Post by Dust of Chaos on Jan 11, 2010 13:51:51 GMT -5
Navn: Seth Derek Grae Vall (Derek Vall, hvis han selv skal præsentere sig)
Race: Menneske
Alder: 30 år
Profession: General i Republikken
Sprog: Basic, High Galactic, samt en del bocche og lidt hutteese.
Fortid: Derek er vokset op på Coruscant i en pæn familie. Hans far var i militæret, og som eneste barn er der altid blevet forventet af Derek, at han fulgte i sin fars fodspor. Hans far har altid været skuffet over kun at få én søn, men efter en vanskelig fødsel advarede lægerne om, at det kunne koste hans mor livet, at gennemføre endnu en fødsel. Derfor har Derek fået en hård opdragelse, der skulle forberede ham på et liv i militæret.
Dereks far var en streng opdrager, mere vant til at kommandere tropper, end passe børn, og hans opdragelse var ofte noget grovere end i de fleste familier. Legetøjet bestod af krigsskibe, miniaturesoldater og legetøjsblastere, i stedet for plysbanthaer og byggeklodser, og siden han var otte år gammel, har hans far været efter ham, for at lære ham at gå ret. Han har stadig ar over skulderbladene, fra hvor han blev slået, når han faldt sammen i ryggen. Der blev ikke taget hensyn til drengens skrøbelige helbred, der gennem hele hans barndom holdt ham i sengen i længere perioder.
Derek er opdraget til altid at tro på, at hans far har ret. Militærmanden blev et forbillede for ham, som han inderligt stræber efter at gøre stolt, koste hvad det vil. Det blev hans mål i livet at bevise, at han ikke længere var en svag og skrøbelig skuffelse af en søn, men en duelig soldat, der trods sin spinkle natur, kunne nå til tops i militæret. Det har gjort ham til en mand, der er vant til at tilsidesætte sine egne følelser, og tænke både kynisk og rationelt i enhver situation. Den eneste, der nogensinde har lært Derek om følelser og medmenneskelighed, er hans skrøbelige, kærlige mor. Hun passede sin søn med al den varme og kærlighed man kunne tænke sig, men Derek har aldrig turde indrømme overfor sig selv, at de bedste perioder af hans barndom, var når faderen var væk i længere tid på farefulde missioner, og den anspændte militærdisciplin forsvandt fra det lille hjem. Hans far er hans forbillede. Hans helt. Og man ønsker jo ikke, at ens helt forsvinder.
Men da hans mor døde, i slutningen af Dereks teenageår, var han knust.
På dette tidspunkt var han godt i gang med sig militære uddannelse. Han klarede sig godt i timerne, og viste sig at være en mere end glimrende taktiker. Den fysiske træning måtte han kæmpe hårdt for at følge med i, og det gjorde det ikke bedre, at flere af hans 'kammerater' fandt det uendeligt morsomt at øve brydning med deres langt mindre medstuderende. -helst på øde gange, hvor ingen lærere eller overordnede kunne blande sig.
Dette fik ham til at træne endnu mere indædt, da han nægtede at lade sig kue af en flok bøller. Til de overordnede sagde han blot, at han var faldet ned ad en trappe, eller gået ind i en dør. En mand tager selv sin hævn, havde hans far lært ham, og han skulle ikke nyde noget af at blive set som svag, ved at melde nogle af problemerne til en lærer. Hans overordnede undrede sig dog grundigt over Dereks påståede klodsethed, da han i timerne var en af de mest adræte.
Træningen gav udbytte, og en dag, da et par bøller fangede ham på en tom gang, var det dem, der måtte slæbe sig derfra med blå mærker og en enkelt brækket arm. Desværre havde de ingen problemer med at melde Derek. Derfor fik Derek en hård reprimande, og der gik et halvt år mere, før han fik sin første forfremmelse.
Herefter gik det dog kun fremad for ham. Han klarede sig glimrende hver gang han blev sendt ud i tjeneste, og fik kommandoen over flere og flere folk.
Hans far blev meldt død for ca. fem år siden, men Derek har aldrig rigtig kunne sørge over ham. Han var en dygtig officer, og et tab for Republikken, men inderst inde (dog uden rigtig at kunne indrømme det overfor sig selv) er han lettet over faderens død, selvom han selv fortsætter med at stille store krav og forventninger til sig selv.
I dag er han general, og befinder sig oftest ombord på sit skib, Black Angel, en Interdictor-class Cruiser, der blev overtaget fra Sith-flåden af Republikken under krigens sidste dage.
