Post by Dust of Chaos on Jan 11, 2010 13:56:17 GMT -5
Navn: Zorcan Eiccon Mordred Taen Ceron Torunn Vetarr. Men det hader han, så han reagerer ikke på andet en Sorkan, og af og til Vetarr.
Race: Hapaner, hankøn
Alder: 27 standard år
Hjemplanet: Hapes
Højde: 1,92 m
Vægt: 79 kg
Hårfarve: Sort, næsten med et blåt skær i skarpt lys
Øjenfarve: Grå
Sprog: Basic, hapansk, hutteese, corelliansk, bothansk, mando'a, rodian, bocce
Proffesion: Læge med speciale som kirug, og i fritiden lejemorder
Fortid: Sorkan blev født som ældste og eneste søn af en fornem, hapansk familie. Hans far var højt rangeret indenfor militæret, og mans mor var en fremtrædende politiker. De opkaldte ham efter alle vigtige, mandlige medlemmer i familien, for at sikre sig at de ikke fornærmede nogen ved ikke at få flere børn, der kunne navngives til ære for fremtrædende relaterede.
Ingen af de to tog sig nogensinde synderligt af deres søn, og Sorkan blev opdraget af tjenestefolk og sine utallige huslærere. Han blev fra helt lille opdraget til at følge i begge sine forældres fodspor, og modtog derved timevis af undervisning i sprog, diplomati, matematik, fysik, historie og andre nødvendige fag, foruden sin træning i taktik, krigsforståelse og intensiv kamptræning. Nye færdigheder blev altid belønnet med ekstra undervisning, for at udnytte hans kunnen fuldt ud.
Da Sorkan var omkring 17 år gammel fik hans forældre arrangeret hans ægteskab med en indflydelsesrig diplomats datter. Hans fremtid virkede lys og lovende, da han selv var blevet en intelligent og dygtig ung mand, og nu havde en magtfuld kvinde at gifte sig med. –eller det ville han få, når hun engang blev voksen, for hun var 16 år yngre end ham.
Sorkan selv var knapt så begejstret, og et halvt år efter forlod han sit hjem for at tage til Ord Mantell. Den officielle grund var, at han ville fortsætte sit lægestudie der. Den uofficielle var, at han ville væk fra sine forældre.
Han udnyttede pauserne i studiet til at tage til galaksens mindre lovlydige steder, og finde forskellige jobs, der var knapt så livsbekræftende som det at være læge. Det hjalp ham dog med at finpudse hans kampevner, og det blev til flere mord end han umiddelbart har styr på.
Efter han havde færdiggjort sin lægeuddannelse, tog han speciale i kirugi. Ikke fordi han på noget tidspunkt havde fundet den mindste glæde i at hjælpe folk i livsfare, men fordi han altid har fundet blod fascinerende. Livet som snigmorder og dusørjæger fortsatte han.
Da han var færdiguddannet tog han arbejde nogle få steder på lægehuse på Ord Mantell, men han brød sig ikke om nogen af sine kolleger, og de kunne tydeligvis heller ikke lide ham. Så han satte karrieren på pause (ikke at det generede ham det mindste), og tog rundt i galaksen som fuldtids lejemorder.
For øjeblikket arbejder han som læge for Razor på skibet Manticore.
Udseende: Høj, slank, muskuløs, solbrændt og mørkhåret. Sorkan ville normalt gå for at være en af de mænd, der har udseendet med sig, men desværre tiltrækker det ikke de fleste med den tvære maske, der normalt dækker hans ansigt. Øjnene er fuldstændig farveløse, og stirrer oftest på folk med en dyster ligegyldighed. Hvis ikke et eller andet blodtørstigt smil sniger sig frem i dem. Hans ansigt er smalt og skarpt markeret, og han har en evne til at udtrykke sin præcise sindsstemning ved blot at hæve eller sænke de kulsorte øjenbryn en anelse. -eller også ser han bare altid sur ud...
Han går som regel i sort tøj (blodpletter er umulige at få af lyst tøj), med undtagelse af den hvide lægekittel, der er obligatorisk på arbejdet. Men selv som læge bærer han lette militærstøvler, og har mindst et par knive i bæltet.
