|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 16:03:39 GMT -5
((Deimos))
Galaksen er et godt sted for RET-agenter i øjeblikket. De mange sager om illegale Kraftbrugere, der konstant dukker op, har gjort at der stadig er flere steder i galaksen der kræver RETs assistance. Selvom Ord Mantell og Black Angel var blandt de første, der fik permanent udstationerede agenter, har her heller ikke været for lidt at lave. Deimos Zynn har nærmest været på konstant overarbejde den sidste måneds tid. Efterhånden er hans praktikant/assistent dog blevet så dygtig, at han kan varetage meget af papirarbejdet. Dette gør at Deimos igen kan tage sig tiden til små, uofficielle (dog arbejdsrelaterede) møder som dette, han nu er på vej til. Selvom Deimos ikke bryder sig om Kommandør Shay personligt, holder han af at diskutere med hende, og han ved, at han kan udnytte hendes kompetencer i sager som disse.
deimos ser næsten helt mild og fornøjet ud, da han denne gang banker på døren til kommandør Shay - ikke hendes private kahyt, men hendes kontor. De er jo midt i arbejdstiden.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 18, 2010 16:19:06 GMT -5
((Yukais))
"Kom ind,"
Hvor afslappet og behagelig Yukais' private kahyt end er indrettet, så er hendes kontor næsten en diametral modsætning. Der er ingen bløde lænestole eller tæpper på gulvet, og alt er i mørkt, farveløst metal. Der hænger dog billeder på væggen i kommandørens smag: blandede holobilleder og håndtegnede skitser over forskellige væsners indre anatomi og organer, og mellem dem forskellige redskaber, der vist er en del af Shays eksotiske våbensamling. Hendes skrivebord er ikke direkte rodet, men dog godt og vel i brug. Blandt datapads og håndskrevne noter står en blodrød træfigur, en lårknogle, der har fået sig en holder at ligge på, og nogle andre småting i en skål, såsom en dybblå krystal og kulørte glasperler.
Kommandøren selv vandrer frem og tilbage foran skrivebordet, læsende en rapport, mens hun fraværende svinger en lille kæde med en bjælde mellem fingrene.
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 18, 2010 16:31:30 GMT -5
((deimos))
Deimos åbner døren og stopper op lige indenfor, da han observerer sin kollega vade frem og tilbage. "God eftermiddag, Kommandør Shay." Hilser han oplagt og smiler med venlig professionalisme. han er allerede afsløret i at være i godt humør.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 18, 2010 16:44:01 GMT -5
((Yukais))
Yukais løfter blikket fra datapad'en, for at se hvem hun har lukket ind på sit kontor. Hendes blege læber former et kattevenligt smil, der vist er det mest almindelige i repertoiret af venlige udtryk. "Deimos. Hvor hyggeligt." Hun svinger stadig den lille bjælde rundt i små cirkler.
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 19, 2010 15:04:22 GMT -5
((Deimos))
"Høflig som altid, kommandør." Deimos hæver panden, men glimtet i hans øjne forsvinder ikke af den grund. Derefter går han uden videre ind i rummet, som om han ejer det, vader forbi Yukais og lægger en datapad på hendes skrivebord. "Jeg har en lille sag her, som De sikkert vil finde interessant. " Siger han og drejer omkring så han kan se hende igen. "Vi har fundet endnu een af de forsvunde, registrerede Kraftbrugere. Eller Jedi, om De vil."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 22, 2010 10:24:00 GMT -5
((Yukais))
"Jedi? Dukket op fra sit skjul i glemmekassen?" Hun sender Deimos et smil, der viser hendes hvide hugtænder. Åbenbart generer det hende ikke lige nu, at han ser ud som om han ejer stedet. Måske er det bare noget, man vender sig til. "Opdater mig," byder hun, og læner sig op ad skrivebordet, så hun næsten sidder på dets kant, og tager den nye datapad, for at kigge på indholdet.
