|
Post by Trine the Destroyer on Jan 10, 2010 18:28:52 GMT -5
::ANNOUNCEMENT:: Udsendt af De Republikanske Myndigheder
I henhold til opretholdelse af den, af alle ønskede, galaktiske sikkerhed, har Republikken fundet det nødvendigt at indføre et særligt forbud gældende civile og besiddelse af våben i Republikkens større byer. Det vil fra dags dato ikke længere være legitimt at bære våben eller andre genstande der kan betragtes som potentielt skadesvoldende, i større byer som er under Republikkens beskyttelse. Hvis man er i besiddelse af særlige berettigende papirer fra Republikken, er det muligt at sætte sig over denne særlige stramning, men i mangel på samme og i besiddelse af våben eller andre genstande der kan betragtes som potentielt skadesvoldende, vil Republikken være i ret til at tilbageholde vedkommende og i værste fald foretage en arrest
Som følge af denne skærpelse, vil der i større Republikanske byer, blive foretaget nødvendige sikkerhedstjek. Vi beder befolkningen omgås disse med ro og disciplin. Hvad der bliver gjort, er for jeres egen sikkerhed, og har været Republikken nødvendigt. Foranstaltningerne vil kun stå på så længe de er påkrævede
|
|