Personlighed: Sorkan lider af depressioner. Det har han gjort, lige så længe han kan huske, og han kan ikke rigtig afgøre, om det er blevet bedre eller værre med tiden. Måske har han bare lært at leve med det. Han lever derudover med den overbevisning, at hele galaksen hader ham. Ikke at det generer ham så voldsomt. Han hader også galaksen. Og sig selv, for den sags skyld. Han har ofte overvejet selvmord, men det er aldrig blevet til noget, da han i stedet foretrækker at drive galaksen til vanvid, med sine spydige kommentarer og belastende tilstdedeværelse.
Sorkan er ikke en person, der er let at komme ind på livet af. Han lader ikke omverdenen se nogle af hans følelser, og de fleste plejer bare at gå ud fra, at han ikke er i stand til at føle meget andet end modvilje. Sorkan lader dem blive i troen.
Normalt er han nogenlunde til at snakke med, hvis man bare ikke tager hans kyniske bemærkninger for tungt, men hvis han er inde i en af sine deprimerede perioder, lukker han af for alt og alle. Han kan stadig tage sig sammen og udføre sit arbejde, men han er ikke rar at være i nærheden af, og vil egentlig bare helst lades i fred.
Hans temperament afhænger af hans humør, og hvilke folk, der er omkring ham. Nogle folk har en evne til at genere ham med deres blotte tilstedeværelse, og så skal man være parat til at dukke sig for diverse skalpeller og reagensglas, der pludselig kan tage kurs mod ens hoved. Andre (som regel dem, der også kan ignorere hans dystre humor) kan faktisk tillade sig en hel del overfor ham, før han bliver gal.
Andet: Sorkan bliver ikke specielt fuld af alkohol, men får derimod tømmermænd, næsten inden han har tømt det første glas. Derfor drikker han sjældent, medmindre han er deprimeret. Der er dog en grund til, at det kun er ham der ved hvor meget finsprit der er på lager.
Han har op til flere ar rundtomkring på det meste af kroppen, og har ikke selv helt styr på hvor mange af dem der stammer fra kamp, og hvor mange han selv har skåret i anfald af dårligt humør. Fysisk smerte er ikke noget han tager særligt tungt, det plejer at være at foretrække frem for hvad hans hjerne finder på af psykisk selvpineri.
Race: Hapaner, hankøn
Alder: 27 standard år
Hjemplanet: Hapes
Højde: 1,92 m
Vægt: 79 kg
Hårfarve: Sort, næsten med et blåt skær i skarpt lys
Øjenfarve: Grå
Sprog: Basic, hapansk, hutteese, corelliansk, bothansk, mando'a, rodian, bocce
Proffesion: Læge med speciale som kirug, og i fritiden lejemorder
Fortid: Sorkan blev født som ældste og eneste søn af en fornem, hapansk familie. Hans far var højt rangeret indenfor militæret, og mans mor var en fremtrædende politiker. De opkaldte ham efter alle vigtige, mandlige medlemmer i familien, for at sikre sig at de ikke fornærmede nogen ved ikke at få flere børn, der kunne navngives til ære for fremtrædende relaterede.
Ingen af de to tog sig nogensinde synderligt af deres søn, og Sorkan blev opdraget af tjenestefolk og sine utallige huslærere. Han blev fra helt lille opdraget til at følge i begge sine forældres fodspor, og modtog derved timevis af undervisning i sprog, diplomati, matematik, fysik, historie og andre nødvendige fag, foruden sin træning i taktik, krigsforståelse og intensiv kamptræning. Nye færdigheder blev altid belønnet med ekstra undervisning, for at udnytte hans kunnen fuldt ud.
Da Sorkan var omkring 17 år gammel fik hans forældre arrangeret hans ægteskab med en indflydelsesrig diplomats datter. Hans fremtid virkede lys og lovende, da han selv var blevet en intelligent og dygtig ung mand, og nu havde en magtfuld kvinde at gifte sig med. –eller det ville han få, når hun engang blev voksen, for hun var 16 år yngre end ham.
Sorkan selv var knapt så begejstret, og et halvt år efter forlod han sit hjem for at tage til Ord Mantell. Den officielle grund var, at han ville fortsætte sit lægestudie der. Den uofficielle var, at han ville væk fra sine forældre.
