Post by Lancer on Jan 12, 2010 13:09:27 GMT -5
Fulde navn: Lanza ”Lancer” Trinn. Alle kalder hende ”Lancer”, og de fleste tror til hendes store irritation endda, at hun er en mand, indtil de møder hende personligt. Men kælenavnet ”Lancer” slipper hun aldrig af med.
Race: Menneske
Alder: 22 år
Højde: 1,60 cm
Vægt: 58 kg.
Hjemplanet: Alderaan (rodløs formodning)
Profession: Hacker, pirat
Sprog: Basic, Hacker, Botchee, Huttese, Jawa, Verpine, en smule Wookiee, Ryll
Udseende:
Lanza er en lille, spinkelt bygget pige med glat, kastaniefarvet hår, som hun holder samlet i en halvsjusket hestehale i nakken. Det er så langt, at hun kan sidde på det, hvis hun ikke holder det sat op i en eller anden frisure. Farven kan skifte efter behag og efter hvilke farver hun tilfældigvis har i sin besiddelse. Ved enkelte festlige lejligheder bliver håret sat i en kort fletning, men det sker yderst sjældent, da festligheder ifølge Lanza er rent tidsspilde. Hun har store, brune øjne, der har let til varme og latter, selvom det eneste som oftest spejles i dem, er de endeløse rækker af tal og data fra hendes computerskærme. Ansigtet er lidt magert, men trækkene er fine, og det er nemt at se, at Lanza er en person, der smiler meget. Huden er bleg efter for meget indendørs arbejde, og ansigtet bærer et smalt bælte af svage, mørke fregner hen over kinderne. Tænderne er pænt hvide på trods af hendes enorme kaffeforbrug. Næsen er ret spids, og hun har det med altid at stikke den i sager, der ikke kommer hende ved, takket være hendes umættelige nysgerrighed og mærkværdige evne til at rode sig ud i ballade. Hendes fingre er lange og tynde, så de nemt kan danse hen over hendes tastatur, når hun fortaber sig i hackernes verden. Egentlig er Lanza en meget smuk pige, men på grund af hendes kærlighed til computere, hang til kaffe og hendes unikke kendetegn i panden tænker folk sig om to gange, før de begynder at starte en samtale med hende.
Lanza har en computer implanteret hen over sin pande i et smalt metalbånd, der går fra den yderste kant af hendes tinding til den anden. Den hjælper hende med at tænke hurtigere og klart i stressede situationer, laver regnestykker for hende, forstærker hendes sanser og fortæller hende, hvad klokken er, når hun har brug for det. Desuden forsyner den hende med en fotografisk hukommelse. Som dog kan svigte fra tid til anden. Hun fik den, da hun var i starten af teenage-årene, men hvem der gav hende den og hvorfor, har hun ingen galaktisk anelse om. Men da den kun har været til gavn for hende i hendes karriere som hacker, kunne hun ikke drømme om at skille sig af med den. Implantationen er blevet som en del af hende, ligesom en hjerne eller et hjerte er en del af et menneske. Hun regner stadig på sandsynligheden for, at hun ville kunne overleve, hvis den nogensinde blev fjernet.
Man kan kende Lanza på lang afstand, når hun går. Det foregår nærmest i småløb eller hurtigt, hoppende gang med rank ryg og armene daskende ned langs siden eller i færd med at hakke på en datapad. Hendes kropssprog afspejler oftest hendes følelser: Når hun er frustreret, ryster hun over det hele og stamper hårdt i jorden. Ved nervøsitet har hun en tendens til at bide negle og sno en lok af sit hår om sin pegefinger. Når hun er ivrig eller rastløs, hopper hun op og ned på stedet. Hvis hun en sjælden gang bliver hidsig, bliver både ansigt og ører røde, og hun hvæser som en rasende kat. (Det er så der, at man skal sørge for at tage flugten, for hun kan faktisk god betjene en blaster).
Lanza er modsat de fleste hackere en meget udadvendt type, og hun taler flere gange så hurtigt, at selv de mest opmærksomme har svært ved at følge med. Derfor bliver hun altid bedt om at sætte tempoet ned. Og huske at trække vejret.
Lanza er altid iført en sølvfarvet heldragt i et særligt metalindvævet stof, som hun selv har konstrueret og designet. Den slutter tæt om hendes krop og giver hende en maksimal bevægelsesfrihed, skønt det modsatte antydes. Indenunder selve dragten bærer hun en simpel underdragt i hvidt termostof, der hjælper med at afbalancere hendes kropstemperatur i varme og kulde.
