Så brug dog det forbandede opkald!! ((Efter Aav))

[Lancer]

((Tanné))

Døren åbnes ind til Trace Raydawns celle, og en sølvhåret kvinde i sort uniform træder ind i cellen uden at vente på tilladelse om hun overhovedet må komme ind - men det behøver hun nok heller ikke.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Den yngre mand, som for tiden bor i cellen, sidder på midten af briksen med ryggen mod den kølige stålvæg og glor ud i luften med et forstenet blik. Han ligner mildest talt en der har det af Kessel til, men han har vist ikke umiddelbart nogle alvorlige, fysiske skader. Han ser ikke hen mod Tanné, da hun kommer ind.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné stopper op et par skridt fra ham og ser ned på ham med afskyen malet i alle sine træk. "Du har fået et opkald."
Hun rækker en commlink frem mod ham. "Gør det hurtigt."

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace løfter først blikket til den sølvhårede kvinde, da denne står foran ham. Først ser det næsten ud som om han overhovedet ikke forstår hvad hun siger. Så løfter han dog hånden og tager sig til hovedet, mens han langsomt retter sig om. Hans hånd glider gennem det korte, lysebrune hår.

"...." Han ser på Tanné igen, så på comlinket i hendes hånd.

"Opkald... ja.." Siger han med hæs stemme og rækker (en smule fraværende) ud efter apparatet, idet han blinker et par gange, for ligesom at samle sine tanker.

[Lancer]

((Tanné))

Tanné kniber øjnene kort sammen, mens hun betragter ham. Men hun vælger ikke at kommentere, at han ligner lort. Det ved han vist godt selv. Og hun advarede ham om Yukais. Tanné kan i det mindste glæde sig over, at det ikke er hende, der er overlagt til zeltronens nåde - sådan da.

"Gør det hurtigt, okay?" siger hun dæmpet.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Da Trace har fået comlinket i hånden, betragter han det lidt med en form for eftertænksomt udtryk, før han igen løfter sit rødsprængte blik til Kaptajnen og nikker. Han ligner ganske rigtigt en, der enten er halvt død eller ikke har sovet den sidste uge, og han føler sig også sådan. De stoffer, som zeltron-kvinden pumpede ind i kroppen på ham, er stadig ikke ude af hans system, og han har svært ved at tænke klart.

Han rømmer sig og trækker hånden gennem håret igen.

"Gider du gå ud i mens?" Spørger han tonløst. "I aflytter det jo alligevel, så du behøver vel ikke at være her."

[Lancer]

((Tanné))

Tanné ser lidt på ham. Så nikker hun. Hun har siddet i hans situation, og hvis hun skulle have ét opkald, ville hun også have fred til det.
Den sølvhårede kaptajn vender sig og forlader cellen. Døren glider hvislende i bag hende.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace lader blikket glide efter hende, da hun går. Det havde han ikke ligefrem forventet. Ikke fordi han egentlig ved, præcist hvad han havde forventet. Det tænkte han ikke igennem. I det hele taget er det svært bare at tænke hen til det næste ord han skal sige, den næste bevægelse han skal fortage.

Han må tage sig sammen. Han har jo ikke begrænset mængde af tid til at foretage det opkald. Han ser på comlinket. Hvem skal han ringe til? En bestemt person falder ham ind som det første. Ja, han kan godt huske, at han et eller andet sted for længe siden blev enig med sig selv om, at han ikke skulle ringe til netop hende, men lige nu kan han ikke huske... hvorfor... eller... det er lige meget nu.
han skal bruge det her opkald. Om det er egoistisk eller ej. Hvornår skal man ellers være egoistisk andet, end i det der meget vel kan blive ens sidste, korte levetid?

han trykker et nummer, han husker. Det er til Meyias comlink. Kraften, eller hvad der end styrer den slags (for sommetider kommer han i tvivl), må bestemme og hun tager den eller ej...

[Lancer]

((...))

Der går lidt tid, hvor commlinken blot kalder op. Så bliver forbindelsen besvaret.

"Frøken Siigs linie, hvem har jeg den fornøjelse at tale med?" lyder en stemme tilhørende en gammel gunganer.

