Post by Lancer on Jan 12, 2010 12:55:48 GMT -5
Navn: Jinjja
Race: Twi'lek, hunkøn
Alder: 21 år
Højde: 1,72 m
Vægt: 54 kg
Hjemplanet: Ukendt. Formodes Ryloth?
Profession: Slavinde hos A'al Fonz
Sprog: Basic, Ryll, lekku, Huttese
Udseende:
Jinjja er lidt over middelhøjde for kvinder af sin race og en fryd for øjet. Men hvad forventer man ellers af en slavinde? Hun har solgul hud, og store, midnatsblå øjne i et slankt ansigt med fine, omend skarpe, træk, som skiller sig ud fra de fleste Twi'lek-kvinders bløde, pigede træk. De midnatsblå øjne har et skarpt glimt af intelligens i deres nærmest bundløse dyb, hvis man kigger ordentligt efter. Twi'leks har ikke øjenbryn, men Jinjjas er altid tegnet op med en sort stift. Hendes ansigt er oftest dækket af en metallisk, blågrå pudder, som får de midnatsblå øjne til at virke sorte.
Når hun er 'i tjeneste' (hvilket hun sådan set er permanent), går hun klædt i et typisk dansekostume med flere klirrende smykker af forskellig slags. Havde Jinjja valget, ville hun foretrække langt mere dækkende, diskret tøj og ingen smykker, ikke engang lekkuringe. Men sådan et valg har hun aldrig haft ret til at tage.
Egenskaber:
Jinjja er en slavepige, som mestrer diskretionens kunst. Hun har gennem mange år lært at gøre sig selv så godt som usynlig, når hun har serveret for vigtige gæster hos A'al Fonz eller bare har ønsket sig selv at tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt, på trods af hendes slavetøj. De færreste vil huske en gul Twi'lek-slave, er hun først faldet i baggrunden. Det gør hende også i stand til at snige sig forbi vagter og ind på steder, hvor hun måske ikke burde være. Ikke at hun kunne finde på det.
Da hun har været slave det meste af sit liv, har Jinjja ingen galaktisk anelse om, hvordan man bruger en blaster. Heller ikke hvordan man forsvarer sig ude i Månens gader. Hvad hun kender til af selvforsvar, er hvad hun har lært fra andre slavinder.
Gennem årene har Jinjja trænet sin hukommelse flittigt. Hun har ikke direkte en fotografisk hukommelse, men hun glemmer sjældent et ansigt eller navnet, som lægger sig til ansigtet.
Væremåde:
Jinjja er faktisk noget atypisk for en Twi'lek-slavinde. Udadtil er hun som en slavinde bør være. Ærbødig, respektfuld, lydig.... og dum og umælende som en dør. Det er først, hvis man kommer tæt på, at man opdager, at den solgule Twi'lek er en helt anden person. Hun er yderst intelligent (en sand Deimos Zynn), og den tøsede dumhed er kun en facade, hun formår at opholde for ikke at blive bemærket.
Når det er sagt, kan hun virke en anelse naiv. Det ligger i Jinjjas natur at ville hjælpe folk, og hun ønsker at se det bedste i ethvert levende væsen. Uanset hvilket væsen det så må være. Hun ville dele sin daglige madration med en sultende Gamorrean, hvis denne havde brug for det. Hun er altid venlig over for andre og lader til at acceptere sin tilværelse som slave uden den mindste bitterhed, som man kan se hos andre slavinder. Hendes livsvej har ført hende hertil. Så må den vel også føre hende videre, hvis det er bestemt.
Jinjja er meget følsom over for smerte og sygdom omkring hende. Hun har noget viden inden for førstehjælp og kan lægge en forbinding om en brækket knogle og slå feberanfald ned, hvis det skal være.
Baggrund:
Indtil Jinjja var seks år gammel, boede hun i en lille koloni på Alderaan. Hendes mor var død få år forinden, og lille Jinjja havde aldrig mødt sin far. Hun kom i en plejefamilie, som godt nok var mennesker, men som holdt forfærdelig meget af hende. Sådan voksede den lille Twi'lek-pige op i et godt og trygt miljø.
