Post by Lancer on Dec 12, 2010 19:05:06 GMT -5
Efter flere måneders forsvinden og drama er Frøken Meyia Tekla 'Wonder' Aida Siig tilbage på scenen i Coruscants musik-verden. Opera-divaen er ved godt helbred, og hendes stemme er stadig så fantastisk, at hun uden problemer kunne tryllebinde samtlige kritikere og skeptiske gæster blandt publikum ved gårsdagens koncert i Coruscants Operahus. Der er dog fløjet mange asteroider mellem planeterne siden hendes mystiske forsvinden på Nar Shaddaa – og stilen har også ændret sig derefter.
Af Raina Port
Det var med blandede følelser, at Coruscants overklasse indtog deres sæder i Operahusets største teatersal. Der har gået blandede rygter om Frøken Siigs evne til at præstere og levere den samme vare, som hun tidligere har gjort til sine koncerter. Er Frøken Siig stadig blandt de største stjerner i musikkens verden på Coruscant?
Siden hun vendte hjem til Coruscant efter sin forsvinden på Nar Shaddaa, har Frøken Siig holdt sig ude af pressens søgelys. Enkelte kritikere af sangerinden mente, at de traumatiske oplevelser havde rystet hende psykisk, og hun ville opgive sin karriere.
Disse rygter skulle stå deres prøve i sandhed, da Frøken Siig i går aftes trådte ud på de skrå brædder i Coruscants operahus, efter en pause på næsten 5 måneder. På forreste række sad hendes familie og de førende Togrutaer i hendes omgangskreds, heriblandt rigmandssønnen Jaén Tonnar og hans forældre.
Togruta-sangfuglen trådte ind på scenen, som var lagt i mørke. Kun en enkelt lysstribe fulgte hendes elegante skikkelse over det mørke gulv til midten af scenen. Denne aften havde hun valgt en mindre opsigtsvækkende påklædning, end man normalt ville forvente. En lang, sort kappe af blødt fløjl, så lang at den hvislede hen over gulvbrædderne på scenen.
Alt var stille. Jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste i salen, der begyndte at blive utålmodig. Eller følte spændingen stige. For første gang siden sin mystiske forsvinden skulle Frøken Siig synge. Ville hun kunne klare presset?
Stilheden jeg kunne høre, var stilheden før stormen.
Frøken Siig rakte op og løsnede spændet, der holdt hendes kappe sammen.
Det var den eneste advarsel, vi fik.
Koncerten startede med et brag. Bogstaveligt talt. Stilheden brast i tusinde stykker, da scenen eksploderede i høje stikflammer og blændende lys. Jeg blev blæst tilbage i sædet sammen med resten af salen, og det var lige før, at flere af gæsterne begyndte at storme i panik mod udgangene, i den tro at der var gået ild i scenen.
Men midt i det flammende hav kunne jeg stadig se Frøken Siigs slanke silhuet ganske tydeligt. Så ramte aftenens andet chok mig. Hun bar ikke en af sine sædvanlige overdådige balkjoler. Den var vraget til fordel for et stramt jump suit i læder, der lignede noget, man kunne finde hos en piratbande på Taris.
I, kære læsere, kan forestille jer min forskrækkelse og vantro.
Så begyndte Frøken Siig at synge.
Frøken Siig sang, som hun altid gjorde, og så alligevel helt anderledes, akkompagneret af det hårdslående metalband fra sig. Hendes stemme nærmede sig ikke bristepunktet én eneste gang, selvom hun ramte de allerhøjeste toner.
Til Kessel med gammeldags opera. Lad Sitherne få det hele. Det var budskabet i aften.
Frøken Siig havde fået en helt ny stil, som hun slog fast og skar ud i durastål med et lyssværd ved at synge sit comebacknummer 'Dead to the Galaxy'.
Selvfølgelig var det ikke alle, der elskede vor primadonnas nye stil.
Flere af de ældre, mere snæversynede gæster forlod salen i vrede og afsky. Jeg så endda Fru Tonnar besvime med et skingert skrig.
Men langt de fleste – mig selv iblandt – blev siddende som tryllebundne og lyttede til Togruta-nattergalen, der har fået en helt ny, rå stemme.
Med 'Sounds of Freedom', 'Carrier of a Secret', 'Brokenhearted Monster', 'Where the Lost Ones go' bragende i mit hoved da jeg forlod operahuset, drønede jeg hjemad og hakkede denne artikel ned for at få den i morgendagens nummer. For at være budskabet til jer, kære læsere.
Frøken Siig er tilbage.
