Post by tobitail on Jan 11, 2010 11:31:16 GMT -5
Navn: Krad Dwarly
Eksperiment nummer: 01E-HD
Kælenavn/offentligenavn: Octepus
Race: Er tilsyneladende menneske.
Alder: Giver sig ud for at være 26 år gammel men er egentlig kun 20.
Quotes: "Even with the best intentions, we end up getting used for evil"
Profession: Kok.
Hjemplanet: Coruscant, flyttede fra den I alderen af 9. Levet resten af sit liv på en Rum Station kaldet X25.
Sprog: Basic, Droid Speak, Hyrid Speak
Fortid:
(( Denne historie indeholder nasty moments, så lad være at læse det med mindre du kan tåle lidt >_> men det ville være synd at lade være da det giver en god ide om hvordan karakteren er))
Krad blev født på Coruscant, i en famile der var ligeså normal som en hver anden kernefemile: Faderen (Jacob Dwarly) arbejdede I en butik som assistent hos den rige men udspekulerede manager Vard (Twi'lek). Moderen (Michelle Dwarly) gik hjemme hos deres fem børn, seks hvis man talte Krad med. Hans fem søskende var fire piger og så en dreng udover Krad, hvor der var én bestemt af pigerne Krad så ud til at komme ud af det med; det var den mindste i flokken. Krad var den anden sidste i blandt dem, og den "særeste". Han voksede op som normale drenge men udviklede en besynderlig personlighed der blev mere og mere voldelig jo ældre han blev. Moderen, Michelle havde mange problemer med ham i daglig dagen hvilket gik ud over hans søskende der ikke fik meget opmærksomhed af deres ellers, rolige og betænksomme mor. Da han nåede en alder af seks var han kendt som "den lille djævel" I lokal området, han slog og sparkede hvem og hvad der gik i vejen for ham, bed, spyttede, var i det hele taget ustyrlig, og utilnærmelig. Ingen ville hjælpe Michelle med at passe ham og den lille kerne familie blev så småt ødelagt af hans "narresteger", lige indtil moderen fødte Shan. Den lille nye pige blev straks et hit hos Krad der begyndte at ændre adfærd, i stedet for at sparke, slå og bide hvem der kom i nærheden af ham gjorde han det ved folk der kom i nærheden af Shan. Hans mor endte med at lade Krad made Shan og skifte hende, alt det som han ikke ville lade sin egen mor gøre.
Da Krad fyldte ni og skete der noget i familien. En morgen hvor alting gik galt på grund af Krad som sædvanlig kom der to "mænd" og tog Krad væk fra hans familie: han kunne kun se på hans familie som de sendte ham ligegyldige blikke idet han blev revet ud af huset og væk fra det hjem han efterhånden kendte så godt. Der gik ikke længe før han var blevet smidt I last rummet af et rumskib der ikke var større end at to personer kunne styre det. Han hamrede på det hårde metal med sine næver, sparkede på det og prøvede sågar at bide i det men uden meget held. Der gik flere dage hvor han hverken fik mad eller vand, og da han endelig blev lukket ud var han svag som en udsultet hund. Det var en stor mand der hentede ham; han havde en arm der skinnede som sølv og en mave der gjorde det samme. Fascinerende i sig selv for en der aldrig rigtig havde villet se virkeligheden i øjne, og ikke troede der fandtes andre I verden end ham selv og hans familie som HAN styrede. Krad blev lagt på en seng tæt på en anden hvor der lå en dreng på samme alder som ham selv. Hans mørke blå øjne nåede knap at se drengens ansigt før han faldt tilbage i ubevidsthed.