Udseende: Derek er 185 cm høj og spinkelt bygget. Han har altid været tynd, men efter mange års hård træning har han fået et mere muskuløst udseende. Hans hår er mørkt og trimmet millimeterkort, og hans tøj er altid rent og pænt. Han går enten i uniform eller i bukser og skjorte, for det meste i sort, grå eller hvid, da farver ikke siger ham det store. Hans ansigt er ungdommeligt, men han holder for det meste et neutralt, alvorligt udtryk, der passer til hans evigt ranke ryg, så man af og til får fornemmelsen af, at han lige så godt kunne være smedet af durastål. Han har et gammelt ar der går ned over venstre øjenbryn, og hans venstre øje er gråt og hårdt med enkelte grønne stænk. Det andet er blindt og hvidt, efter en mission hvor han faldt i hænderne på en flok pirater, og blev tortureret. Efter samme episode fik han sig også en kunstig højre arm, da hans rigtige blev kvast fuldstændig.
Personlighed: Dereks logik og intelligens er hans største styrke. Hans evner indenfor taktik, blandet med hans (for militærfolk) meget imponerende kreative tankegang, har bragt ham hurtigere til forfremmelser end de fleste andre officerer. Han udfører sit arbejde korrekt, og dropper aldrig en sag der er halvt afsluttet. Korrekthed er et træk, der også går igen i hele hans personlighed. Om det er en højtstående senator, en lavere rangeret officer, eller en krigsfange, tiltaler han dem altid roligt og høfligt. Der skal meget til at trigge Dereks temperament, og skulle det endelig ske, sætter han koldt vedkommende på plads. Ikke noget med at råbe og flippe ud. Det skulle da lige være efter arbejdstid, når han er alene, hvor han tillader sig selv at smide den korrekte facade, og sparke sin dør i smadder for at afreagere (den er blevet rettet ud et par gange, efter at være blevet skæv og bulet).
Derek er derudover perfektionist. Han stræber altid efter at blive bedre, og sætter alt for store krav til sig selv. Han nægter at lade kroppen overgå hjernen, og lever et hårdt liv, uden nogen form for luksus, som for at minde sin krop om, at den kun er et værktøj. Et redskab, skabt for at tjene hjernen. Han spiser for at give kroppen energi, ikke fordi han nyder maden. Han sover for at holde sig frisk, og står op igen så snart han er udhvilet. Fritid er ikke noget han bruger i store mængder, da arbejdet på det nærmeste er hans liv.
Dårlige vaner: Arbejder for meget. Stressryger.
Race: Menneske
Alder: 30 år
Profession: General i Republikken
Sprog: Basic, High Galactic, samt en del bocche og lidt hutteese.
Fortid: Derek er vokset op på Coruscant i en pæn familie. Hans far var i militæret, og som eneste barn er der altid blevet forventet af Derek, at han fulgte i sin fars fodspor. Hans far har altid været skuffet over kun at få én søn, men efter en vanskelig fødsel advarede lægerne om, at det kunne koste hans mor livet, at gennemføre endnu en fødsel. Derfor har Derek fået en hård opdragelse, der skulle forberede ham på et liv i militæret.
Dereks far var en streng opdrager, mere vant til at kommandere tropper, end passe børn, og hans opdragelse var ofte noget grovere end i de fleste familier. Legetøjet bestod af krigsskibe, miniaturesoldater og legetøjsblastere, i stedet for plysbanthaer og byggeklodser, og siden han var otte år gammel, har hans far været efter ham, for at lære ham at gå ret. Han har stadig ar over skulderbladene, fra hvor han blev slået, når han faldt sammen i ryggen. Der blev ikke taget hensyn til drengens skrøbelige helbred, der gennem hele hans barndom holdt ham i sengen i længere perioder.
Derek er opdraget til altid at tro på, at hans far har ret. Militærmanden blev et forbillede for ham, som han inderligt stræber efter at gøre stolt, koste hvad det vil. Det blev hans mål i livet at bevise, at han ikke længere var en svag og skrøbelig skuffelse af en søn, men en duelig soldat, der trods sin spinkle natur, kunne nå til tops i militæret. Det har gjort ham til en mand, der er vant til at tilsidesætte sine egne følelser, og tænke både kynisk og rationelt i enhver situation. Den eneste, der nogensinde har lært Derek om følelser og medmenneskelighed, er hans skrøbelige, kærlige mor. Hun passede sin søn med al den varme og kærlighed man kunne tænke sig, men Derek har aldrig turde indrømme overfor sig selv, at de bedste perioder af hans barndom, var når faderen var væk i længere tid på farefulde missioner, og den anspændte militærdisciplin forsvandt fra det lille hjem. Hans far er hans forbillede. Hans helt. Og man ønsker jo ikke, at ens helt forsvinder.
