Post by Dust of Chaos on Jan 11, 2010 13:53:32 GMT -5
Navn: Yukais Shay
Race: Zeltron, hunkøn
Alder: 54 år
Hjemplanet: Ord Mantell
Højde: 1,80 m
Vægt: 65 kg
Hårfarve: Koralrød
Øjenfarve: Rød
Sprog: Basic, Sith, Huttese
Økonomi: Fastlønnet som officer af Republikken
Proffesion: Tidligere sith. Arbejder som jedi-hunter og forhørsleder for Republikken. Har rang af kommandør.
Fortid: Yukais husker ikke noget fra sit rigtige hjem, hvis hun nogensinde har haft et. Hun var forældreløs og levede på et børnehjem på Ord Mantell, som hun ikke engang gider prøve at huske. Hun husker kun at de andre børn ikke var særligt søde ved hende. Og at de, hun hadede allermest, på mystisk vis blev frygteligt syge, eller kom ud for ulykker. En af de store drenge, der var særligt slem ved hende, faldt ned fra klatretræet, og brækkede nakken. Han havde prøvet at drukne hende i toilettet, fordi han mente, hun var en ulykkesfugl.
Ingen af de andre børn ville lege med Yukais, og de tog altid alt legetøjet. Yukais begyndte at lege med dyrene i stedet. Ikke de levende, altså. De flygtede også fra hende. Men af og til fandt hun en død sommerfugl, og kunne få timer til at gå med at kaste den op i luften, og se den dale ned gennem luften. Eller en fugl, let forpjusket, stiv af kulde og med udtørrede øjne. Men lige så underholdende som de andre pigers dukker.
Af og til stak hun nåle i en død pungrotte, forestillende sig en af de andre børns ansigter bag pelsen.
Da hun var seks, blev hun taget med. Da vidste hun ikke af hvem, men hun stillede ikke spørgsmål, smilede bare stille. Børnehjemmet stod jo i flammer, så der kunne hun jo alligevel ikke blive... Og en af mændene så ind i hendes røde øjne, smilede til hende, og strøg hende over det lange hår. Uden det mærkelige blik, alle andre plejede at sende hende.
Han tog sig af hende. Gav hende hendes eget værelse, med en seng, hun ikke skulle dele med nogen, der sparkede efter hende og skubbede hende ud over kanten. Han lærte hende ting. Lærte hende at kontrollere, hvordan hun afstraffede alle dem, der hadede hende.
Yukais blev sith. Og hun blev dygtig.
Hun lærte hvordan hun kan trænge ind i folks sind, ændre deres tanker, bøje deres styrke, og former deres vilje efter hendes egne behov. Hvordan man sår frygten som et lille frø i selv den modigste soldats hjerte, lader den vokse, filtre sig ind i hele hendes modstanders væsen, for til sidst at lade den springe ud i den rene rædsels smukke blomst.
Yukais har altid vidst, hvad smerte er. Både fysisk og psykisk. Og som sith lærte hun, hvordan hun skal bruge den mod sine fjender.
Men vigtigst af alt lærte hun, om livet og døden, og hvordan hun med den mørke side kan kontrollere begge dele. Ved at dræne livet fra sine omgivelser, og især fra steder og personer, særligt stærke i kraften, kan hun stjæle energien, og opretholde sit eget liv, og forøge sin styrke.
Hun blev en farlig snigmorder, lige så meget et våben i sig selv, som sine knive og sit lyssværd. Hun kæmpede nådesløst mod republikken, indtil den dag, det var tydeligt, at hendes gamle fjender var ved at vinde. Yukais var sith, og som enhver sith, havde hun intet til overs for sine gamle lærere og medstuderende. Hun forlod dem, og gik i republikkens tjeneste, og reddede således sig selv, både ved at afsløre sine gamle allierede, og ved senere at stille sine evner til rådighed, i kampen mod den tilbageværende fjende: jedierne.
Udseende: Yukais' hudfarve er lys, næsten helt hvid, med et rødt skær. Hendes øjne er røde, og hendes hår glat, koralrødt, og når hende til under skulderbladene. Ned over højre side af hendes ansigt, fra panden, over øjet, og ned over kinden, går et langt, tyndt ar, der, grundet hendes hudfarve, har fået en dybrød farve, selvom det for længst er healet.
Grundet sine evner indenfor kraften er hun i stand til nærmest at 'suge' livsenergien ud af folk, og bruge den til at opretholde sin egen styrke. Derfor ligner Yukais stadig en kvinde i sin bedste alder, omend der af og til er noget dybere og langt mere erfarent i hendes øjne.