Den næste gang han vågnede var i en slags tank fyldt op med vand. Krad havde slanger igennem samtlige åbninger I kroppen, og med metalliske nåle der gik ind igennem hans tændinger. Foran ham var slørede silhouetter af folk der så på ham og han kunne se at forvirring bredte sig sammen med mængden af silhouetter der samlede sig omkring ham. Hans krop var følelsesløs, han kunne ikke bevæge sig, knap nok tænke uden han fik stød igennem krop. Vandet i tanken forsvandt lige så stille og de slanger der var gået igennem hans krop fjernede sig sammen med de nåle der havde boret sig ind i hans tændinger. To nåle sad også I hver hans testikler og en tynd slange løb igennem hans urinrør. De to nåle flyttede sig med det samme men den lille slange sprøjtede først en rødlig væske op i ham inden den fjernede sig, det samme med de slanger der sad I hans endetarm, øre, næse, og hals. Han faldt sammen på et lille depo der rejste sig to meter over det gulv de mange hænder der rørte hans krop kom fra. Han følte sig kold, og dog varm. Han prøvede at ånde og der stod damp ud af hans mund. Han kunne mærke hans mave lave en rumlen og en kraftig varme stige opad. Hans øjne åbnede sig i stor smerte og han kastede op. De mange hænder der før havde rørt ved ham, placeret metaliske redskaber på hans krop og op i ham, forsvandt og han kunne kun ense skikkelserne af ti væsener der alle stod rundt omkring det depo han lå på og iagttog ham nøje. Han var bange, rædselslagen for alt. Hans krop skælvede idet han stoppede med at kaste op. Han lå i en flod af hans eget bræk der var intet andet end vand, varmt vand der brændte ham. Hans krop havde fået sin evne til at føle smerte tilbage, han kunne føle at luften fyldte hans lunger og synet kom tilbage til ham. De væsener der stod foran ham, de lignede intet han havde set før, de så ikke.. levende ud. "Droids?!", var hans første tanke men de var alt for avancerede til at være droids, alt for.. intelligente. De Ti gik væk fra depotet og stod i venstre side af rummet. Krad kunne se fire andre tanke hvor drenge, i samme alder som ham selv lå. De havde alle slanger og nåle igennem sig. Et stort "klonk" lød og en kæmpe stor person stod i dår åbningen ind til det store blå belyste rum hvor Krad var. Han lignede et menneske: han så i hvert fald ud som et, men der var noget ved ham. Hans øjne gled ned fra hans ansigt der var dækket af en hjelm og til hans venstre arm; den skinnede som sølv. Mindet om personen der bar ham ind til dette sted stod næsten sole klart I Krads hukommelse og han var ikke et sekund i tvivl om hvem denne person var: en fjende! Da den fremmede tog et skridt ind I rummet sætte Krad håndfladen imod depotets hårde overflade og skubbede sig op. De Ti der stod i den ene side af rummet begyndte at hviske på et sprog som Krad ikke forstod, det fik ham til at eksplodere, og hans gamle opførsel vendte tilbage; voldelig og utilnærmelig som et vildt bæst. Han vendte blikket imod dem og forbandede dem på det eneste sprog han kendte; basic. Han var naiv og dumdristig, da han vendte blikket fra den person der udgjorde den største trussel for ham. Da han endelig vende opmærksomheden over på "fjenden" stod den store mand allerede lige foran ham, og Krad kunne mærke hvordan det faretruende bæst inde i ham krøb sammen og peb i bare frygt. Han sad op på dette tidspunkt og kravlede baglæns bagud imens hans øjne signalerede underkastelse og frygt. Han ville råbe, skrige, hvis han altså havde modet til det. En stor hånd af skinnende metal rakte ud efter