Men da hans mor døde, i slutningen af Dereks teenageår, var han knust.
På dette tidspunkt var han godt i gang med sig militære uddannelse. Han klarede sig godt i timerne, og viste sig at være en mere end glimrende taktiker. Den fysiske træning måtte han kæmpe hårdt for at følge med i, og det gjorde det ikke bedre, at flere af hans 'kammerater' fandt det uendeligt morsomt at øve brydning med deres langt mindre medstuderende. -helst på øde gange, hvor ingen lærere eller overordnede kunne blande sig.
Dette fik ham til at træne endnu mere indædt, da han nægtede at lade sig kue af en flok bøller. Til de overordnede sagde han blot, at han var faldet ned ad en trappe, eller gået ind i en dør. En mand tager selv sin hævn, havde hans far lært ham, og han skulle ikke nyde noget af at blive set som svag, ved at melde nogle af problemerne til en lærer. Hans overordnede undrede sig dog grundigt over Dereks påståede klodsethed, da han i timerne var en af de mest adræte.
Træningen gav udbytte, og en dag, da et par bøller fangede ham på en tom gang, var det dem, der måtte slæbe sig derfra med blå mærker og en enkelt brækket arm. Desværre havde de ingen problemer med at melde Derek. Derfor fik Derek en hård reprimande, og der gik et halvt år mere, før han fik sin første forfremmelse.
Herefter gik det dog kun fremad for ham. Han klarede sig glimrende hver gang han blev sendt ud i tjeneste, og fik kommandoen over flere og flere folk.
Hans far blev meldt død for ca. fem år siden, men Derek har aldrig rigtig kunne sørge over ham. Han var en dygtig officer, og et tab for Republikken, men inderst inde (dog uden rigtig at kunne indrømme det overfor sig selv) er han lettet over faderens død, selvom han selv fortsætter med at stille store krav og forventninger til sig selv.
I dag er han general, og befinder sig oftest ombord på sit skib, Black Angel, en Interdictor-class Cruiser, der blev overtaget fra Sith-flåden af Republikken under krigens sidste dage.
Udseende: Derek er 185 cm høj og spinkelt bygget. Han har altid været tynd, men efter mange års hård træning har han fået et mere muskuløst udseende. Hans hår er mørkt og trimmet millimeterkort, og hans tøj er altid rent og pænt. Han går enten i uniform eller i bukser og skjorte, for det meste i sort, grå eller hvid, da farver ikke siger ham det store. Hans ansigt er ungdommeligt, men han holder for det meste et neutralt, alvorligt udtryk, der passer til hans evigt ranke ryg, så man af og til får fornemmelsen af, at han lige så godt kunne være smedet af durastål. Han har et gammelt ar der går ned over venstre øjenbryn, og hans venstre øje er gråt og hårdt med enkelte grønne stænk. Det andet er blindt og hvidt, efter en mission hvor han faldt i hænderne på en flok pirater, og blev tortureret. Efter samme episode fik han sig også en kunstig højre arm, da hans rigtige blev kvast fuldstændig.
Personlighed: Dereks logik og intelligens er hans største styrke. Hans evner indenfor taktik, blandet med hans (for militærfolk) meget imponerende kreative tankegang, har bragt ham hurtigere til forfremmelser end de fleste andre officerer. Han udfører sit arbejde korrekt, og dropper aldrig en sag der er halvt afsluttet. Korrekthed er et træk, der også går igen i hele hans personlighed. Om det er en højtstående senator, en lavere rangeret officer, eller en krigsfange, tiltaler han dem altid roligt og høfligt. Der skal meget til at trigge Dereks temperament, og skulle det endelig ske, sætter han koldt vedkommende på plads. Ikke noget med at råbe og flippe ud. Det skulle da lige være efter arbejdstid, når han er alene, hvor han tillader sig selv at smide den korrekte facade, og sparke sin dør i smadder for at afreagere (den er blevet rettet ud et par gange, efter at være blevet skæv og bulet).
Derek er derudover perfektionist. Han stræber altid efter at blive bedre, og sætter alt for store krav til sig selv. Han nægter at lade kroppen overgå hjernen, og lever et hårdt liv, uden nogen form for luksus, som for at minde sin krop om, at den kun er et værktøj. Et redskab, skabt for at tjene hjernen. Han spiser for at give kroppen energi, ikke fordi han nyder maden. Han sover for at holde sig frisk, og står op igen så snart han er udhvilet. Fritid er ikke noget han bruger i store mængder, da arbejdet på det nærmeste er hans liv.
Dårlige vaner: Arbejder for meget. Stressryger.