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 26, 2010 8:45:57 GMT -5
((Deimos))
Deimos vender ryggen til kommandøren, og begynder at spankulere rundt i lokalet, mens han taler. "Det er egentlig umiddelbart en ganske uinteressant sag, relativt set. Yngre mand, tidligere straffet for smugleri og har været involveret i demonstrationer, har været 'forsvundet' de sidste 10 år etc, etc... " Remser han op med en tone, der afslører hvor ligegyldigt, han finder disse oplysninger. Han er stoppet op og står og betragter et af de billeder, Yukais har hængende på væggen. "Han nægter sig naturligvis skyldig, men der er selvølgelig ingen tvivl om, at han har taget Kraften i brug på et eller andet tidspunkt i løbet af disse 10 år... Hvad jeg er mest interesseret i at vide -" han vender en hånd luften for sig selv, før han vender sig halvt om i mod Yukais igen. "Er hvorfor han var så dum at tage til Ord Mantell, når han vidste, han var eftersøgt. Det må have været et meget vigtigt ærinde. Jeg vil vide hvad det var."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 26, 2010 10:02:02 GMT -5
((Yukais))
Yukais følger med i infoen på datapad'en, mens Deimos taler. Hun afbryder ikke hans opremsning, sådanne sager er ved at være meget almindelige for dem begge to. Hun løfter dog et øjenbryn ved hans afsluttende ord, og sænker datapad'en. "Ord Mantell? Han er blevet taget her?" Hun smiler skævt. Interessant "Er der nogen teorier endnu?"
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 26, 2010 10:31:55 GMT -5
((Deimos))
"Ikke kun på Ord Mantell. Han blev faktisk taget da han forsøgte at forlade planeten, ikke lande her." Svarer Deimos og vender sig igen for at betragte Yukais' fine vægudsmykning. Han lægger en hånd om på ryggen i bevægelsen. "jeg har en teori.." Fortsætter han efterfølgende. "Han var for at mødes med Lusharna Rinnett. Hun er, så vidt vi ved, stadig på planeten."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 26, 2010 11:13:49 GMT -5
((Yukais))
Yukais nikker langsomt for sig selv, med et fjernt, tænksomt blik. "Lusharna... Rinnett..." Hun smager på navnet, som om det kan give hende en eller anden form for indsigt i personen der ejer det. "Med sådan en teori har du sikkert også en plan, hvis jeg kender dig ret?" Hendes blege læber former et skævt smil, og det glimter let i hendes røde øjne.
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 26, 2010 12:08:23 GMT -5
((Deimos))
Deimos nikker langsomt af zeltronkvindens ord, stadig med ryggen til hende. "Lusharna Rinnett, ja. Det ville overraske mig, hvis De ikke er stødt på det navn før. Hun er et kendt ansigt, både i nyhederne og i RET's arkiver." Siger han køligt, og fortsætter: "En fanatiker og terrorist, yderst farlig og på vores liste over mest eftersøgte. Den værste slags Kraftbruger." Efter tilføjelsen holder han en kort pause, så man ligesom kan fornemme vigtigheden af hans ord, trods det sædvanlige kolde toneleje.
"Derfor håber jeg naturligvis at jeg har ret, og denne Mr. Raydawn faktisk har oplysninger, der kan lede os til hende."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 26, 2010 12:30:38 GMT -5
((Yukais))
Yukais vifter lidt med den ene hånd i en utålmodig bevægelse, så bjælden ringler. "Jeg har skam set din liste, kære Deimos. 'Ekstremist' er bare ikke den mest uddybende personbeskrivelse." Hun ryster på hovedet, og lægger det lille bjældesmykke i skålen med perlerne og lyssværdskrystallen. Et par skår fra et spejl ligger der også. "Såh, hvordan har du tænkt dig at få ham til at afsløre sin veninde? Og hvor lang tid vil du bruge på det?"
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 26, 2010 12:45:05 GMT -5
((Deimos))
Endelig ser deimos ud til at være helt færdig med at studere Yukais' billeder, og vender sig roligt om i mod hende. "Plejer det ikke at være Deres felt, Kommandør Shay? " Han sender hende et mildt smil. "De har jo så gode overtalelses-evner."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Jan 26, 2010 12:53:51 GMT -5
((Yukais))
Deimos' sidste tilføjelse får Yukais til at lægge hovedet tilbage med en stille, klar latter, der lyder som lyst, frisk vand i dødens hule på det dystre kontor. "Tak, Deimos, det var dét, jeg ville frem til. Jeg er altså sat på opgaven?" Hun ser på ham igen, et koldt, sødt smil om læberne, og latter i blikket.
|
|
|
Post by Julie the Merciful on Jan 26, 2010 13:57:07 GMT -5
((deimos))
Deimos gengælder ikke Yukais' latter. Tværtimod blegner hans eget smil lige så stille, og han løfter i stedet et øjenbryn til hende, da hun er færdig med at grine. "ja, det er De." Svarer han kort.
|
|