Pakhuset

[Julie the Merciful]

((Pirater))

Det lille selskab bliver ført ned af flere forskellige stier, der nok engang har været veje mellem bygninger, og ind i et område der ser ud til at være mere velbevaret. Det ligner mere, sådan som de oprindelige fabrikker engang har set ud, og ikke så mange sammenstyrtede murbrokker. Det er dog langt fra pænt og rent, og naturligvis er det meste hærget og ædelagt. Der ligger skrald af forskellig karakter i gaderne, og der er malet grafitti på murene. Hist og her kan man se, at der er blevet skudt eller bombet noget af bygningerne væk.

De to pirater - den sorte mand og øglen - lader ikke til at bemærke Krads 'ven' der følger efter. De har for travlt med at holde øje med andre ting.

Til sidst stopper de op foran en STOR bygning, og noget, der ser ud til engang at have være indgang til en form for hangar. Der går en trappe op til, som de nu står foran.
Den sorte mand nikker først til sin ven, derefter til Krad.

"Dig først." Siger han, og hentyder til at Krad skal gå op af trappen.

[tobitail]

Krad fanger den sortes hentydning med det samme og giver et kort nik hvorefter han sender et venligt smil til fisken og går op af trappen.
Imens han går begynder hans metalliske arme lige så stille at pakke sig sammen. Krad ser hverken ud til at skulle koncentrere sig eller stå stille for at kunne gøre det. Hans hud bliver strukket ud af hans kunstige hænder og de folder sig sammen med resten af armene og ligger sig ind under huden som en person ville ligge sig under en dyne, hvorefter nogle af metal fingrene giver slip for den ud strakte hud og den falder på plads på Krad's skuldre. Et ikke så kønt syn for dem bag ved ham.. men en nødvendighed for Krad der synes han har luftet hans cyborg arme nok..

... dammit...

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Selkath'en følger modvilligt, men skræmt med, mens hans krop synes at krumme sig mere og mere sammen mens han går, i en slags håb om at den måske kan blive usynlig, hvis den prøver nok

"viskaldøviskaldønejnejnejnejåhnejviskaldø sludrer han lavmælt i ét væk, mens hans øjne fiser rundt i omgivelserne, som ikke umiddelbart synes at gøre ham mere tryg

[Julie the Merciful]

((NPC))

Krad får et ledende puf i den rigtige retning med spidsen af øglens blaster-gevær, og øglen følger naturligvis umiddelbart selv efter.

"Hold kæft, fiskefjæs," Kommer det fra den sorte mand bag selkath'en, som hiver denne med sig op af trapperne umiddelbart efter.

Oppe for enden af de rustne trappetrin, får Krad besked på at fortsætte ligeud af en overdækket gang, til den ender i en... form for indgang, der nok mere kan kaldes en mindre port end en dør.

"Holdt!" Lyder det fra den sorte mand, som derefter hiver Catch med sig op foran. Her banker han et par gange på en knap på et meget forældet samtaleanlæg uden for døren.

"Hallo! Er Vlad eller Vanja der? Vi har fanget nogle ubudne gæster!" Siger han til hvem end, der måtte lytte i den anden ende.

[tobitail]

Krad følger med uden at gøre modstand overhovedet, det er som om han for et øjeblik slet ikke lægger mærke til den store blaster der leger hans GPS. Da den sorte står oppe foran døren bliver Krad's fjerne blik mere nærværende.
Han har tænkt hele vejen op ad trapperne, tænk på hvad han skulle sige, og hvad han skulle gøre. Uanset hvad ville han sikkert stå over for nogen der kunne slagte Catch bare ved at ånde på ham. Den lille fisk var af en eller anden grund blevet Krad's største bekymring, måske var det fordi han havde medlidenhed med det lille væsen der ikke hørte til her, eller også var det fordi han følte et ansvar, han fik rodet fisken ind i det og nu blev han nød til at rode den ud igen og holde en aftale han havde lavet med sig selv: Han ville få Catch væk herfra.

Krad's øjne hviler på den sorte foran ham idet han banker på døren og spørg efter navne der næppe tilhøre hans kaptajns.

..Det var ikke aftalen var det?..

Men Krad siger ingenting.. han venter.

[Gaston]

((Vladimirovich))

Der går et øjeblik så lyder der en knitren fra højtaleren på samtaleanlæget først lyder der en brumende lyd som kunne lyde som et stort katte dyr der kure men den stopper hurtigt og en barsk og rug stemme med en kraftig accent kan nu høres gennem højtalerens knitren "Er der en god grund til i har slæbt dem med her over og ikke lavet dem til Rackghoul foder endnu?"

