På rundvisning

[Weirdo]

((Thomas))

"Tyndt øl er fint, tak." svarer han kokken i det han sender et grin over mod Rana.

Thomas tørre mund og tomme mave har bare brug for noget der ikke vil få ham til at besvime og tyndt øl er mere end hvad han havde turdet håbe på. Han hopper hurtigt ned fra bordet kikker afventende op på hutten.

[Trine the Destroyer]

((Xilver & Rana))

I løbet af få øjeblikke bliver der herpå smækket et stort, skåret krus ned i disken, så den tynde, vandede væske skvulper op over kanten.
"Vær'så'artig" siger hutten og vender sig om mod maden igen, hvorfra han fortsætter med at snakke
"Hvor har vi samlet dig op fra, siden du ligner en som ikke har fået vådt eller tørt i flere dage?"
"Vi har ikke samlet ham op," retter Rana ham kortfattet uden at uddybe. Hun træder et par skridt rundt om sig selv og lægger armene over kors
"Nåh, for Kessel! Hvor filen kommer han så fra?" spørger Xilver, men Rana svarer ikke, så spørgsmålet synes at passere videre til Thomas

[Weirdo]

((Thomas))

"Det synes at være langt tid siden, men jeg kom engang fra Corellia." Thomas snupper kruset fra disken, skupper sig halvvejs op på hans nyfundne plads på bordet og tager et stort drag af det pjaskede øl der er blevet serveret ham. Efter en kort pause kikker han op på Rana og Xilver igen.

"Men du har ret. Jeg har ikke fået noget at spise og alt for lidt at drikke i et par døgn nu.....jeg ankom ikke just på første klasse her til planeten." Han skutter sig ved tanken om det trange lastrum og klør sig let på hagen før han tager endnu et par tørstige slurke af kruset.

[Trine the Destroyer]

((Xilver & Rana))

Imens er hutten begyndt at øse indholdet fra gryden op i to skåle som det utroligt nok allerede damper lunt fra.
"Det lyder som begyndelsen på en god historie," siger han med et smil som breder sig fra den ene ende af hans ansigt til det andet, og stiller en skål foran Thomas, hvorpå han rækker den anden til Rana. Begge er de forsynet med en bulet ske.
"Her er lidt at starte den på" siger han og sætter begge hænder i siderne på sin fyldige krop.
(Skulle Thomas få lyst til at smage på det, vil han erfare at der er tale om en form for rodfrugts-stuvning med en sødlig smag)

[Weirdo]

((Thomas))

Thomas ikke bare smager på det, han kaster sig over det og når da også at brænde sig i hasten. Han har lige nærvær nok til at fange en dråbe saft der triller ned af hagen med tungen, men selv ikke en dansende zeltron ville have haft en chance for at aflede hans opmærksomhed. Skålen bliver tømt langt hurtigere end hvad man kan kalde god opførsel, men det har Thomas ærlig talt ikke energi til at tage sig af.

"Aaah.." Veltilfreds og næsten hivende efter vejret dukker han op fra stuvningen igen. "Er der mere?"

[Trine the Destroyer]

((Xilver & Rana))

Rana skæver lidt sjovt til Thomas idet hun selv begynder at spise mere behersket, og nævner noget med amavesmerter ved at spise for meget på tom mave.
Xilver klukker imidlertid bare så dobbelthagerne slår mod hinanden, og ryster sigende på hovedet idet han tager den tomme skål fra Thomas og går over og fylder den på ny.

"Det er måske maden der har bragt dig os?" spørger han med et skævt grin og leverer skålen tilbage i fuld tilstand

[Weirdo]

((Thomas))

Thomas tager skålen fra Xilver og spiser et par bider i et lidt mere anstændigt tempo.

"Nej nej, slet ikke. Jeg kom hertil fordi jeg hørte at i manglede en pilot til at flyve det her skrummel." Det bliver leveret med en venlig tone og et skævt smil så der ikke er tvivl om hans hensigt. "Du håbede måske jeg var den nye køkkenmedhjælper?" Han griner her helt åbenlyst og tager endnu en slurk øl med et lille skål.

[Trine the Destroyer]

((Xilver & Rana))

"Du kan da få et deltidsjob, hvis det er," griner hutten og blinker til Thomas. Rana spiser videre i tavshed

"Jeg skal ikke afvise at der kunne være bvrug for en hånd hernede engang imellem. Du kom måske med en slavesending?" ævler Xilver videre

[Weirdo]

((Thomas))

Thomas ryster på hovedet. "Naah, jeg kom... på et lastskib.. men det er nu ligemeget." får han sagt mellem mundfulde varm stuvning.

Han skæver til siden mod Rana og beslutter sig at tygge af munden før han siger mere. Pludselig sætter han skålen fra sig og glider ned fra bordkanten og vender sig mod durosen.
"Så, nu har jeg vist fået nok. Måske du ville være så venlig at vise mig cockpittet, Rana?" Han har det da også helt sikkert meget bedre nu. Stadig sulten godt nok, men i det mindste har han ikke ondt i maven længere og Thomas er ivrig efter at være færdi med rundvisningen.

[Trine the Destroyer]

((Xilver & Rana))

Det abrupte udbrud fra Thomas får hutten til at klukke igen.
"Ham er der sgu da krummer i. Det ene øjeblik minder han om en udsultet lastrotte, og nu vil han pludselig på eventyr," han ryster på hovedet og tager den tomme skål fra Thomas, og den som Rana i det samme sæter fra sig.