Lige indtil den dag en flok pirater rent faktisk dristede sig til at angribe kolonien på Alderaan. En helt klar grund til angrebet havde de ikke, andet end ønsket om profit. Forsvarerne af kolonien blev nådesløst slagtet, og koloniens beboere – heriblandt Jinjja – blev taget med som slaver. De, som gjorde modstand, blev skudt. Jinjjas plejefar var én af dem.
Piraterne forlod Alderaan og satte kursen mod Nar Shaddaa, hvor de solgte de fleste af deres slaver. Her blev Jinjja permanent adskilt fra sin plejemor og sine søskende. Det var sidste gang, hun så dem.
Efter at hun var blevet solgt til gangsterbossen A'al Fonz, begyndte et helt nyt liv for lille Jinjja. Hun var en slave nu. Ikke meget mere værd end en speeder. En død ting. Hun blev tilknyttet Den Glade Gamorrean i begyndelsen, hvor hun gjorde rent og hjalp de ældre Twi'lek-slaver med at gøre sig klar til aftenens udskejelser. Det var hårdt liv, men Jinjja beklagede sig sjældent. Den lille solgule Twi'lek havde det med at udstråle en særlig positiv energi, som gjorde hende til de ældre pigers lille guldklump. De beskyttede hende mod de værste kunder på Den Glade. Snart lærte Jinjja da også at gøre sig selv usynlig.
Desværre blev Jinjjas liv ikke nemmere af den grund, for der var én ting, som hun ikke kunne skjule, lige meget hvor usynlig hun gjorde sig. Hun voksede op til at blive en ung, smuk Twi'lek-pige. På det tidspunkt arbejdede hun stadig på Den Glade, men en dag blev hun fjernet derfra. Hendes nye forpligtelser lå et andet sted, fik hun at vide, da hun blev fragtet til A'al Fonz' palæ i hjertet af Sektor 7 på Månen.
Livet her var værre. Jinjja kunne ikke længere gøre sig usynlig på samme måde, som hun havde gjort som barn. Og hun var ikke længere under nogens beskyttende vinger. Hendes barndom – hvis den ikke allerede var borte – forsvandt helt allerede den første dag, hun tilbragte i sit nye 'hjem'. Her mødte hun en ny, hårdere, langt mere nådesløs tilværelse som A'al Fonz' slavinde.
Race: Twi'lek, hunkøn
Alder: 21 år
Højde: 1,72 m
Vægt: 54 kg
Hjemplanet: Ukendt. Formodes Ryloth?
Profession: Slavinde hos A'al Fonz
Sprog: Basic, Ryll, lekku, Huttese
Udseende:
Jinjja er lidt over middelhøjde for kvinder af sin race og en fryd for øjet. Men hvad forventer man ellers af en slavinde? Hun har solgul hud, og store, midnatsblå øjne i et slankt ansigt med fine, omend skarpe, træk, som skiller sig ud fra de fleste Twi'lek-kvinders bløde, pigede træk. De midnatsblå øjne har et skarpt glimt af intelligens i deres nærmest bundløse dyb, hvis man kigger ordentligt efter. Twi'leks har ikke øjenbryn, men Jinjjas er altid tegnet op med en sort stift. Hendes ansigt er oftest dækket af en metallisk, blågrå pudder, som får de midnatsblå øjne til at virke sorte.
Når hun er 'i tjeneste' (hvilket hun sådan set er permanent), går hun klædt i et typisk dansekostume med flere klirrende smykker af forskellig slags. Havde Jinjja valget, ville hun foretrække langt mere dækkende, diskret tøj og ingen smykker, ikke engang lekkuringe. Men sådan et valg har hun aldrig haft ret til at tage.
Egenskaber:
Jinjja er en slavepige, som mestrer diskretionens kunst. Hun har gennem mange år lært at gøre sig selv så godt som usynlig, når hun har serveret for vigtige gæster hos A'al Fonz eller bare har ønsket sig selv at tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt, på trods af hendes slavetøj. De færreste vil huske en gul Twi'lek-slave, er hun først faldet i baggrunden. Det gør hende også i stand til at snige sig forbi vagter og ind på steder, hvor hun måske ikke burde være. Ikke at hun kunne finde på det.
Da hun har været slave det meste af sit liv, har Jinjja ingen galaktisk anelse om, hvordan man bruger en blaster. Heller ikke hvordan man forsvarer sig ude i Månens gader. Hvad hun kender til af selvforsvar, er hvad hun har lært fra andre slavinder.
