|
Post by Dust of Chaos on Mar 30, 2010 14:36:46 GMT -5
((Yukais))
Det har været en lang men behagelig arbejdsdag, med flere spændende opgaver, og Yukais føler sig behageligt træt da hun træder ind ad døren til sin kahyt efter aftensmaden. Hun lader døren glide i bag sig, og smider sin uniformsjakke over lænestolens ryg. Den tynde kniv, hun bruger som hårnål, bliver lagt på bordet, og de blege læber formes i et smil da hun mærker sit hår kilde den nøgne hud i nakken. Hun løber fingrene gennem de nu frie lokker et par gange, før hun trækker sin top af, og smider den på gulvet. Stykke for stykke lander zeltronkvindens påklædning på gulvet, og danner en sti ud til det lille badeværelse, hvorfra der snart høres rindende vand fra bruseren, blandet med Yukais' muntre sangstemme.
|
|
|
Post by Lancer on Mar 30, 2010 14:40:51 GMT -5
((Tanné))
Der lyder en rolig banken på zeltronkvindens dør - eller måske en anelse tøvende, som om personen udenfor godt ved, hvad der gemmer sig bag døren.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Mar 30, 2010 15:15:58 GMT -5
((Yukais))
Yukais er kommet ud fra badet, og har nu viklet et håndklæde om sig. Hun står og er ved at tørre sit hår foran badeværelsesspejlet (de burde virkelig indføre større og flere spejle ombord), da hun hører det banke. Hun slukker hårtørreren og lægger den og hårbørsten fra sig, og går hurtigt tilbage til opholdsrummet "Et øjeblik, så skal jeg være der!"
Hun griber sin morgenkåbe, og smutter ud af det fugtige håndklæde. Hun lukker hurtigt kåben om sig, før hun går hen og åbner døren, for at se hvem det er.
|
|
|
Post by Lancer on Mar 30, 2010 16:54:06 GMT -5
((Tanné))
En noget forknyt Tanné Jupal står ude på gangen. Måske kan man ud fra den noget rodet satte fletning ane, at hun har prøvet at få noget søvn - uden held. Hun holder dog ryggen rank og nikker til Yukais. "Godaften, Kommandør."
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Mar 31, 2010 7:07:33 GMT -5
((Yukais))
Yukais læfter et af de blegrøde øjenbryn ved synet af Tanné. Så havde hun alligevel ikke skræmt hende nok, ser det ud til. "Det er udenfor arbejdstid, Sølvlok, du behøver ikke være så formel." Hun smiler drillende. "Vil du indenfor?" Hun flytter sig fra døren, og sparker lidt af tøjet på gulvet over i hjørnet med en henslængt bevægelse.
|
|
|
Post by Lancer on Mar 31, 2010 11:33:16 GMT -5
((Tanné))
Tanné ser ud til at overveje, om hun rent faktisk vil indenfor, eller om hun bare skal gå igen. På den ene side har hun ikke lyst til at se zeltronkvinden. Og på den anden side....
Hun nikker hurtigt og går indenfor, uden at se på Yukais.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Apr 4, 2010 7:00:54 GMT -5
((Yukais))
Yukais ser ikke ud til at bemærke Tannés tøven (eller også overser hun den med vilje), og samler i stedet det fugtige håndklæde op for at hænge det ud på badeværelset. "Jeg undskylder rodet," smiler hun, og vifter med en hånd mod rummet omkring dem. "Lad som om du er hjemme,"
Zeltronen smider vasketøjet i en bunke i hjørnet, inden hun går over til klædeskabet for at finde sig noget rent. Skabet er ikke specielt stort, og slet ikke i betragtning af at det indeholder en kvindelig zeltrons garderobe. På indersiden af skabslågen hænger en imponerende samling knive i alle afskygninger. Lige fra helt korte våben, der kan skjules hvor som helst på kroppen, over kasteknive og stiletter, til et par enkelte sværd. Alle sammen praktisk udformet, selvom nogle ser ud til at have dekoration på skæfte og skede.
|
|
|
Post by Lancer on Apr 4, 2010 9:02:06 GMT -5
((Tanné))
Tanné går langsomt længere ind i kahytten og ser sig omkring. Hun har været her én gang før, hvor hun bare brasede ind uden at vente på svar eller tilladelse. Hvor hun bare gjorde, hvad der passede hende. "Det går," svarer hun kort og krydser armene løst over brystet. "Hyggeligt." Hun kaster et blik omkring sig og lader sine brune øjne blive hængende på Yukais' samling af våben. Så glider de langsomt videre.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Apr 5, 2010 11:52:11 GMT -5
((Yukais))
Yukais smider morgenkåben, og begynder at iføre sig noget tøj i stedet. Hun har ryggen til Tanné, men ellers ser hun ikke ud til at føle behov for blufærdighed. "Er der noget, du kunne tænke dig? Du har vel allerede spist?" Hun trækker i et par mørkerøde læderbukser, og bladrer stakken med tøj igennem for en overdel. Hendes nu bare ryg afslører en stor, sollignende tatovering der strækker sig over hele hendes ryg, med stråler fra nakke og ned til lænden, og ud over hendes skulderblade.
|
|
|
Post by Lancer on Apr 5, 2010 12:14:30 GMT -5
((Tanné))
"Ja." Tanné nikker afmålt. "Jeg har allerede spist." Hun hæver øjenbrynene lidt ved Yukais' manglende blufærdighed. På den anden side har hun set værre. "Er den ægte?" spørger hun og lægger kort armene om sig selv, som om det er koldt i rummet. Hun forsøger stadig at finde en grund til, at hun absolut skulle komme her. Hun har ingen andre at tale med - men alligevel giver zeltronen hende en eller anden kriblende fornemmelse i hele kroppen.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Apr 5, 2010 12:16:12 GMT -5
((Yukais))
Yukais ser tilbage på Tanné over skulderen, med hævede øjenbryn. "Hm? Ægte?"
|
|
|
Post by Lancer on Apr 5, 2010 12:25:03 GMT -5
((Tanné))
Tanné gør et kast med hovedet mod Yukais' ryg. "Din tatovering. Er den ægte?" Hun lader de brune øjne glide over zeltronens ryg. Solen ser bekendt ud. Hun kan huske at have noget lignende før. Men det behøver Yukais ikke at vide.
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Apr 5, 2010 12:30:00 GMT -5
((Yukais))
Yukais vrider hovedet som for at se på sin ryg, inden hun med et skævt smil i stedet rækker om med en hånd for at røre et par af de øverste stråler i solmønstret. "Jeg fik den lavet mens jeg stadig var under oplæring på Korriban."
|
|
|
Post by Lancer on Apr 5, 2010 12:34:06 GMT -5
((Tanné))
"Aha. Korriban. Hyggeligt sted." Tanné har hørt om Korriban. Sithernes planet. Sither.... Jedier.... Hvorfor kom de overhovedet ind i hendes liv?
|
|
|
Post by Dust of Chaos on Apr 5, 2010 12:39:19 GMT -5
((Yukais))
Yukais ler stille, og hiver en sort bluse frem af skabet. "Ja, hvis man er til golde klippeørkener!" Hun trækker blusen over hovedet, og glatter stoffet, inden hun lukker klædeskabet. "Vin? Juice? Likør?" Hun kigger ind i det lille glasskab hvor hun har et par flasker stående, og hiver også to glas frem.
|
|