Over hendes ryg strækker sig en stor, sort tatovering, formet som et sollignende sith-symbol, med otte stråler. De to længste er de lodrette, der når fra det nederste af hendes nakke, og ned til lænden.
Hun går klædt i afslappet, praktisk tøj, alt efter hvad der nu lige passer situationen, og ved sjældne lejligheder sin uniform. Hun foretrækker at være klædt i rødt eller sort, og lige meget hvor uskyldig hun ser ud, er hun altid bevæbnet.
Personlighed: Yukais er en overlever. Hun tilpasser og indordner sig når det er nødvendigt, og vælger side for profittens skyld. Hun var måske sith engang, men den tid er forbi, og nu arbejder hun for republikken, sine gamle fjender. Ikke fordi hun går ind for deres sag, men fordi det for hende er den bedste måde at leve. Hun har særlig tilladelse til, i særlig situationer, at bruge Kraften i Republikkens tjeneste. -Hellere gøre en enkelt undtagelse, med en person, man kan kontrollere, og så stå langt stærkere overfor jedierne. Og Yukais er dødbringende effektiv.
Yukais er en dygtig men farlig allieret. 'Loyalitet' er ikke et ord i hendes ordbog, men 'jeg' står til gengæld før A.
Hun er frihedssøgende og tager ikke autoriteter videre alvorligt, men unødvendigt oprørsk er hun ikke. Til gengæld har hun et legende, drilagtigt sind, og hun elsker at småirritere folk omkring sig. Specielt dem uden humor. Hendes jokes kan af og til lyde grusomme og bizarre, men hun kan også smile sødt og overdrevent uskyldigt, som en flirtende teenager. Selvom Yukais er zeltron, benytter hun sig dog sjældent af sin races evner med feromoner, da hun finder det langt sjovere at torturere folk end score dem. Jovist, mænd kan være sjove at lege med, men de fleste der har besøgt Yukais' seng, er kort efter endt i en kiste. Yukais gider ikke en fyr i længere tid ad gangen, og hendes drænende kys er en både morsom og effektiv måde at erklære et forhold for afsluttet...
Derudover har Yukais et vist temperament. Hvordan kan man være sith uden? Men akkurat som hun har lært at tøjle den mørke side af kraften, har hun også lært at tøjle sit temperament, hvis hun får mere ud af at forholde sig rolig
Race: Zeltron, hunkøn
Alder: 54 år
Hjemplanet: Ord Mantell
Højde: 1,80 m
Vægt: 65 kg
Hårfarve: Koralrød
Øjenfarve: Rød
Sprog: Basic, Sith, Huttese
Økonomi: Fastlønnet som officer af Republikken
Proffesion: Tidligere sith. Arbejder som jedi-hunter og forhørsleder for Republikken. Har rang af kommandør.
Fortid: Yukais husker ikke noget fra sit rigtige hjem, hvis hun nogensinde har haft et. Hun var forældreløs og levede på et børnehjem på Ord Mantell, som hun ikke engang gider prøve at huske. Hun husker kun at de andre børn ikke var særligt søde ved hende. Og at de, hun hadede allermest, på mystisk vis blev frygteligt syge, eller kom ud for ulykker. En af de store drenge, der var særligt slem ved hende, faldt ned fra klatretræet, og brækkede nakken. Han havde prøvet at drukne hende i toilettet, fordi han mente, hun var en ulykkesfugl.
Ingen af de andre børn ville lege med Yukais, og de tog altid alt legetøjet. Yukais begyndte at lege med dyrene i stedet. Ikke de levende, altså. De flygtede også fra hende. Men af og til fandt hun en død sommerfugl, og kunne få timer til at gå med at kaste den op i luften, og se den dale ned gennem luften. Eller en fugl, let forpjusket, stiv af kulde og med udtørrede øjne. Men lige så underholdende som de andre pigers dukker.
Af og til stak hun nåle i en død pungrotte, forestillende sig en af de andre børns ansigter bag pelsen.
Da hun var seks, blev hun taget med. Da vidste hun ikke af hvem, men hun stillede ikke spørgsmål, smilede bare stille. Børnehjemmet stod jo i flammer, så der kunne hun jo alligevel ikke blive... Og en af mændene så ind i hendes røde øjne, smilede til hende, og strøg hende over det lange hår. Uden det mærkelige blik, alle andre plejede at sende hende.
Han tog sig af hende. Gav hende hendes eget værelse, med en seng, hun ikke skulle dele med nogen, der sparkede efter hende og skubbede hende ud over kanten. Han lærte hende ting. Lærte hende at kontrollere, hvordan hun afstraffede alle dem, der hadede hende.
