Så brug dog det forbandede opkald!! ((Efter Aav))

[Julie the Merciful]

((Trace))

"Det har de ikke, Meyia," Siger Trace og lyder en smule træt, men også bedrøvet. Alting virker meget mere alvorligt betonet, når han bruger hendes rigtige navn, frem for hans kælenavn til hende.
"Alt, hvad jeg har fortalt dem, er... sandt." Trace tænker mens han taler og klør sig ubevidst i nakken, hvor hans korte, lysebrune hår er pjusket. Han begynder allerede at fortryde at han ringede til hende. Er det, hvad der skal være hans sidste bedrift her i livet? At sikre, at Meyia sætter livet på spil for hans skyld?

"Du kan ikke gøre noget, Meyia. Tro mig. Alt hvad du gør, er at udsætte dig selv for unødig fare. Jeg vil ikke dø og huskes for, at jeg trak en uskyldig med mig i faldet."

[Lancer]

((Meyia))

"Så du tror, at du slipper så let, Trace?" Meyia lader ikke til at ville give op og acceptere noget som helst, der er relateret med henrettelse. Men under hendes skarpe tonefald må Trace kunne høre hendes stemme skælve. "Svar på mit spørgsmål. Jeg vil ikke opleve at have spildt mit liv på at holde af en mand, som bare gav op.Hvor er du?"

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace kniber øjnene sammen i det dunkle lokale og synker en klump igen. Det gør ondt på ham at høre Meyia være så desperat, så frustreret. At ringe til hende var nok den dummeste idé, han nogensinde har fået.
"Meyia..." begynder han, selv med en desperationen der truer med at bryde igennem til stemmen, men ombestemmer sig så.
"Okay, jeg er på Ord Mantell. Men please, Meyia - lov mig - lov mig, at du ikke... roder dig ud i problemer." Han holder comlinket ud fra sig og ser på det med et fast blik, som om han kan se Meyia i øjnene.
"Vil du ikke godt love mig det, My?"

[Lancer]

((Meyia))

Meyia svarer ikke lige med det samme. Måske er hun igang med at udtænke en mesterplan for at komme Trace til undsætning. Måske ikke. Måske forsøger hun at acceptere, hvad han siger det.

"Hvorfor ringede du til mig, Trace?" spørger hun så stille.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Ligesom Meyia, er Trace tavs et øjeblik. Man kan ikke engang høre hans åndedræt før til sidst, da han sukker dybt.

"Fordi jeg ville høre din stemme igen." Siger han så. "Og fordi jeg ikke ville have at du skulle læse på holonews om en uge at..." Han stopper før hans stemme knækker, og er igen stille et par sekunder.
"Og fordi jeg ingen andre havde at ringe til."

[Lancer]

((Meyia))

Meyia er stille. Helt stille. Trace må nok anstrenge sig for at høre hendes vejrtrækning. Togrutaen står helt stille med commlinken hvilende mod sin kind. Hendes anden frie hånd vrider sig om kvasterne på hendes sjal, der ligger løst om hendes bare skuldre.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace sidder et øjeblik og lytter i anspændthed, men da der er gået for lang tid efter hans mening, Begynder han at føle en smule uro.
"...Meyia?" Spørger han stille.

[Lancer]

((Meyia))

Det lader til, at Meyia vågner lidt op. "Trace..." siger hun stille. Trace må kunne se tårerne i hendes øjne, blot ved at høre hendes stemme.

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace kan mærke det brænde på indersiden af øjnene, bare ved lyden af Meyias stemme og må kæmpe for at holde sine egne tårer tilbage. Hvorfor er hun så langt væk? var hun dog bare her, hvor han kan holde om hende, stryge hende over lekku'en og sige, at det hele nok skal gå...
Trace mærker noget varmt løbe ned af sin ene kind.

"My..." Siger han med et stærkt forsøg på at holde gråden ude af stemmen. "Det skal nok gå..."
Et ynkeligt forsøg. Men dog et forsøg...

[Lancer]

((Meyia))

"Jeg elsker dig, Trace."

Meyias hånd slipper sjalets kvaster, som hun har knuget sammen, så hendes negle til sidst jager ind i hendes håndflade.

"Ved du godt det?"

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace svarer ikke på hendes spørgsmål, men nikker bare, mens han tager ordene ind.

"Jeg... elsker også dig, My." Selvom det falder ham overraskende naturligt at sige, er det stadig som om ordene giver en uhyggelig, hjerteskærende klang i lokalet.
"Du må ikke...." begynder han så, men det er i det samme som om hans hals snører sig sammen, og det falder ham umuligt at sige de sidste ord.

[Lancer]

((Meyia))

"... gøre noget dumt? Komme noget til?" Meyia bider sig hårdt i læben, så hendes spidse tænder efterlader et mærke. "Det burde være dig, som jeg sagde det til..."

[Julie the Merciful]

((Trace))

"Være ked af det. Du må ikke være ked af det." Afslutter Trace så sætningen.

[Lancer]

((Meyia))

"Hvordan skal jeg ikke kunne være ked af det, Trace?" spørger Meyia stille med et svagt smil. Hvor det ligner Trace at forsøge at få hende til at standse sine tårer...

[Julie the Merciful]

((Trace))

Trace tænker mange ting, som han gerne vil sige, men han efterhånden godt, at det nok bare ville gøre det hele meget værre, og at han ikke kan få hende overbevist alligevel.

"Fordi det kan jeg ikke holde ud." siger han stille, næsten mumlende.
"Det hele skal nok gå..." Nu er han efterhånden ved at løbe tør for kloge ord at sige. Hvis han nogensinde har haft nogen.