[Julie the Merciful]

((Trace))

"..." Trace skal lige indstille sin hjerne på uforudsete hændelser, og derfor svarer han ikke på sekundet. Derudover er det lige før han får en klump i halsen ved lyden af noget så velkendt som Mr. Tapas' stemme, selvom den gamle ofte har gået ham på nerverne. Det er dog lyden af noget velkendt og mindet alt det som var.

"Trace.. Raydawn.. her." Siger han, så almindeligt som det lader sig gøre.

[Lancer]

((Mr. Tapas))

"..."

Der bliver helt stille i den anden ende af linien. Som om forbindelsen er død. Så høres lyden af nogen, der bevæger sig.

"Frøken Meyia, det er til Dem."

En anden, mere velkendt, kvindelig stemme tilhørende en Togruta svarer. "Hvis det er Jaén igen, så kan du hilse og sige..."

"Det er Trace Raydawn."

"For Kessel da, giv mig den commlink!!" Der høres lidt tumult, før Meyia får hevet commlinken til sig og lader garderobeprøvning være garderobeprøvning.
"Trace?? Hvor er du?? Har du det godt??!!" Hendes stemme lyder, som om den skal lige til at råbe ad ham, men hun besinder sig dog.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace synker en klump og lukker øjnene, da han endelig hører Meyias stemme i baggrunden og kan mærke, at det bliver noget af en prøvelse, hvis han skal klare dette som en mand.
han lader luften sive langsomt ud mellem tænderne.

"Meyia... Hvor er det -" Begynder han langsomt ind over hendes strøm af ord. Så er der stille igen et øjeblik.

"Jeg er hos Republikken." Kommer det så stilfærdigt fra ham.

"Hos RET. Meyia..." Han synker engang igen. "Jeg har indrømmet at have brugt Kraften. Jeg skal henrettes. Det her er det eneste opkald jeg får."

Det er hårdt leveret, det ved han. Men hvad Kessel man gøre...

[Lancer]

((Meyia))

Meyia har trukket luft ind til at eksplodere i en masse spørgsmål, om hvad han ved Revan laver hos Republikken. Så får hun resten af forklaringen smidt lige i ansigtet.
Der er helt stille i den anden ende. Det eneste bevis for at Meyia rent faktisk ikke har smækket røret på, er lyden af hendes vejrtrækning.

"HVAD skal du??!!" Hendes milde røst må kunne høres helt ud på cellegangen. "HENRETTES??!!! DIN ELENDIGE ROTTE, DET FÅR DU IKKE LOV TIL, DET KAN JEG LOVE DIG FOR!! Jeg skulle aldrig være rejst, aldrig nogensinde!! Har du brugt Kraften??!! Mallack bevares!! Man kan da heller ikke vende ryggen til bare én gang, uden at du ryger hovedkulds ud i problemer!!!!"

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace er stille mens Meyia begynder at skælde ham ud. Han lader hende tale ud og venter selv efter dette et øjeblik for at høre, om hun har mere at sige. I en hver anden situation var han nok blevet irriteret over, at hun begynder at råbe, men lige nu rør det ham ikke. Det er forståeligt, hun har jo sin måde måde at reagere på.

"Ja. jeg er ked af det." Svarer han, sådan lidt til det hele. Måske er hans stemme en smule tonløs, men man kan stadig godt fornemme at der ligger mange følelser bag.

"Jeg v... De fik mig til at indrømme det."

Tilføjer han så, og når heldigvis at stoppe sig selv i at fortælle for meget. Trace ved ikke, om republikken er sådan generelt bekendt med RET's forhørsmetoder, men han vil ikke risikere at udsætte Meyia for farer, fordi han har fortalt hende for meget.
For at hun ikke skal stille for mange spørgsmål, fortsætter han:
"Men bare rolig, jeg har fortalt, at du ikke vidste noget om alt det her. "
Det er sikkert naivt at tro, at RET ikke vil fatte den mindste interesse for Meyia, men han kan i hvert fald gøre et par sidste forsøg på at rense hende for mistanke for noget som helst.

[Lancer]

((My))

Der er bemærkelsesværdigt stille i den anden ende af forbindelsen.

"Hvor er du, Trace?" spørger Meyia så. "Og tro ikke, at jeg ikke finder dig, hvis du prøver at lyve for at beskytte mig. Du får ikke lov til at få dig selv henrettet, bare fordi Republikken har tvunget en tilståelse ud af dig!!"