ham og fik fat i hans fod. På mindre end et sekund lå Krad nede på gulvet i det store blå rum og blev slæbt langs gulvet ud. Han sprællede og kæmpede som en fisk på en snører ville havde gjort, men det hjalp intet. Denne mand måtte være en slags kæmper han var over to meter høj, havde sit ansigt dækket af en slags krigs hjelm, og var ellers bare bygget af muskler og intet andet. Krad blev slæbt igennem en gang og endte ved en dør der førte indtil en kæmpe sal. Han blev slynget tværs igennem salen og fløj direkte ind i en væg der knækkede bag ham. Han kunne mærke slaget men kunne ikke høre de mange knogler i hans krop der burde brække. Han gled ned langs væggen og lande på det kolde gulv. "Fjenden" havde allerede taget et våben, en vibro blade der lignede en smøre kniv i forhold til den kæmpe der holdt den. Krad rystede, og han kunne mærke hvordan tåre fyldte hans øjenkrog, og gled ned langs hans blege kinder. Fjenden råbte noget på det samme sprog som De Ti havde talt på, og løb imod ham med vibro bladen løftet. Krad var stiv af skræk, han vældede kluntet til den ene side i det fjenden slog ud efter ham. Han undgik slaget og satte i løb! Tilskurer til dette kunne se en nøgen ni-årig dreng der løb og kastede sig rundt for at undgå at blive blændet af et stort monster med en lille vibro blade. Ret komisk på sin egen måde. Krad blev til sidst trængt op i en krog og stod tilbage med hænderne imod den kolde mur. Hans åndedræt var hurtigt, ikke bare for at have løbet men også på grund af rædsel, han var sikker på han skulle dø nu, sikker på at han ville blive slagtet på stedet. Fjenden stod foran ham og grinte højlydt idet han tog sit sidste sving imod Krad's tynge krop. Drengen kneb øjne sammen og gjorde sig klar til at dø! Vibro bladen var kun få centimeter fra at skære sig vej igennem drengen da lyden af en computer der startede kunne høres inde I Krads hoved og han kunne mærke en enorm smerte gå ned langts hans ryg. Nogle få sekunder gik og Krad var ikke død endnu... han åbnede først det ene øje og kiggede ud. Blod! Blod flød i en pøl på gulvet ved siden af ham, og hans bare fødder soppede i det. Han åbnede det andet øje og så på sin egen krop: Intet?! Intet sår! Hans hjerte hamrede I lettelse og hans øjne kiggede op på manden. Først syntes han ikke at se noget forandret, men da han nåede manden's brystkasse kunne han se et åbent hul! Han skreg og faldt ned på knæ og den store mand falde bagover; formentelig død. Krad forstod intet! Hvad var der sket, det eneste han havde hørt var lyden af en computer. Han var ved at læne sig tilbage da lyden af metal imod en mur gav genlyd igennem hele salen. Krad sad helt stille et øjeblik, sikker på at der var noget bagved ham. Han turde ikke, turde ikke se sig over skulderen, men hans nysgerrighed var stærkere end hans frygt. Han vente hovedet for at kigge og så intet først, men lidt efter så han en lang tynd mekanisk arm, der fulde fra hans skulder og opad. Han kunne mærke og se en rød dråbe der faldt fra oven og ramte hans skulder. Han kiggede op og udstødte endnu et skrig: to store metalliske hænder "hang" over ham, den ene med Fjendens vibro blade, og den anden stod med hvad der engang havde været Fjendes hjerte. Krad vendte blikket imod sin anden skulder og så endnu en "arm" der havde sprættet hans hud op og foldet sig ud til den hånd der holdt vibro bladen. Det var her Krad mistede det sidste af hvad folk kaldte "menneskelighed". Han besvimede ikke men faldt sammen og blev hentet og tre personer han ikke gav et blink.