"Måske lidt for kvik, hvis ikke han passer på," siger Rana og sender Thomas et alvorligt, vurderende blik.
"Gi' ham nu en chance før du skriver ham ind på din stue, Rana-tøs" lyder det mere muntert fra Xilver som er ved at fortære Ranas rester
"Chancerne vil jeg lade ham om selv at tage," svarer durosen, som stadig ser på Thomas,
"Skal vi gå?"

[Weirdo]

((Thomas))

"Eh.." er alt han får skudt ind mellem Ranas reprimander og står tilbage med et overrasket udtryk i ansigtet.
Hvad? Men jeg er jo ikke..
"Jam.." Nåh, ligemeget. Protesterne udebliver. Han ryster opgivende på hovedet og vifter afværgende med hånden.
"Fint nok. Lad os bare gå."

Han går et par skridt men vender sig så om mod hutten og sender ham et taknemmeligt smil og et lille nik. "Tak for stuvningen Xilver."

[Trine the Destroyer]

((Xilver & Rana))

Xilver vifter en slags halv honnør til Thomas
"Du kommer bare igen, hvis det kniber. Du ved hvor du skal gå hen nu," smiler han

Imens tager Rana absolut ingen notits af Thomas' spage forsøg på indvendiner. Hun fortsætter meget målrettet ud af kabyssen igen og leder Thomas samme vej tilbage til de igen befinder sig på broen, som imellemtiden er blevet mere affolket. Manden og rodianen som tidligere sad og spillede kort her er forsvundet, mens de ben som før stak ud fra en konsol, nu er kravlet ud og i stedet blevet til en dug i flyverjakke og goggles i panden. Han er tydeligvis stadig beskæftiget med sin terminal og bemærker kun Rana og Thomas med en meget fraværende hilsen.

Forrest for enden af broens store glasrude viser Rana, Thomas hen til det hul hvor førstepiloten har sin plads. Her har han en hel hyggelig lille hule med godt udsyn gennem den store rude. Panelet er brugt men ellers i god stand, ligesom læderet på pilotsædet muligvis er slidt, men egentlig ser ganske komfortabelt ud.

"Der har du det," præsenterer Rana meget kort idet hun slår ud med en hånd. "Stort set som Kastar efterlod det. Kaptajnen har et strengt alkoholdforbud for piloten under flyvningen, så finder du Kastars skjulte flaskerum dernede må du jo selv forholde dig til, hvad du vil bruge dem til,"

[Weirdo]

((Thomas))

Thomas nikker til Xilvers opfordring og drejer så rundt og følger efter Rana. Da de denne gang går gennem skibet tager han sig bedre tid til at kigge sig omkring og registrere dets indretning. Han bliver igen enig med sig selv om hans beslutning var rigtigt. Næsten som om han har været ude og kigge på en ny speeder og endelig fundet den rigtige.
Især da de igen ender oppe på broen er hans øjne på stilke. Han scander hurtigt kontrolpaneler, skærme og terminaler. Duggen der nu er fremme i syne og i fuld gang bliver også hurtigt gransket med et nysgerrigt blik.

Selvom han næppe har haft så stor en bro at råde over før ånder Thomas lettet op da han ser at han trods alt har lidt plads bare til sig selv. Han springer straks ned i stolen og kører en hånd let hen over instrumentbrættet. Uden at trykke på noget, bare for at få fornemmelsen af fartøjet. Han giver et lille suk fra sig hvorefter han drejer rundt i stolen og kikker op på Rana.

"Kaptajnen kan være ganske rolig, jeg drikker aldrig før eller under flyvningen." Han smiler venligt, om end træt, op til durosen. "Tak for turen Rana.. Nu har du vist også spilt nok af din tid på mig."

Han kikker pludselig ned som om han havde glemt noget. men vipper så hovedet op igen. "Og du behøver ikke bekymre dig om mig, jeg skal nok lade være med at gøre noget dumt lige foreløbig." Et sidste skæft smil får hun med i købet før han vender sig halvt i stolen og begynder at rode igennem sine lommer. Efter et par sekunders roden fisker han med tydelig lettelse en granat ud fra jakken og placerer den skødesløst i kopholderen ved hans plads.

[Trine the Destroyer]

((Rana))

Duros'en skænker Thomas et roligt, næsten overvejende blik. Så nikker hun tavst til ham som hilsen, og vender rundt for at forsvinde.

Det næste ti minutters tid er Thomas efterladt for sig selv i sit lille pilothul. Broen er forholdsvist rolig og de eneste lyde som fylder den er en meget lavmælt brummen fra forskellige tændte terminaler og så lidt raslelyde fra dug'en som fra tid til anden mumler lidt for sig selv

((jeg er klar på at smide noget mere ind, men jeg ville bare lige give Thomas chancen, hvis han fik lyst til at danse tango eller noget i den stil))

[Weirdo]

((Thomas))

Da Thomas endelig er alene læner han sig selvtilfreds tilbage i stolen og selvom han måske ikke ligefrem føler for at danse tango på kaptajnens bord i øjeblikket fryder han sig indvendigt over sin triumf. Det lykkedes sku!

Sådan sidder han bare i flere minutter med et smil på læben og stirer ud over hans nye job. Men som han sidder der er og bliver hypnotiseret af stilheden glider hans øjne lige så stille i og kort efter blander en sagte snorken sig med den summende lyd fra terminalerne og den lejlighedsvise skramlen af værktøj fra duggens gøremål.