Yukais blev sith. Og hun blev dygtig.
Hun lærte hvordan hun kan trænge ind i folks sind, ændre deres tanker, bøje deres styrke, og former deres vilje efter hendes egne behov. Hvordan man sår frygten som et lille frø i selv den modigste soldats hjerte, lader den vokse, filtre sig ind i hele hendes modstanders væsen, for til sidst at lade den springe ud i den rene rædsels smukke blomst.
Yukais har altid vidst, hvad smerte er. Både fysisk og psykisk. Og som sith lærte hun, hvordan hun skal bruge den mod sine fjender.
Men vigtigst af alt lærte hun, om livet og døden, og hvordan hun med den mørke side kan kontrollere begge dele. Ved at dræne livet fra sine omgivelser, og især fra steder og personer, særligt stærke i kraften, kan hun stjæle energien, og opretholde sit eget liv, og forøge sin styrke.
Hun blev en farlig snigmorder, lige så meget et våben i sig selv, som sine knive og sit lyssværd. Hun kæmpede nådesløst mod republikken, indtil den dag, det var tydeligt, at hendes gamle fjender var ved at vinde. Yukais var sith, og som enhver sith, havde hun intet til overs for sine gamle lærere og medstuderende. Hun forlod dem, og gik i republikkens tjeneste, og reddede således sig selv, både ved at afsløre sine gamle allierede, og ved senere at stille sine evner til rådighed, i kampen mod den tilbageværende fjende: jedierne.
Udseende: Yukais' hudfarve er lys, næsten helt hvid, med et rødt skær. Hendes øjne er røde, og hendes hår glat, koralrødt, og når hende til under skulderbladene. Ned over højre side af hendes ansigt, fra panden, over øjet, og ned over kinden, går et langt, tyndt ar, der, grundet hendes hudfarve, har fået en dybrød farve, selvom det for længst er healet.
Grundet sine evner indenfor kraften er hun i stand til nærmest at 'suge' livsenergien ud af folk, og bruge den til at opretholde sin egen styrke. Derfor ligner Yukais stadig en kvinde i sin bedste alder, omend der af og til er noget dybere og langt mere erfarent i hendes øjne.
Over hendes ryg strækker sig en stor, sort tatovering, formet som et sollignende sith-symbol, med otte stråler. De to længste er de lodrette, der når fra det nederste af hendes nakke, og ned til lænden.
Hun går klædt i afslappet, praktisk tøj, alt efter hvad der nu lige passer situationen, og ved sjældne lejligheder sin uniform. Hun foretrækker at være klædt i rødt eller sort, og lige meget hvor uskyldig hun ser ud, er hun altid bevæbnet.
Personlighed: Yukais er en overlever. Hun tilpasser og indordner sig når det er nødvendigt, og vælger side for profittens skyld. Hun var måske sith engang, men den tid er forbi, og nu arbejder hun for republikken, sine gamle fjender. Ikke fordi hun går ind for deres sag, men fordi det for hende er den bedste måde at leve. Hun har særlig tilladelse til, i særlig situationer, at bruge Kraften i Republikkens tjeneste. -Hellere gøre en enkelt undtagelse, med en person, man kan kontrollere, og så stå langt stærkere overfor jedierne. Og Yukais er dødbringende effektiv.
Yukais er en dygtig men farlig allieret. 'Loyalitet' er ikke et ord i hendes ordbog, men 'jeg' står til gengæld før A.
Hun er frihedssøgende og tager ikke autoriteter videre alvorligt, men unødvendigt oprørsk er hun ikke. Til gengæld har hun et legende, drilagtigt sind, og hun elsker at småirritere folk omkring sig. Specielt dem uden humor. Hendes jokes kan af og til lyde grusomme og bizarre, men hun kan også smile sødt og overdrevent uskyldigt, som en flirtende teenager. Selvom Yukais er zeltron, benytter hun sig dog sjældent af sin races evner med feromoner, da hun finder det langt sjovere at torturere folk end score dem. Jovist, mænd kan være sjove at lege med, men de fleste der har besøgt Yukais' seng, er kort efter endt i en kiste. Yukais gider ikke en fyr i længere tid ad gangen, og hendes drænende kys er en både morsom og effektiv måde at erklære et forhold for afsluttet...
Derudover har Yukais et vist temperament. Hvordan kan man være sith uden? Men akkurat som hun har lært at tøjle den mørke side af kraften, har hun også lært at tøjle sit temperament, hvis hun får mere ud af at forholde sig rolig
