|
Post by Lancer on May 3, 2010 15:56:42 GMT -5
((Tanné))
Tannés læber slipper Yukais' ganske kort for at tage en snappende indånding luft, før de igen presser tæt mod zeltronkvindens. Det snurrer underligt for Tannés øjne, men hun skænker ikke følelsen meget opmærksomhed. Andre ting er vigtigere. Hun strækker sig let ved følelsen af Yukais' hænder mod hendes ryg og skubber sig dermed 'diskret' tættere på den anden kvinde.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 3, 2010 16:07:01 GMT -5
((Yukais))
Yukais lukker armene om Tanné, da hun villigt trykker sig tættere ind til hende, stadig med hænderne under hendes top. Da Tanné skal have luft, bøjer Yukais hovedet og presser sine læber mod den anden kvindes hals i stedet.
|
|
|
Post by Lancer on May 3, 2010 16:09:43 GMT -5
((Tanné))
Et kort gisp forlader Tannés mund, og hun strækker halsen, så Yukais bedre kan komme til. Hendes fingre i den anden kvindes nakke begraver sig i de koralrøde lokker, mens hendes anden hånd glider ned langs Yukais' rygrad.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 3, 2010 16:15:35 GMT -5
((Yukais))
Yukais' fingre lukker sig om Tannés skuldre, og hendes tungespids kærtegner den sarte hud over Tannés strube. Hun kan dufte den anden kvinde, hendes hud, parfume, sæben hun bruger til sit hår... Med et skævt smil napper hun let i siden af Tannés hals, inden hun kysser stedet dybt med sine kølige læber.
|
|
|
Post by Lancer on May 3, 2010 16:20:01 GMT -5
((Tanné))
Gåsehuden spreder sig helt om i Tannés nakke, og hun snapper kort efter vejret, da hun mærker Yukais sætte tænderne i sin hals. For derefter at sukke dybt af velbehag da Yukais kysser det samme sted. Hun lægger armene om livet på zeltronkvinden og trækker hende tættere på sig - hvis det da overhovedet kan lade sig gøre længere.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 3, 2010 16:25:41 GMT -5
((Yukais))
Yukais svajer let i ryggen, og lader sig trække helt ind til Tanné. Hun trækker den ene hånd fri fra under hendes top, og lægger den mod hendes baghoved i stedet, mens hun fortsætter med at kysse Tannés slanke hals.
|
|
|
Post by Lancer on May 3, 2010 16:29:33 GMT -5
((Tanné))
Tanné drejer hovedet let og trykker læberne mod Yukais' røde hår og snuser den anden kvindes duft ind. Hun napper let efter Yukais' øreflip med en kort latter, da dennes læber rammer et mere følsomt punkt på hendes hals.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 4, 2010 2:13:24 GMT -5
((Yukais))
Yukais' fingre leger med Tannés korte fletning, mens hendes læber efterhånden har fundet ned til hendes kraveben. Lidt efter lidt er der mindre fletning tilbage, og i stedet de frie, bløde lokker for Yukais' fingre at fordybe sig i.
|
|
|
Post by Lancer on May 4, 2010 5:02:01 GMT -5
((Tanné))
Tanné kører fingrene gennem Yukais' hår og skubber de røde lokker væk fra hendes hals, så hun kan trykke læberne mod den følsomme, bløde hud. Hun bemærker halvt, at hendes fletning løsner sig selv op, og de sølvfarvede lokker falder ned over hendes skuldre og kilder hendes ører.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 4, 2010 15:16:45 GMT -5
((Yukais))
Yukais lader sin venstre hånd glide fra Tannés ryg, og nedover hendes hofte. Så smyger den sig ind under kanten af hendes top igen, og langsomt op over hendes mave.
|
|
|
Post by Lancer on May 4, 2010 15:20:53 GMT -5
((Tanné))
Det giver et spjæt i Tanné, da Yukais rører hendes mave, og en klukkende latter undslipper hendes læber. Hun strækker sig som en kat under zeltronkvindens hånd og sukker stille af tilfredshed.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 4, 2010 15:34:21 GMT -5
((Yukais))
Yukais besvarer Tannés stille latter med et smil, og løfter hovedet for at kysse hendes hage. "Ingen kolde fødder endnu...?" driller hun stille, og ser på den anden kvinde med et varmt, saligt blik. Fingrene i Tannés nakke glider kærtegnende ned langs hendes hals som en edderkops ben.
|
|
|
Post by Lancer on May 4, 2010 15:37:18 GMT -5
((Tanné))
Tanné sænker hovedet let for at møde den anden kvindes blik med et smil, som skiller hendes læber. "Håber du på det?" driller hun tilbage og lægger hænderne mod den anden kvindes lænd.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on May 4, 2010 16:04:06 GMT -5
((Yukais))
"Tværtimod. Jeg vil bare være sikker på at du ikke pludselig løber væk," driller hun med et glimt i blikket. Begge hendes hænder sniger sig nu op over Tannés mave, og løfter toppen lidt med op.
|
|
|
Post by Lancer on May 4, 2010 16:12:57 GMT -5
((Tanné))
Havde Tanné været en kat, var hun måske begyndt at spinde. Hun strækker sig med et smil af velbehag og lader Yukais' hænder snige sig op over hendes mave. "Jeg er aldrig stukket af fra noget - eller nogen..." svarer hun og snapper drillende efter Yukais' øreflip.
|
|