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Et eget forkert ansigtsudtryk glider over Catch's ansigt, da højtaleren begynder at tale om Rackghoul-foder. Selvom han sidder temmelig hjælpeløst fast i den sorte mands ene hånd, forsøger han at dreje sig rundt og vride sig ud, så han kan komme hen til Krad

[Julie the Merciful]

((NPC))

"De sagde 'Parley'." Den sorte mands stemme skingrende ironisk, ligesom hans smil til højtalen.
"Men de var ikke høflige nok til at tale med Kaptajnen, så jeg tog dem hen til dig i stedet for." Han sender et blik rundt på forsamlingen.
"Jeg kan også bare skyde dem herude, hvis du ikke har tid"

[tobitail]

Krad virker rolig, meget rolig endda imens han venter.
Men så ser han meget direkte på den sorte efter dens sidste ord.
Lyden inde i hans hoved der så småt havde begyndt at forsvinde kommer tilbage. Han kan føle et morderisk instinkt, et dræber instinkt, et beskytter instinkt, der overtager ham et kort øjeblik. Hans øjen lyser en enkel gang imens han tænker inde i hovedet:

... hvis du så meget som blinker på en forkert måde skal jeg personligt rive dine indvolde ud...

Krad ryster lidt på hovedet og ser ned på den skræmte Cacth. Han føler en form for panik, som om der er noget galt med ham. Angsten breder sig i hans krop og en frygt for at virkeliggøre hans tanker for ham til at holde sine øjne på Catch som han prøver at få til at slappe af med ord som: "Det skal nok gå" og "tag det roligt".
Alt imens kører computer lyden i hans hoved på repeat. Han beslutter sig for at være på vagt og vente. Han ser ingen grund til at indvende noget med mindre det altså bliver nødvendigt, den store dinosaur ville højst sandsynligt også bare vifte vredt med riffel blasteren imod hans bare ryg hvis han snakkede nu.

[Gaston]

((Vladimirovich))

Samtaleanlæget skratter mens en høj latter høres i den anden ende, da latteren endelig stopper kan man høre at personen der taler i dan anden ende har vendt munde væk fra samtaleanlæget mens han råber "Har i hørt det gutter! De sagde Parley!!" Semten vender tilbage til at tale normalt i hvad end der tales i i den anden ende. "Jamen så lad dem da komme ind og tale!"

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Den muntre latter fra højtaleren biddrager ikke ligefrem til Catch's fortsatte lyksalighed. Faktisk tyder den måde hans øjne bliver større og hans blik helt stift mere på at han et sted i bevidstheden forbereder sig på den værst tænkelige død

[Julie the Merciful]

((NPC))

Der lyder et højt smæld fra døren foran dem, som den sorte mand derefter kan åbne med en tung hvæsen. Den lille dinosaur (som ca går et menneske til skuldrene i højde, men er noget bredere bygget), giver Krad endnu et puf med sin riffel.
Den sorte mand hiver Catch med sig, og er den første til at gå ind.
Rummet indenfor er først en gang, der ligner noget fra det forrige århundrede i indretning. Især fordi det ikke ligefrem virker særligt vedligeholdt, som man næsten kunne forvente efter at have set bygningen udefra.
Gangen ender til sidst i et rum, der ser ud til at have været et lager engang...

[tobitail]

Det giver et indre skrig i Krad da døren til rummet hvor den stemme der talte igennem højtalerne højst sandsynligt stammer fra, åbner. Han kan ikke længere holde sig fuldstændig i ro og udadtil kan man godt fornemme at det høje cyborg-menneske ikke er så tough som han var i begyndelse. Han ser lidt nervøst ind i åbning da han træder ind med en blaster riffel i ryggen. Han tager en dyb indånding!

.. Det skal nok gå, det skal nok gå!! Det er bare pirater, de er ikke så slemme, de er sikkert meget civiliseret.. måske ikke så forfærdelige som man tror....

Krad vandre ind i rummet og ser sig omkring meget nøje som om han prøver at ind printe hver detalje i rummet i hans hukommelse.

[Gaston]

((Vladimirovich))

Rumet de kommer ind i ligner et gammelt opholds rum for parkhusets ansatte, langs den ene væg står der en del aflåste skabe der sikkert har tjent til at opbevare arbejdernes uniformer når de ikke arbejdet, hvad de nu indeholder er ikke til at sige... I midten af rummet er der et bor hvor ved der sidder 3 skikkelser, en Wookiee og en Elomin sider med hver deres raflebæger forandsig mens en Elom med en lænke om halsen sidder på en stol og prøver at holde sig usynlig, der er også et tredje raflebæger der står ud fra en stol der er trukket ud.

"Når hvad er det så du har med Geezah?" lyder stemmen fra samtaleanlæget over fra en anden dør der føre ind til rummet. Ind af døren kommer en stor Cathar, Han er omkring de 2m og har en kraftig pjusket pæls, han er i ført en sort skind vest der står åben, og et par shorts der en gang har været et par bukser men nu er blevet slidt over, i toppen af shortssne har han et bælte med en masse tasker i, samt en meget stor svensk nøgle.

Catharen går over til bordet og tager plads i den tomme stol hvor efter han slår et slag med raflebægret "Fem toer. Når?" har ser spørende over på de nyeandkomende "Hvad var det i ville tale om?"

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Hverken synet af omgivelserne eller den store cathar synes at berolige Catch. Man kan tydeligt høre hvordan han forsøger at holde sin vejrtrækning rolig, hvilket skulle være et meget klart tegn på at han selv bestemt ikke er det.
"ikkenoget-vigårigen" mumler han febrilsk til sig eslv med en meget lille stemme