omstændigheder, så pausen ikke bliver ødelæggende for historien
"De 5 andre var brutalt blevet myrdet af indfødte fra byen som havde benyttet det pludselige skift i vejret til et overraskelsesangreb. Ikke nok med det, kunne vores spejdere berette at de nu sendte en større flok i retning mod skibet." Trash væder hurtigt læberne igen
"Det var et lidt for tilfældigt tilfælde, for skibet var stadig ikke i en stand så vi kunne lette med så kort varsel - og da slet ikke i det skrækkelige vejr. Vi havde ikke gjort os megen umage for at gøre os bemærkede ved den lejlighed, men at vores angribere tilmed var klar over at vores skib var med skader - se dét var os lidt af en gåde min dreng," siger han og nikker sigende for sig selv idet han med en lille pause lægger an til næste del af historien

[Weirdo]

((Thomas))

Det er ikke til at se i hvilken grad Thomas hører efter. Han sidder bare og stirrer ud i luften, men da Trash kort stopper op drejer han hovedet og kikker over på ham. Da bothaneren fortsætter vender Thomas tilbage til at sidde og stirre frem for sig. Han foretager sig ikke meget og eneste bevægelse fra ham kommer da han spænder remmen fra sit blasterhylster op og tager sit brede læderbælte af. Han ligger grejet ved siden af sig og genoptager sin zombieagtige opførsel.

[Trine the Destroyer]

((Trash))

"Det første møde med vores modstandere blev kort" fortsætter Trash uanfægtet af at Thomas roder lidt rundt
"Det var tydeligvis et spejderteam sendt afsted for at prøve os af, for vores egne spejdere havde jo set at der var forstærkninger på vej i mandtal, som var de en udsendt hær. Det viste sig også senere at det var lokalbefolkningens militære beskyttelse som var blevet sendt direkte imod os," tilføjer han og spytter bagud

"Nuvel, vi jog de første på flugt temmelig hurtigt, men som jeg sagde var det også tydeligt at de kun var sendt i forvejen for at finde ud af hvordan vi stod. Og det var ikke særlig godt skal jeg sige dig," Trash peger på Thomas og klør sig bag øret

"Vi var stadig ikke i stand til at starte Meteoren op, og selvom vi stadig havde hende som et forsvarsværk, kunne vi ikke holde os stagen mod en mindre hær på ubestemt tid. Stemningen og modet faldt," siger Trash og dæmper stemmen idet tonen i den bliver ganske alvorlig
"Frygten begyndte at indfinde sig, og det vandvid som ofte ledsager frygten når folk er under pres begyndte også at vise sine tegn. Mens vi sad og ventede på den uvilkårlige kamp som snart ville indfinde sig, hørte man ordet 'mytteri' blive hvisket. Fra skyggerne sneg det sig til krogende, og det ville have indfundet sig os flere, hvis ikke..-"

Men i samme bliver bothaneren afbrudt:
"Hvad med kanonerne? Kunne I ikke have skudt dem?!" Spørgsmålet kommer fra den dug der har puslet rundt i baggrunden og åbenbart også fuldt med i fortællingen. Den gamle bothaner kniber øjnene sammen og ser sig over skulderen

"Nej." svarer han fast og en smule irriteret
"Men, det vil jo have været oplagt, hvis de kom til fods og mod skibet. Lige til at riste."
"Du snakker som du har forstand til, Meck. Har jeg ikke sagt at regnen var så tæt at man ikke kunne se en hånd for sig!? Vi sad plantet i en orkan!"
"- men der er sgu da livsfølsom radar i..-"
"Nej." slår Trash ham meget, meget fast af og kniber irriteret øjnene endnu mere sammen
"Og hvis man så ellers må være fri for det evindelige pladder og få lov at fortælle sin historie." Dugen svarer ikke, og Trash vender sig mod Thomas igen

"Nåh, hvor kom jeg fra.."