Og her fra begyndte hans liv på X25, en rum station som ligger skjult i ly af høj teknologi, og en lille del af et stort projekt fra Czerka Corporation. Han bruger de næste ti år på dette sted og lærer blandt andet hvordan han styre disse "arme" der er blevet sat ind i hans krop. Indtil videre ved han kun at han har to af disse arme og at dette er det eneste som De Ti indsatte i hans krop, men mon ikke de gjorde noget mere ved ham? Udover Krad var der tolv andre drenge der indgik den samme "transformation", her af overlevede kun to. Krad lærer omkring høj teknologi, hvordan han bygger Hyrids som er De Ti. En form for høj advanceret droid, der påtager sig menneskelig tankegang og adfærd. Han for at vide at han er et eksperiment der går ud på at give mennesker unaturlige kræfter via teknologi i stedet for via Kraften, men om han er et vellykket eksperiment eller ej er ikke til at se endnu. Han ødelægger rum stationen i en alder af 19, og fjerner alt der kan sporer ham tilbage dertil, til hævn for ti års pinsler og eksperimenter. De to andre der overlevede transformationen er højst sansynligt ude i galaksen et sted, men Krad talte sjældent med dem også selvom de hver især har en slags telepatisk evne til at snakke sammen når de er inden for ti kilometers afstand af hinanden. Krad opsøger hverken hans familie eller nogen han kendte fra før han kom til X25, men tager imod den første planet på hans vej: Nar Shaddaa
Udseende:
Krad har hår ned til skuldrende, det er fuldstændig sort og klippet i små etager nede ned slutning af det. Det var en hvid farve der danner et symbol: En firkant med en mindre firkant i midten. symbolet sidder på venstre side af hans hår. han har en meget lys hud og to tattoveringer der er en lige linje der går fra midten af hans øjne og ned til begyndelsen af hans hals. Han er 1. 80 høj og ret normal af krops bygning, måske lidt mere muskuløs en andre. Han går i en sort ærme-løs t-shirt det sidder løst på hans overkrop og en sort leather jakke ud over, der normalt bare hviler på hans skuldre. Han går i stramme mørkeblå bukser og har fem kæder til at hænge ned fra et mørkegrå belte der holder hans bukser oppe. Han har ikke metal armene fremme udover når det er højst nødvendigt, så derfor han man ikke rigtig se på ham at han er et eksperiment.
Personlighed:
På trods af alt det lort Krad har været igennem, er han faktisk en meget rar person at være i kontakt med. Han kan beherske sin vrede overraskende godt, mest af alt fordi at han ved det er farligt for både ham selv og andre hvis han mister fatningen. Han ser lidt sig selv som en underdog, en person der ikke har særlig meget at sige, dog er han alligevel meget social og har det med at flirte til højre og venstre. Han er let at komme på god fod med men hvis du tilgengæld først har gjort dig uvenner med ham, så er det bare det. Du er "the enemy(Fjenden)", hvis du har læst hans baggrunds historie vil du vide hvad det betyder. Han er en farlig fjende og har en stærk tendens til at ændre træk og personlighed når han føler vrede, lidt som at have en splittet personlighed, dog er det aldrig så slemt at han ikke kan kende forskel på hvem der er hvem: ven eller fjende. Han er tålmodig, elsker mad meget højt, men hader dårlig lavet mad! Han har dræbt et par kokke eller tre i sin tid. På grund af hans store passion for mad har han påtaget sig en titel som kok, og med hensyn til det er han meget arrogant og ingen skal fortælle ham at noget er galt med hans mad; perfektionist. Udover det, så elsker han æbler, men hader pærer! Druer er også et hit i hans verden, og ikke mindst støre bøffer også. Ja, han lyder som et helt menu kort i sig selv ikke? Men mad er ikke det eneste lys i hans verden, han er meget glad for at "lege" med teknologi, og ikke mindst at eksperimentere, hvad enten det er i et rent laboratorium eller på et beskidt værksted med olie over alt.
Hans attitude er meget afslappet og han er svær at gøre vred, dog kan man godt irritere ham til det punkt hvor han siger "stop". Han tager stor glæde i at hjælpe andre, specielt børn. Hvis der er et svag punkt I hans ellers chil personlighed er det hvis børn bliver gjort fortræd eller er ulykkelige.
Forfølger:
Krad har en droid ved navn Trashcan som altid følger efter ham. Han fandt den kort efter han ankom til Nar Shaddaa og opgraderede den en lille smule så den har de samme kvaliteter som en Hyrid: personlighed og tankegang. Trashcan er loyal og venlig, ufattelig forfængelig og har en tendens til at ville "beskytte" Krad imod farer, selvom det er mest ved at sige ting som: du slår dig hvis du hopper der fra. Eller noget i den stil.