Gennem årene har Jinjja trænet sin hukommelse flittigt. Hun har ikke direkte en fotografisk hukommelse, men hun glemmer sjældent et ansigt eller navnet, som lægger sig til ansigtet.
Væremåde:
Jinjja er faktisk noget atypisk for en Twi'lek-slavinde. Udadtil er hun som en slavinde bør være. Ærbødig, respektfuld, lydig.... og dum og umælende som en dør. Det er først, hvis man kommer tæt på, at man opdager, at den solgule Twi'lek er en helt anden person. Hun er yderst intelligent (en sand Deimos Zynn), og den tøsede dumhed er kun en facade, hun formår at opholde for ikke at blive bemærket.
Når det er sagt, kan hun virke en anelse naiv. Det ligger i Jinjjas natur at ville hjælpe folk, og hun ønsker at se det bedste i ethvert levende væsen. Uanset hvilket væsen det så må være. Hun ville dele sin daglige madration med en sultende Gamorrean, hvis denne havde brug for det. Hun er altid venlig over for andre og lader til at acceptere sin tilværelse som slave uden den mindste bitterhed, som man kan se hos andre slavinder. Hendes livsvej har ført hende hertil. Så må den vel også føre hende videre, hvis det er bestemt.
Jinjja er meget følsom over for smerte og sygdom omkring hende. Hun har noget viden inden for førstehjælp og kan lægge en forbinding om en brækket knogle og slå feberanfald ned, hvis det skal være.
Baggrund:
Indtil Jinjja var seks år gammel, boede hun i en lille koloni på Alderaan. Hendes mor var død få år forinden, og lille Jinjja havde aldrig mødt sin far. Hun kom i en plejefamilie, som godt nok var mennesker, men som holdt forfærdelig meget af hende. Sådan voksede den lille Twi'lek-pige op i et godt og trygt miljø.
Lige indtil den dag en flok pirater rent faktisk dristede sig til at angribe kolonien på Alderaan. En helt klar grund til angrebet havde de ikke, andet end ønsket om profit. Forsvarerne af kolonien blev nådesløst slagtet, og koloniens beboere – heriblandt Jinjja – blev taget med som slaver. De, som gjorde modstand, blev skudt. Jinjjas plejefar var én af dem.
Piraterne forlod Alderaan og satte kursen mod Nar Shaddaa, hvor de solgte de fleste af deres slaver. Her blev Jinjja permanent adskilt fra sin plejemor og sine søskende. Det var sidste gang, hun så dem.
Efter at hun var blevet solgt til gangsterbossen A'al Fonz, begyndte et helt nyt liv for lille Jinjja. Hun var en slave nu. Ikke meget mere værd end en speeder. En død ting. Hun blev tilknyttet Den Glade Gamorrean i begyndelsen, hvor hun gjorde rent og hjalp de ældre Twi'lek-slaver med at gøre sig klar til aftenens udskejelser. Det var hårdt liv, men Jinjja beklagede sig sjældent. Den lille solgule Twi'lek havde det med at udstråle en særlig positiv energi, som gjorde hende til de ældre pigers lille guldklump. De beskyttede hende mod de værste kunder på Den Glade. Snart lærte Jinjja da også at gøre sig selv usynlig.
Desværre blev Jinjjas liv ikke nemmere af den grund, for der var én ting, som hun ikke kunne skjule, lige meget hvor usynlig hun gjorde sig. Hun voksede op til at blive en ung, smuk Twi'lek-pige. På det tidspunkt arbejdede hun stadig på Den Glade, men en dag blev hun fjernet derfra. Hendes nye forpligtelser lå et andet sted, fik hun at vide, da hun blev fragtet til A'al Fonz' palæ i hjertet af Sektor 7 på Månen.
Livet her var værre. Jinjja kunne ikke længere gøre sig usynlig på samme måde, som hun havde gjort som barn. Og hun var ikke længere under nogens beskyttende vinger. Hendes barndom – hvis den ikke allerede var borte – forsvandt helt allerede den første dag, hun tilbragte i sit nye 'hjem'. Her mødte hun en ny, hårdere, langt mere nådesløs tilværelse som A'al Fonz' slavinde.
