Ude godt, hjemme bedst?

[tobitail]

(Fraul)

System?! Det republikanske system, hvem havde sammen sat det, for denne burde i hvert fald testes for sindssyge. Det var ikke længe siden at hans idéer havde været geniale til at de var blevet ødelagt af det fordømte RET-system. Det var sværrer end forventet, alt dette. Men han havde nu heller ikke troet at han kunne lave om på det sådan lige med det samme.
Han sukkede i det han kom tilbage til hans elskede lille hjem. Droiden kom med det samme ham i møde, tager frakken hvorefter den forsvinder.

... Nå, vi prøver igen imorgen...

Med de tanker satte han af for at gå imod en bestemt dør, en der førte nedad, til et rum han aldrig brugte men vidste blev beboet.

[Julie the Merciful]

((...))

"Kom ind."

En spinkel skikkelse sidder ved et 4-personers bord i rummet, der ellers er sparsomt møbleret. Der er ingen vinduer, ingen kilder til lys udefra og væggene er grå som Nar Shaddaas underverden. med andre ord: rummet er som de fleste andre kælderrum, bortset fra at der rent faktisk bord nogen i dette. En lille grøn plante i en krukke på bordet vidner om, at man har forsøgt at lette stemningen lidt.

Kvinden, som sidder bøjet over nogle datapads på bordet, løfter blikket mod manden da han åbner døren. Hun sidder i en mørkegrøn tunika der falder løst om hendes spinkle skuldre og stor i skarp kontrast til de isblå øjne og det flammende orange hår, der er samlet i en fletningen rundt om hovedet. Hun smiler forsigtigt til Fraul som hilsen.

[tobitail]

(Fraul))

Fraul går ind efter at det er blevet sagt god for det og åbner døren indtil hans gamle kælder rum der nu har fået en ny mission. Den lidt ældre Zabrak giver et venligt smil tilbage til kvinden der sidder ved et bord i det lille rum hvor han før plejede at have ting som gamle møbler, eller andre ting der senere skulle gå i forglemmelsen. Hans øjne ser lidt misfornøjet omkring.

,, Endnu engang.. jeg beklager at dette ikke ligefrem er det mest behagelige værelse i mit hjem.. hvis du mangler noget, eller du kan komme i tanke om måder hvor på du vil føle dig bedre tilpas, bare sig til så for jeg det ordnet."

Han ser igen over på den unge kvinde hvis skønhed ikke er til at tage fejl af, selv for ham. Efter et par sekunder med at være stået stille ved døren, går han hen imod bordet og forbliver der med øjnene på den lille plante der så smukt er placeret på bordets overflade. Et overrasket udtryk kan blive set idet han med det samme tænker over det faktum at intet sollys kan skinne i dette rum, så derfor ville planter så som denne sikkert snart dø, men at den endnu ikke har vist tegn på det forbløffer den middelaldrende Zabrak.

[Julie the Merciful]

((Lusharna))

Kvinden løfter den ene hånd og vifter svagt af hans ord.
"Det betyder ingenting." Forsikrer hun ham, igen med et smil. "Jeg kræver ikke ret meget. Her er fint, bedre end alt andet." Som for at understrege dette ser hun rundt på omgivelserne, før hendes blik finder tilbage til zabraken, og øjeblikkeligt får en alvorligere glød.

"Noget nyt?" Spørger hun.

[tobitail]

((Fraul))

Fraul ser op fra planten efter at have smilt lidt svagt over hendes forsikring om at alting er fint: han er dog stadig ikke over bevist. Men det forsvinder efter at hun ændre tonefald og de kommer ind på et mere alvorligt emne. Hans øjne møder hendes, alderdom, erfaring er ikke svær at skimte i dem. Han ryster svagt på hovedet med en opgivende aura omkring sig.

,, Nej desværre... jeg har ikke kunne finde nogle andre, eller haft held med RET, deres system er..", han ser ned imod planten igen som for at finde indre ro ved at stirre på den. ,, ... betydeligt langtrukken og indviklet. ", hans opmærksomhed lægger sig på hende igen. ,, Har du ... noget nyt?", spørger han lidt halvt tøvende, som er han bange for at spørge ind til det selvom der intet er at være bange for.

[Julie the Merciful]

((Lusharna))

Lusharna sukker svagt så hendes skuldre falder ned, og hun lægger hænderne i skødet.

"Det kan du godt bilde mig ind." svarer hun. "Jeg tror ikke det er meningen at nogen skal have mulighed for at kontakte dem, medmindre RET direkte selv ønsker det." Hun sukker ubemærket igen og ryster så på hovedet.

"nej, intet. Det er foruroligende længe siden jeg har hørt fra Palas, for slet ikke at tale om Kian. Har tjekket republikkens register idag, det ser ikke ud til at de har ham i deres varetægt. Endnu. Men de kan selvfølgelig have valgt at holde det i fortrolige oplysninger, det er aldrig til at vide." Beretter hun så og kaster et blik ud over nogle af de datapads der ligge på bordet. Een af dem viser en lille artikel fra holo-nettet om en illegal Kraftbruger, republikken for nyligt har arresteret her på Ord Mantell.

"Tilgengæld" Tilføjer hun og skubber lidt til den pågældende datapad over mod Fraul.
"Forstår jeg ikke det her. Trace Raydawn... Han har været forsvundet længe, selv for os. Det giver ingen mening at han skulle have opholdt sig her på planeten uden at vi vidste af det."

Billedet på artiklen viser et hologram-portræt af Trace i bedste forbryderalbums-stil.

[tobitail]

((Fraul))

Fraul nikker kort i det han er enig med Lushana, og deler hendes bekymring. Det var foruroligende at de ingenting havde hørt. Som datapaden bliver skubbet imod ham tager han den og ser på billedet af denne kraftbruger der er blevet fanget. Det for Fraul til at rynke lidt på brynende.