Eksperiment nummer: 01E-HD
Kælenavn/offentligenavn: Octepus
Race: Er tilsyneladende menneske.
Alder: Giver sig ud for at være 26 år gammel men er egentlig kun 20.
Quotes: "Even with the best intentions, we end up getting used for evil"
Profession: Kok.
Hjemplanet: Coruscant, flyttede fra den I alderen af 9. Levet resten af sit liv på en Rum Station kaldet X25.
Sprog: Basic, Droid Speak, Hyrid Speak
Fortid:
(( Denne historie indeholder nasty moments, så lad være at læse det med mindre du kan tåle lidt >_> men det ville være synd at lade være da det giver en god ide om hvordan karakteren er))
Krad blev født på Coruscant, i en famile der var ligeså normal som en hver anden kernefemile: Faderen (Jacob Dwarly) arbejdede I en butik som assistent hos den rige men udspekulerede manager Vard (Twi'lek). Moderen (Michelle Dwarly) gik hjemme hos deres fem børn, seks hvis man talte Krad med. Hans fem søskende var fire piger og så en dreng udover Krad, hvor der var én bestemt af pigerne Krad så ud til at komme ud af det med; det var den mindste i flokken. Krad var den anden sidste i blandt dem, og den "særeste". Han voksede op som normale drenge men udviklede en besynderlig personlighed der blev mere og mere voldelig jo ældre han blev. Moderen, Michelle havde mange problemer med ham i daglig dagen hvilket gik ud over hans søskende der ikke fik meget opmærksomhed af deres ellers, rolige og betænksomme mor. Da han nåede en alder af seks var han kendt som "den lille djævel" I lokal området, han slog og sparkede hvem og hvad der gik i vejen for ham, bed, spyttede, var i det hele taget ustyrlig, og utilnærmelig. Ingen ville hjælpe Michelle med at passe ham og den lille kerne familie blev så småt ødelagt af hans "narresteger", lige indtil moderen fødte Shan. Den lille nye pige blev straks et hit hos Krad der begyndte at ændre adfærd, i stedet for at sparke, slå og bide hvem der kom i nærheden af ham gjorde han det ved folk der kom i nærheden af Shan. Hans mor endte med at lade Krad made Shan og skifte hende, alt det som han ikke ville lade sin egen mor gøre.
Da Krad fyldte ni og skete der noget i familien. En morgen hvor alting gik galt på grund af Krad som sædvanlig kom der to "mænd" og tog Krad væk fra hans familie: han kunne kun se på hans familie som de sendte ham ligegyldige blikke idet han blev revet ud af huset og væk fra det hjem han efterhånden kendte så godt. Der gik ikke længe før han var blevet smidt I last rummet af et rumskib der ikke var større end at to personer kunne styre det. Han hamrede på det hårde metal med sine næver, sparkede på det og prøvede sågar at bide i det men uden meget held. Der gik flere dage hvor han hverken fik mad eller vand, og da han endelig blev lukket ud var han svag som en udsultet hund. Det var en stor mand der hentede ham; han havde en arm der skinnede som sølv og en mave der gjorde det samme. Fascinerende i sig selv for en der aldrig rigtig havde villet se virkeligheden i øjne, og ikke troede der fandtes andre I verden end ham selv og hans familie som HAN styrede. Krad blev lagt på en seng tæt på en anden hvor der lå en dreng på samme alder som ham selv. Hans mørke blå øjne nåede knap at se drengens ansigt før han faldt tilbage i ubevidsthed.