Dragten er knappet helt op i halsen og der hører et par handsker i det samme metalindvævede stof med til den. Lanza bryder sig ikke om at vise for meget hud. Til dragten bærer hun oftest knælange støvler.
Selve dragten fungerer som et ekstra lag hud omkring hende, og hun tager den ALDRIG af. Den kan kun komme af, hvis hun indtaster den korrekte kode i den lille lås i dragtens ryg. En kode som kun Lanza kender. Dragten sørger for at holde hendes muskelmasse på et acceptabelt niveau, regulerer kropstemperatur, kurerer sygdomme, skærper hendes reflekser, forbrænder for meget overskydende energi og fedt og renser hendes hud, så hun ikke behøver at gå i bad. Hvilket ifølge Lanza er frygtelig smart, da hun så ikke behøver at forlade sine elskede computere for at vaske sig. Hun sover meget lidt og vil faktisk helst undvære søvn helt. Desværre er hendes utallige forsøg med at afskaffe søvnen slået fejl.
Lanza bærer næsten ingen smykker, bortset fra en lille, gylden kugle der hænger i en kæde om hendes hals. Den ringler, hver eneste gang hun bevæger sig, så man kan høre hende på lang afstand. Det er hendes lykkeamulet, og hun tager den sjældent af.
Desuden kan dragten beskytte hende i form af at give angribere et kraftigt elektrisk stød, hvis de griber fat i hende, uden at hun ønsker det. Stødet er ikke dræbende, men det lammer for et par vitale øjeblikke, så Lanza eventuelt kan nå at gribe efter et våben eller mere sandsynligt stikke af.
Når Lanza er ude blandt andre folk, har hun svært ved at opføre sig normalt og sidde stille. Hendes måde at sidde på en stol er også mærkværdig: Hun sætter sig på tværs over armlænene, trækker knæene op til hagen og holder om dem med sine arme, idet hun støtter hovedet mod sine knæ. Sidder hun sådan, minder hun mest af alt om en lille, fortabt pige. Skønt hun kun virker fortabt, når hun er udenfor rækkevidde af en dataterminal. Og noget sådant sker sjældent.
Evner:
Lanza er en fuldtids hacker. Så langt tilbage hun kan huske, har hun levet sit liv i computere. Hun har et indgående kendskab til alverdens sikkerhedssystemer og bryster sig af at kunne hacke sig ind næsten hvor som helst. Har hun først sat sig for at angribe et system, er hun svær at stoppe igen. Stress, nervøsitet, frygt… Alt trænges i baggrunden, når hun udfører sit arbejde, som hun betragter som en sand kunstart. Galaksens computere og datasystemer er hendes private legeplads. Hun er lynende intelligent og holder MEGET af at udregne odds, hyperspace-jumps og tegne diagrammer.
Men på trods af hendes høje intelligens, har Lanza svært ved helt ordinære ting. Hun hader våben, kan ikke svømme, og hendes viden indenfor selvforsvar ligger på nulpunktet. Den eneste grund til at hun har overlevet så længe i galaksen, er hendes dragts forsvarssystemer. Og en urimeligt stor mængde held. Lanza tror på, at man altid lige kan snakke om tingene i stedet for at skyde på hinanden. Men hun har endnu ikke oplevet, at den metode har virket i nogen af de kampe, hun har været indblandet i.
Desuden bliver Lanza også nemt luftsyg af at flyve og er derfor en elendig pilot, skønt hun engang læste en hel pilot-manual på under én time.
For Lanza handler næsten alt om tal og sandsynligheder. Selv følelser, Kraften og forholdet mellem den lyse og den mørke side – alt kan ifølge hende udregne ved hjælp af ligninger og kemi. Hun sætter mere sin lid til videnskab end den Jedi-religion. Hun arbejder ihærdigt på at bevise, at force-sensitive mennesker lader af en eller anden virus, som kan kureres med den rette medicin. For så vidt har hendes forskning ikke båret frugt.
Hun er ikke selv Force-sensitiv, men takket være sin tekniske viden og evne til at regne ting og sager ud (spørg mig ikke hvordan) har hun formået at bygge et lyssværd. Ikke fordi hun rigtig har noget at bruge det til… men hun vil bare bevise, at hun rent faktisk KAN bygge et lyssværd. Og så er det godt som døråbner, dåseåbner og øloplukker.
Lanza er desuden altid på jagt efter ny viden, nyttig som unyttig. Hendes sidste og måske mest farlige passion er eksperimenter med forskellige kemiske stoffer, som i sidste ende siger *BUM!!*
Personlighed:
Lanza er sådan en person, som man enten hader eller elsker. Hun stikker sin næse i alt, hvad der lyder interessant, braser ind på de mest irriterende tidspunkter, beskæftiger sig med matematik konstant og forstår nogle gange ikke helt, hvornår hun skal holde sin mund. Hun bliver hurtigt rastløs og utålmodig, og så hjælper det ikke, at hendes nysgerrighed tilskynder hende til at snuse omkring. Og hvis hendes temperament først kommer i kog, er der virkelig problemer under opsejling.
Men selv om hun hovedsageligt virker frygtelig irriterende og umoden, kan Lanza også vise en dybere og mere alvorlig side af sig selv. Den kommer dog kun frem i yderst sjældne tilfælde.
Selvom hun er noget af matematik-nørd, sætter Lanza pris på de venner, hun har, og ville aldrig tøve med at række dem en hjælpende hånd, hvis det skulle blive nødvendigt.
Fortid:
Spørger man Lanza Trinn om hendes barndom og opvækst, klapper hun i som en Mon Cal’sk østers. Hun har ingen erindringer om hverken familie eller fødested, kun spredte brudstykker af billeder fra Coruscants underverden. I alle hendes minder dukker computere, data og hvidklædte vægge op, uden at hun kan finde nogen mening i det. Det er hendes teori, at hun må være blevet fragtet fra Alderaan til Coruscant engang i hendes barndom, men hvorfor og hvordan er hende fuldstændig uvidst. Alt hvad hun har at gå efter, er et gammelt datakort, som har været i hendes besiddelse lige så længe som hendes amulet. Kortet nævner hendes efternavn, fødselsår og hjemplanet. Ikke mere.
De første klare minder hun har, er fra hendes teenage-år, hvor hun arbejdede for en tilfældig piratgruppe i Outer Rim, som senere måtte bukke under for rivaliseringen med andre grupper.
Siden har hun arbejdet som hacker for Black Nova og er meget tilfreds med det. Så længe der er kaffe og computere i nærheden.
Ellers har Lanza haft et forholdsvis begivenhedsløst liv, som dog bærer spor af mørke, dybe hemmeligheder, der er presset godt ned i dybet af hendes sind. Om de nogensinde kommer op til overfladen og hjælper hende med at finde ud af, hvor hun stammer fra, og hvad der er sket tidligt i hendes liv, er stadig uvist, selv for Lanza.
Andet der er vigtigt at vide om Lanza:
Lanza er totalt afhængig af kaffe og må derfor, når hun ikke lige er i nærheden af sin kaffebryggende computer, tage koffeinpiller for at få tilfredsstillet sit behov. Det gør hun i stor stil, når hun bliver stresset eller for nervøs.
Blandt mange andre nyttige ting lærte Lanza at danse vals i Coruscants underverden.
Hun arbejder stadig med at lave den perfekte hacker-virus. Indtil nu har hun kun sin T-virus, der kan gøre adskillige nyttige ting ved store skibe. Og unyttige ting.
I sin dragts udstyrsbælte og sin lykke-rygsæk bærer hun en stor samling af datacards, der indeholder alle mulige informationer om galaksen. Sammen med en datapad så hun kan notere nye oplysninger ned. Hvilket hun altid gør med stor interesse.
Er hun ude på opgaver, hvor tingene kan tænkes at gå rigtig, rigtig galt (hun udregner sandsynligheder for sådan noget), medbringer hun altid sin jetpack.
En del af Lanza faste feltudstyr er hendes værktøjspung, hvor hun opbevarer ALT, hvad hun kan få brug for til hacking i felten. Det gælder også en dosis af hendes koffein-piller.
Lanza fører en meget detaljeret dagbog over sit liv.
Lanza forsøger at virke så pirat-agtigt som muligt, men hendes svage fysik gør, at hun slet ikke kan tåle at drikke og kaster op, hvis hun gør det i for udbredt grad.
Lanza er i besiddelse af et ’elektronisk’ kæledyr, som bipper, når det skal have mad og kan lære at sige nye lyde eller vække hende om morgenen. Hun kalder den… Mall.