,, Det virker mærkeligt, det er jeg enig med dig i. Med mindre... han måske ikke ønskede at blive bemærket af dig?", siger Fraul og ser lidt afventende over på Lushana.
,, Hvad angår din ven Kian, og denne Palas, jeg vil tage ud og søge efter dem her på Ord Mantell hvis det kan berolige dig? Jeg mangler blot en beskrivelse eller et afgørende kendetegn. Selvfølgelig ville jeres våben være en oplagt måde at se dette på, men jeg tvivler på at de ville have den synligt fremme er på planeten eller nogen andre for den sags skyld, eller hvordan?".

[Julie the Merciful]

((Lusharna))

Den rødhårede kvinde nikker tavst og sender den ældre mand et mildt smil.
"Tak, Fraul." Svarer hun, så der er vist ingen tvivl om at hun synes det er en god idé at lede efter Kian.
"Problemer er jo også, at Kian ikke ved at jeg befinder mig her. Kraften kan lede en jedi på rette vej, men vi er trods alt ikke alvidende." Tilføjer hun med et svagt træk på skuldrene.

[tobitail]

((Fraul))

Fraul gengælder den kønne rødhårede piges smil, med et lidt skævt et af sin egen slags. Det var en stor planet af søge igennem, men han var ikke uden middeler. Nogle af hans droids kunne i og for sig sagtens rende lidt rundt, men han måtte nok selv tage resten af skraldet.
,, Det skal du ikke takke for, det er derfor jeg er her. ", siger han med et varmt blik i øjnene.
,, Men hvis vi ikke har nogen ide om hvor han er bliver det jo straks lidt svære så.. hvor kunne han eventuelt befinde sig... og hvad for kendetegn skal jeg gå efter...?", spørger Fraul med tydelig interesse i stemmen, opsat på at finde disse to 'savnede' jedi's.

[Julie the Merciful]

((Lusharna))

Lusharnas fingre tegner nogle mønstre i støvet på bordpladen mens Fraul taler. Til sidst vipper hun lidt på hovedet for at overveje noget.
"Ja, vi ved jo faktisk ikke engang om han er her på planeten," Begynder hun og trækker beklagende på den ene mundvig.
"Han skulle ud på en... personlig mission, men det er snart en måned siden han rejste, og jeg ved, det ville tage ham omkring måned." Hun sukker lidt opgivende, men minder sig selv om, ikke at fortabe tankerne i bekymring.

"Måske man skulle undersøge rumhavnen. Selvom han næppe vil rejse under sit eget navn, kender jeg ham ret. " Tilføjer hun så med et lille smil, så de kølige isblå øjne får et sjældent varmt glimt.

[tobitail]

((Farul))

Fraul følger Lusharna's fingre i det de former et mønster på bordpladen, og minder sig selv om at han skal have sendt en rengørings droid derned. Derefter lytter han blot og lader den bekymrede unge kvinde tale ud.
Med et let smil på læberne forbliver hans blik dog på hendes hånd i en tid imens han taler en smule stille først, som er det blot tanker der bliver sat ord på:
,, Rumhavnen ville skam ikke være noget dårligt bud.. men.. der er mange folk, og sikkert også nogle fra RET der holder øje."
Hans øjne går fra kvindens hånd til hendes kønne ansigt:
,, Hvis vi skal undersøge rumhavnen må vi gå under dække. Kan du... skjule dine kræfter?", spørger den ældre Zabrak med mild alvor i stemmen.

[Julie the Merciful]

((Lusharna))

"Selvfølgelig." Lusharna hæver blikket ganske let.
"Det er sådan jeg har formået at holde mig skjult så længe for republikken, før jeg kom her, men..." Hun tøver kort.
"Nu er jeg er een af de mest eftersøgte i hele Den Galaktiske Republik, og mit billede er på hele holonettet. Du skal vide, at der følger en stor risiko ved at følges med mig ud."

[tobitail]

((Fraul))

Zabrakken trækker på smile båndet idet Lusharna nævner risikoen ved at følges med hende, og vender sig med siden til hende, dog stadig med hans ansigt mod hendes.
,, Bare det at jeg taler med en kræftbruger kan få mig dræbt, tro mig min kære, jeg ved hvad jeg gør. Desuden er det højeste jeg kan tabe her jo livet ikke sandt? Den pris.. er jeg villig til at betale hvis retfærdigheden for lov at blive hørt.", med det giver han den rødhårede skønhed et nik, og laver en lettere elegant bevægelse imod døren som for at indikere at det er tid for dem at gå.

[Julie the Merciful]

((Lusharna))

Lusharna betragter den ældre herre med et mildt og varmt smil.
"Det er jeg glad for at høre, Fraul... " Siger hun, "Der findes få, der er villige til at ofre sig for en større sag."

Hun rejser sig op, da han går over mod døren, og tager en taske, frakke og hat ned fra en krog på væggen.

"Hvis bare alle folk var som dig, havde vi slet ikke været i denne her situation," Mens hun taler tager hun den mørkeblå stofhue på og skjuler de orange-røde lokker under den.
"Og jeg havde ikke haft brug for at forklæde mig." Tilføjer hun.

[tobitail]

((Fraul))

Fraul gengælder Lusharna's smil og nikker bare som tak for komplimenterne, men inden de går tilføjer han dog:
,, Det nu en skam at du bliver nød til at dække dit hår til..", derefter følger han hende med op af trappen til gangen ved døren der fører ud til. Han tager selv sin lange sorte kappe-agte frakke på, og lader hætten falde over hans hoved så man ikke kan se hans ansigt særlig godt, det vil i hvert fald være svært at genkende den ældre advokat.