Den næste gang han vågnede var i en slags tank fyldt op med vand. Krad havde slanger igennem samtlige åbninger I kroppen, og med metalliske nåle der gik ind igennem hans tændinger. Foran ham var slørede silhouetter af folk der så på ham og han kunne se at forvirring bredte sig sammen med mængden af silhouetter der samlede sig omkring ham. Hans krop var følelsesløs, han kunne ikke bevæge sig, knap nok tænke uden han fik stød igennem krop. Vandet i tanken forsvandt lige så stille og de slanger der var gået igennem hans krop fjernede sig sammen med de nåle der havde boret sig ind i hans tændinger. To nåle sad også I hver hans testikler og en tynd slange løb igennem hans urinrør. De to nåle flyttede sig med det samme men den lille slange sprøjtede først en rødlig væske op i ham inden den fjernede sig, det samme med de slanger der sad I hans endetarm, øre, næse, og hals. Han faldt sammen på et lille depo der rejste sig to meter over det gulv de mange hænder der rørte hans krop kom fra. Han følte sig kold, og dog varm. Han prøvede at ånde og der stod damp ud af hans mund. Han kunne mærke hans mave lave en rumlen og en kraftig varme stige opad. Hans øjne åbnede sig i stor smerte og han kastede op. De mange hænder der før havde rørt ved ham, placeret metaliske redskaber på hans krop og op i ham, forsvandt og han kunne kun ense skikkelserne af ti væsener der alle stod rundt omkring det depo han lå på og iagttog ham nøje. Han var bange, rædselslagen for alt. Hans krop skælvede idet han stoppede med at kaste op. Han lå i en flod af hans eget bræk der var intet andet end vand, varmt vand der brændte ham. Hans krop havde fået sin evne til at føle smerte tilbage, han kunne føle at luften fyldte hans lunger og synet kom tilbage til ham. De væsener der stod foran ham, de lignede intet han havde set før, de så ikke.. levende ud. "Droids?!", var hans første tanke men de var alt for avancerede til at være droids, alt for.. intelligente. De Ti gik væk fra depotet og stod i venstre side af rummet. Krad kunne se fire andre tanke hvor drenge, i samme alder som ham selv lå. De havde alle slanger og nåle igennem sig. Et stort "klonk" lød og en kæmpe stor person stod i dår åbningen ind til det store blå belyste rum hvor Krad var. Han lignede et menneske: han så i hvert fald ud som et, men der var noget ved ham. Hans øjne gled ned fra hans ansigt der var dækket af en hjelm og til hans venstre arm; den skinnede som sølv. Mindet om personen der bar ham ind til dette sted stod næsten sole klart I Krads hukommelse og han var ikke et sekund i tvivl om hvem denne person var: en fjende! Da den fremmede tog et skridt ind I rummet sætte Krad håndfladen imod depotets hårde overflade og skubbede sig op. De Ti der stod i den ene side af rummet begyndte at hviske på et sprog som Krad ikke forstod, det fik ham til at eksplodere, og hans gamle opførsel vendte tilbage; voldelig og utilnærmelig som et vildt bæst. Han vendte blikket imod dem og forbandede dem på det eneste sprog han kendte; basic. Han var naiv og dumdristig, da han vendte blikket fra den person der udgjorde den største trussel for ham. Da han endelig vende opmærksomheden over på "fjenden" stod den store mand allerede lige foran ham, og Krad kunne mærke hvordan det faretruende bæst inde i ham krøb sammen og peb i bare frygt. Han sad op på dette tidspunkt og kravlede baglæns bagud imens hans øjne signalerede underkastelse og frygt. Han ville råbe, skrige, hvis han altså havde modet til det. En stor hånd af skinnende metal rakte ud efter