Han udnyttede pauserne i studiet til at tage til galaksens mindre lovlydige steder, og finde forskellige jobs, der var knapt så livsbekræftende som det at være læge. Det hjalp ham dog med at finpudse hans kampevner, og det blev til flere mord end han umiddelbart har styr på.
Efter han havde færdiggjort sin lægeuddannelse, tog han speciale i kirugi. Ikke fordi han på noget tidspunkt havde fundet den mindste glæde i at hjælpe folk i livsfare, men fordi han altid har fundet blod fascinerende. Livet som snigmorder og dusørjæger fortsatte han.
Da han var færdiguddannet tog han arbejde nogle få steder på lægehuse på Ord Mantell, men han brød sig ikke om nogen af sine kolleger, og de kunne tydeligvis heller ikke lide ham. Så han satte karrieren på pause (ikke at det generede ham det mindste), og tog rundt i galaksen som fuldtids lejemorder.
For øjeblikket arbejder han som læge for Razor på skibet Manticore.
Udseende: Høj, slank, muskuløs, solbrændt og mørkhåret. Sorkan ville normalt gå for at være en af de mænd, der har udseendet med sig, men desværre tiltrækker det ikke de fleste med den tvære maske, der normalt dækker hans ansigt. Øjnene er fuldstændig farveløse, og stirrer oftest på folk med en dyster ligegyldighed. Hvis ikke et eller andet blodtørstigt smil sniger sig frem i dem. Hans ansigt er smalt og skarpt markeret, og han har en evne til at udtrykke sin præcise sindsstemning ved blot at hæve eller sænke de kulsorte øjenbryn en anelse. -eller også ser han bare altid sur ud...
Han går som regel i sort tøj (blodpletter er umulige at få af lyst tøj), med undtagelse af den hvide lægekittel, der er obligatorisk på arbejdet. Men selv som læge bærer han lette militærstøvler, og har mindst et par knive i bæltet.
Personlighed: Sorkan lider af depressioner. Det har han gjort, lige så længe han kan huske, og han kan ikke rigtig afgøre, om det er blevet bedre eller værre med tiden. Måske har han bare lært at leve med det. Han lever derudover med den overbevisning, at hele galaksen hader ham. Ikke at det generer ham så voldsomt. Han hader også galaksen. Og sig selv, for den sags skyld. Han har ofte overvejet selvmord, men det er aldrig blevet til noget, da han i stedet foretrækker at drive galaksen til vanvid, med sine spydige kommentarer og belastende tilstdedeværelse.
Sorkan er ikke en person, der er let at komme ind på livet af. Han lader ikke omverdenen se nogle af hans følelser, og de fleste plejer bare at gå ud fra, at han ikke er i stand til at føle meget andet end modvilje. Sorkan lader dem blive i troen.
Normalt er han nogenlunde til at snakke med, hvis man bare ikke tager hans kyniske bemærkninger for tungt, men hvis han er inde i en af sine deprimerede perioder, lukker han af for alt og alle. Han kan stadig tage sig sammen og udføre sit arbejde, men han er ikke rar at være i nærheden af, og vil egentlig bare helst lades i fred.
Hans temperament afhænger af hans humør, og hvilke folk, der er omkring ham. Nogle folk har en evne til at genere ham med deres blotte tilstedeværelse, og så skal man være parat til at dukke sig for diverse skalpeller og reagensglas, der pludselig kan tage kurs mod ens hoved. Andre (som regel dem, der også kan ignorere hans dystre humor) kan faktisk tillade sig en hel del overfor ham, før han bliver gal.
Andet: Sorkan bliver ikke specielt fuld af alkohol, men får derimod tømmermænd, næsten inden han har tømt det første glas. Derfor drikker han sjældent, medmindre han er deprimeret. Der er dog en grund til, at det kun er ham der ved hvor meget finsprit der er på lager.
Han har op til flere ar rundtomkring på det meste af kroppen, og har ikke selv helt styr på hvor mange af dem der stammer fra kamp, og hvor mange han selv har skåret i anfald af dårligt humør. Fysisk smerte er ikke noget han tager særligt tungt, det plejer at være at foretrække frem for hvad hans hjerne finder på af psykisk selvpineri.