ham og fik fat i hans fod. På mindre end et sekund lå Krad nede på gulvet i det store blå rum og blev slæbt langs gulvet ud. Han sprællede og kæmpede som en fisk på en snører ville havde gjort, men det hjalp intet. Denne mand måtte være en slags kæmper han var over to meter høj, havde sit ansigt dækket af en slags krigs hjelm, og var ellers bare bygget af muskler og intet andet. Krad blev slæbt igennem en gang og endte ved en dør der førte indtil en kæmpe sal. Han blev slynget tværs igennem salen og fløj direkte ind i en væg der knækkede bag ham. Han kunne mærke slaget men kunne ikke høre de mange knogler i hans krop der burde brække. Han gled ned langs væggen og lande på det kolde gulv. "Fjenden" havde allerede taget et våben, en vibro blade der lignede en smøre kniv i forhold til den kæmpe der holdt den. Krad rystede, og han kunne mærke hvordan tåre fyldte hans øjenkrog, og gled ned langs hans blege kinder. Fjenden råbte noget på det samme sprog som De Ti havde talt på, og løb imod ham med vibro bladen løftet. Krad var stiv af skræk, han vældede kluntet til den ene side i det fjenden slog ud efter ham. Han undgik slaget og satte i løb! Tilskurer til dette kunne se en nøgen ni-årig dreng der løb og kastede sig rundt for at undgå at blive blændet af et stort monster med en lille vibro blade. Ret komisk på sin egen måde. Krad blev til sidst trængt op i en krog og stod tilbage med hænderne imod den kolde mur. Hans åndedræt var hurtigt, ikke bare for at have løbet men også på grund af rædsel, han var sikker på han skulle dø nu, sikker på at han ville blive slagtet på stedet. Fjenden stod foran ham og grinte højlydt idet han tog sit sidste sving imod Krad's tynge krop. Drengen kneb øjne sammen og gjorde sig klar til at dø! Vibro bladen var kun få centimeter fra at skære sig vej igennem drengen da lyden af en computer der startede kunne høres inde I Krads hoved og han kunne mærke en enorm smerte gå ned langts hans ryg. Nogle få sekunder gik og Krad var ikke død endnu... han åbnede først det ene øje og kiggede ud. Blod! Blod flød i en pøl på gulvet ved siden af ham, og hans bare fødder soppede i det. Han åbnede det andet øje og så på sin egen krop: Intet?! Intet sår! Hans hjerte hamrede I lettelse og hans øjne kiggede op på manden. Først syntes han ikke at se noget forandret, men da han nåede manden's brystkasse kunne han se et åbent hul! Han skreg og faldt ned på knæ og den store mand falde bagover; formentelig død. Krad forstod intet! Hvad var der sket, det eneste han havde hørt var lyden af en computer. Han var ved at læne sig tilbage da lyden af metal imod en mur gav genlyd igennem hele salen. Krad sad helt stille et øjeblik, sikker på at der var noget bagved ham. Han turde ikke, turde ikke se sig over skulderen, men hans nysgerrighed var stærkere end hans frygt. Han vente hovedet for at kigge og så intet først, men lidt efter så han en lang tynd mekanisk arm, der fulde fra hans skulder og opad. Han kunne mærke og se en rød dråbe der faldt fra oven og ramte hans skulder. Han kiggede op og udstødte endnu et skrig: to store metalliske hænder "hang" over ham, den ene med Fjendens vibro blade, og den anden stod med hvad der engang havde været Fjendes hjerte. Krad vendte blikket imod sin anden skulder og så endnu en "arm" der havde sprættet hans hud op og foldet sig ud til den hånd der holdt vibro bladen. Det var her Krad mistede det sidste af hvad folk kaldte "menneskelighed". Han besvimede ikke men faldt sammen og blev hentet og tre personer han ikke gav et blink.
Og her fra begyndte hans liv på X25, en rum station som ligger skjult i ly af høj teknologi, og en lille del af et stort projekt fra Czerka Corporation. Han bruger de næste ti år på dette sted og lærer blandt andet hvordan han styre disse "arme" der er blevet sat ind i hans krop. Indtil videre ved han kun at han har to af disse arme og at dette er det eneste som De Ti indsatte i hans krop, men mon ikke de gjorde noget mere ved ham? Udover Krad var der tolv andre drenge der indgik den samme "transformation", her af overlevede kun to. Krad lærer omkring høj teknologi, hvordan han bygger Hyrids som er De Ti. En form for høj advanceret droid, der påtager sig menneskelig tankegang og adfærd. Han for at vide at han er et eksperiment der går ud på at give mennesker unaturlige kræfter via teknologi i stedet for via Kraften, men om han er et vellykket eksperiment eller ej er ikke til at se endnu. Han ødelægger rum stationen i en alder af 19, og fjerner alt der kan sporer ham tilbage dertil, til hævn for ti års pinsler og eksperimenter. De to andre der overlevede transformationen er højst sansynligt ude i galaksen et sted, men Krad talte sjældent med dem også selvom de hver især har en slags telepatisk evne til at snakke sammen når de er inden for ti kilometers afstand af hinanden. Krad opsøger hverken hans familie eller nogen han kendte fra før han kom til X25, men tager imod den første planet på hans vej: Nar Shaddaa
Udseende:
Krad har hår ned til skuldrende, det er fuldstændig sort og klippet i små etager nede ned slutning af det. Det var en hvid farve der danner et symbol: En firkant med en mindre firkant i midten. symbolet sidder på venstre side af hans hår. han har en meget lys hud og to tattoveringer der er en lige linje der går fra midten af hans øjne og ned til begyndelsen af hans hals. Han er 1. 80 høj og ret normal af krops bygning, måske lidt mere muskuløs en andre. Han går i en sort ærme-løs t-shirt det sidder løst på hans overkrop og en sort leather jakke ud over, der normalt bare hviler på hans skuldre. Han går i stramme mørkeblå bukser og har fem kæder til at hænge ned fra et mørkegrå belte der holder hans bukser oppe. Han har ikke metal armene fremme udover når det er højst nødvendigt, så derfor han man ikke rigtig se på ham at han er et eksperiment.
Personlighed:
På trods af alt det lort Krad har været igennem, er han faktisk en meget rar person at være i kontakt med. Han kan beherske sin vrede overraskende godt, mest af alt fordi at han ved det er farligt for både ham selv og andre hvis han mister fatningen. Han ser lidt sig selv som en underdog, en person der ikke har særlig meget at sige, dog er han alligevel meget social og har det med at flirte til højre og venstre. Han er let at komme på god fod med men hvis du tilgengæld først har gjort dig uvenner med ham, så er det bare det. Du er "the enemy(Fjenden)", hvis du har læst hans baggrunds historie vil du vide hvad det betyder. Han er en farlig fjende og har en stærk tendens til at ændre træk og personlighed når han føler vrede, lidt som at have en splittet personlighed, dog er det aldrig så slemt at han ikke kan kende forskel på hvem der er hvem: ven eller fjende. Han er tålmodig, elsker mad meget højt, men hader dårlig lavet mad! Han har dræbt et par kokke eller tre i sin tid. På grund af hans store passion for mad har han påtaget sig en titel som kok, og med hensyn til det er han meget arrogant og ingen skal fortælle ham at noget er galt med hans mad; perfektionist. Udover det, så elsker han æbler, men hader pærer! Druer er også et hit i hans verden, og ikke mindst støre bøffer også. Ja, han lyder som et helt menu kort i sig selv ikke? Men mad er ikke det eneste lys i hans verden, han er meget glad for at "lege" med teknologi, og ikke mindst at eksperimentere, hvad enten det er i et rent laboratorium eller på et beskidt værksted med olie over alt.
Hans attitude er meget afslappet og han er svær at gøre vred, dog kan man godt irritere ham til det punkt hvor han siger "stop". Han tager stor glæde i at hjælpe andre, specielt børn. Hvis der er et svag punkt I hans ellers chil personlighed er det hvis børn bliver gjort fortræd eller er ulykkelige.
Forfølger:
Krad har en droid ved navn Trashcan som altid følger efter ham. Han fandt den kort efter han ankom til Nar Shaddaa og opgraderede den en lille smule så den har de samme kvaliteter som en Hyrid: personlighed og tankegang. Trashcan er loyal og venlig, ufattelig forfængelig og har en tendens til at ville "beskytte" Krad imod farer, selvom det er mest ved at sige ting som: du slår dig hvis du hopper der fra. Eller noget i den stil.
Attachments:
