Post by Julie the Merciful on Jan 8, 2010 17:53:34 GMT -5
Han er fra...: Sevarcos II (hvis du ikke ved hvor det ligger, skal du ikke være ked af det – du er ikke den eneste.).
Hans race er...: Sevari/menneske
Hans profession er...: Dusørjæger/Lejesoldat/ drugdealer (engang i mellem), men det er ikke det han siger, hvis du spørger ham. Han betegner sig selv som ”fuldtids eventyrer”.
Han er...: 30 årgammel ung
Og desuden...: Kraftfølsom(/sensitiv, hvis vi skal have begge betegnelser med
)
...Han er kendt som...
Udseende:
Højde: 186
Hår: Lys brun til gyldent visse steder
Øjenfarve: Grå som Nar Shaddaas gader.
Hvis du ser Trace Raydawn siddende i en bar, er han bestemt ikke den første man tænker på at tage kontakt til. Han fremstår barsk og rå af udseende og sidder ofte som den skumle og observerende fyr i hjørnet, uden at tiltrække sig opmærksomhed.. og så gøre det alligevel.
Hans lange, grå-sorte læderfrakke gør heller ikke noget for at nedtone netop den udstråling, og det arsenal af våben han bærer rundt på kan vel virke skræmmende på nogen, der ikke lige kommer fra det miljø. Selvom han er ret høj, er han ikke videre bredskuldret eller muskuløs; Frakken og de lag af tøj han bærer under, får ham dog tit til at virke større end han er. Han besidder en vis fysisk styrke, men hans store fordel i kamp har altid været hans hurtighed.
I det hele taget bærer Trace's udseende præg af hans krævende liv, og det er tydeligt at han ikke er en mand, der går specielt meget op i sit udseende. Håret bærer præg af ikke at være blevet holdt i evigheder; En ustyrlig bunke i forskellige længder, der absolut aldrig har set skyggen af en kam. Det er ikke specielt langt (det længste når ham kun til ned over øret), men det kan sagtens have noget at gøre med at han aldrig friserer det. Han holder det tilbage fra hovedet med et sort pandebånd, hvor der i øvrigt også altid sidder et par grønne natsynsbriller. Hans hage og kæbe er præget af skægstubbe, som han barberer af når han lige finder tid og lejlighed til det – nu mest for hygiejnens skyld.
Trace foretrækker mørke farver, af en eller anden grund. Måske i virkeligheden en form for oprør mod hans fortid som jedi, det er ikke helt til at vide. Han går i et par slidte, mørkebrune bukser af groft, ruskinslignende stof, med uttallige lapper, synigner og rifter, fordi han syer dem sammen i stedet for at købe sig et par nye (det kunne han ellers godt bruge). Utallige bælter på kryds og tværs holder hans udvalg af våben og hvad han ellers for når han bevæger sig rundt, og de tunge, sorte støvler han bærer, burde være skiftet ud for ligeså længe siden som bukserne.
Selvom det sikkert kunne have været behjælpeligt i hans hverv, bærer Trace ingen form for kropspanser under den lange frakke - Kun en mørk skjorte med et par andre beklædningsgenstande under. Han ville ikke selv kunne fortælle dig, hvorfor han har valgt at iklæde sig så mange stykker tøj, men han får vel følelsen af at det alligevel et eller andet sted yder en form for beskyttelse.
Han har sorte, fingerløse hansker på hænderne, da han finder dem praktiske i nærkamp med håndvåben -så slider man ikke fingrende.
Trace er i øvrigt praktisk talt umulig at vurdere på alder – hans udseende gør, at man ville tage ham for yngre, men hans rolige selv kan få ham til at virke ældre.
Baggrund:
I det herrens år 3961 BBY, blev Trace født på Sevarcos II – en lille, tyndt befolket planet i yderkante af galaksen, hvis største og eneste indtægtskilde er eksport af ulovlige stoffer eller 'krydderier' til den øvrige galakse. Det var en verden i krig som den lille fyr den gang slog øjnene op til, men på hans lille hjemplanet mærkede hverken han eller familien ret meget til det. De passede sig selv og deres minedriveri som generationerne havde gjort det i århundrede. Befolkningen på Sevarcos II var dengang, som nu, inddelt i klaner, som hver især stod for drevet af minerne under de legendariske 'spice lords'. Trace's forældre drev dog ingen mine, men administrerede handelen mellem minedrivere og smuglere.
Født ind i denne verden af kriminalitet, skulle man tro at Trace kunne ønske sig et noget mere fredfyldt liv; men dette var ikke tilfældet. Ulovlig eksport på Sevarcos var jo netop ikke det mindste spændende eller risikabelt; det var sådan set bare hverdagen, og præcis ligeså kedsommeligt som havde det været en farm på Tatooine.
Verden sneglede sig afsted for øjnene af ham. Han hadede Sevarcos' golde, stenede ørken, hvor hver en sten og klippe lignede hinanden, præcis ligeså meget som dagene. Han lyttede til smuglernes beretninger om de mandalorianske krige, jedier, sither og luftslag, og ønskede mere og mere at han kunne være en del af det. Nok var verden uden for Sevarcos et farefuldt sted for en lille gut som ham, men alt – alt måtte være bedre end den tunge hverdag, klanernes evindelige interne stridigheder og den ligeså kedsommelige fremtid der lå udtrakt foran ham. Hvis han var heldig kunne han vel indsmigre sig hos en af de store spice lords og engang få lov selv at forpagte en mine; det var en fantastisk fremtid, og en drøm for en hver ung dreng i klanen – en hver anden end Trace.
Der var vel noget i ham – en følelse, en fornemmelse, et eller andet, der bare fik ham til at føle at han så absolut ikke hørte til på det sted, til trods for at han var født her. Den følelse har vi vel alle oplevet, et eller andet sted; men hos lille 10-årige Trace var den bare så stærk, at det til sidst fik ham til at tage sagen i egne hænder.
Smugleren Merle Corbin fløj tit ruten mellem Sevarcos II og Nar Shaddaa, og var efterhånden blevet ret så gode venner med Trace's forældre. Han havde tit berettet til deres videbegærlige søn om eventyrerne i det ydre rum; og havde smurt tykt på, for han havde ikke selv taget del i festligheder. Om var det Corbins historie om hans egen afrejse fra dødkedelige Dantooine da han selv var en ung knægt, der fik Trace til at tage den endelige beslutning; Hvis Merle kunne rejse alene ud dengang; så kunne han så sandelig også idag!
Så da hr. og fru Raydawn den aften sagde trykkede Merle Corbins hånd som tak for denne gang, og efterfølgende så hans skibe lette fra landsbyens ramponerede hangar; Så var det uden at vide at de samtidig så deres eneste søn forsvinde ud blandt stjernerne – som blind passager på et smuglerskib.
I denne krigshærgede tid var det at smugle varer fra Sevarcos til Nar Shaddaa såmen en smal sag for Merle. – Republikkens ordensmagt var optaget andre steder, og tog sig derfor ikke tid til at tjekke småskibe som Corbin's for import af ulovlige stoffer, og han var måske derfor blevet en smule uforsigtig på sine gamle dage. Eller også var skæbnen bare i ondt lune, den skæbnesvangre nat for tyve år siden, netop som Galaksen så en afslutning på den endeløse tid i krig.
For den aften havde Republikken besluttet at tjekke alle indflyvende skibe på Nar Shaddaa, i et forsøg på genoprette en form for kontrol over den lovløse smuglermåne – Og Merle blev snuppet for smugleri og sat bag lås og slå, mest for at statuere et eksempel.
Man kan sige at det var held i uheld for unge Trace.
Republikken stod med en dreng, de tilfældigvis havde fundet i lastrummet på et stoppet smuglerskib og som ikek ville sige ET ord om hvor han kom fra, eller hvem hans forældre var. Han opgav navnet Trace Raydawn, men de kunne heller intet finde på navnet i det intergalaktiske register.
Han stod til at få en lærerplads hos en tilfældig mekaniker – hvis ikke den reetablerede jediorden pludselig havde fattet interesse for denne mystiske dreng. For Trace var kraftfølsom, uden at vide det, og lederen af den nye orden, Mical, var desperat efter at finde nye potentielle jedis så han kunne genopbygge ordenen.
Dette blev starten på Trace's nye liv som jedilærling.
Men trods Trace nu nok engang så ud til at gå en sikker fremtid i møde, så var det på en meget usikker grund. Og der gik kun 5 år før Republikken besluttede at banlyse jedierne.
Flere lærlinge, deriblandt Trace, blev trods deres træning og indoktrinering i ordenen, efterhånden overbevist om at deres evner var mere en forbandelse end en gave, og en farlig last der ikke gjorde andet end at føre galaksen i retning af endnu en krig.
Trace smed sin titel som jedi fra sig, og kappede nok engang enhver forbindelse til sit tidligere liv.
Sevarcos, hvor han kom fra, havde været et fredeligt sted. Nok havde der være interne stridigheder mellem klanerne, men det var intet i mod den verden han havde mødt da han bevægede sig uden for. Han havde hørt om sithkrigene; hørt hvordan kraftbrugere udnyttede deres magt og evner i et forsøg på at undertrykke galaksens befolkning, og han ønskede for alt i verden ikke at komme til at medvirke til at dette skulle ske igen. Han blev forskrækket over at se den verden i forfald, der mødte ham da han begav sig uden for Sevarcos, og hvordan den bare brød mere og mere sammen – alt, alt hvad der kunne genskabe den glorværdige tilværelse han hørte, der havde været før krigene, om det så var at opgive hans liv som det var (igen), så var han villig til at ofre det. Som så mange andre i galaksen var Trace fortvivlet over at se verden bryde sammen, og desperat efter at finde en løsning.
Det er 15 år siden nu. Trace har for længst lagt sin identitet som kraftbruger bag sig, men han har ikke glemt den. Han er stærk i Kraften, og stadig i stand til at udnytte den, men han nægter. Sidste gang han så sig nødsaget til det, var for 4 år siden hvor han brugte et mindtrick for at slippe ud af kløerne på en gangsterboss, han skyldte penge. De sidste 15 år, halvdelen af hans liv, faktisk, har Trace flakket om i Galaksen og taget småjobs som dusørjæger og lejemorder. Hans forbindelser tilbage til Sevarcos kunne nok give ham gode muligheder smuglerarbejde, men det har aldrig været hans intension at vende tilbage dertil, og bliver det heller aldrig.
Trace har levet et liv, hvor han gang på gang har været nødt til at kappe forbindelser, og det præger ham den dag i dag. Han havde engang et mål, han havde engang ambitioner og en sag at bekende sig til; Alt dette krakelerede for 15 år siden, og hvad der før var hele hans liv, hans evner, anser han nu blot for en forbandelse.
Han bryster sig ofte af at være den frieste fugl på Nar Shaddaa, men når alt kommer til alt er han bare rodløs, og mangler nok i virkeligheden et mål i livet, noget han kunne leve og brænde for.
Og hvis det en skønne dag viser sig, skal han ikke være for sen til at lade chancen gå forbi ham.
I øvrigt...: har Trace de sidste 11 år boet på en mindre udgave af en 'dynamic-class freigter'. Den er kun halvt så stor som den legendariske 'ebon hawk', og har kun plads til to piloter i cockpittet.
Den er hans kæreste eje (og eneste ven) og går under navnet 'Silverflame'. *
Det skal vist også lige nævnes at han stadig har sit lyssværd, men at han nægter at bruge det - IKKE engang i nødstilfælde (siger han). Han er ellers ret god til det...
Personlighed:
Et eller andet sted kunne man godt beskylde Trace for at være en ret kynisk og kold person, og det ville heller ikke være helt løgn. Trace er typen der kan kalde dig for ven en dag, og skyde dig mellem øjnene den næste, hvis det viser sig at være nødvendigt. Dette skal dog ikke misforstås; Trace er på ingen måde hverken ond, led eller grusom, han har bare forstået hvordan man bedst overlever i galaksen som den er nu; og ud fra hans eget synspunkt er det ved at være i stand til at lægge alle følelser på afstand. Han ville aldrig dræbe for sin egen fornøjelses skyld, og aldrig trække pinen længere end højest nødvendig, da han ikke finder nogen form for tilfredsstillelse i det. Er det nødvendigt at slå ihjel (det være sig i selvforsvar eller fordi han bliver betalt for det), så slår han ihjel, for det meste uden tøven.
Selvom Trace ikke rigtig vil kendes ved det, har hans træning som jedi alligevel sat sine spor i ham; om ikke andet, så i hvert fald på hans personlighed og kampstil. Han bekender sig stadig ubevidst til jediernes filosofi om at være rolig og afbalanceret, og han bliver næsten aldrig vred – hvilket måske kommer bag på de fleste, for han fremstår umiddelbart af udseendet som en farlig og truende type. Opdraget i jedikoden er han trænet i at kunne bagrave sin følelser dybt nede om nødvendigt – noget jedierne udnytter til ikke at handle i vrede eller had, men som hos Trace efterhånden har udviklet sig hen mod det koldblodige, grundet hans profession og oplevelser. Men for en god ordens skyld må vi hellere lige igen fastslå, at han altså ikke er ondsindet. Han kan ikke huske at han nogen sinde har slået et levende væsen fordi han ikke brød sig om vedkomne, og han har aldrig hævnet sig. Ikke på nogen eller noget som helst. Selvom han ikke længere ved kendes ved noget der bare minder om jediordenen, er der dog stadig visse livssyn, de havde fået rigtig fat i, mener han.
Når alt dette er sagt, kan det virke en smule selvmodsigende at sige, at Trace faktisk virker som en flink fyr, når man først møder ham. I bund og grund ER han faktisk også venlig, og ikke mindst meget ærlig. Han virker åben, eller i hvert fald ikke så afvisende som visse andre af hans type måske er det, man får hurtig fornemmelsen af kende ham, fordi han virker så oprigtig. Men man skal dog ikke altid lade sig narre af den slags. Trace er godt nok ærlig om de fleste ting og han er helt igennem sig selv, men det utrolig svært at komme ind på livet af ham. Spørger man ind til hans fortid eller følelser, vil han nok forsøge at snige sig uden om, eller svare med et ærligt: 'jeg holder den slags for mig selv'. Det er vist i virkeligheden fordi han er bange for at knytte sig for tæt til folk, men lad hellere være med at nævne det for ham.
Efterhånden har han desuden tillagt sig en ret morbid, og tiltider rimelig sort humor, men kan nu alligevel godt regnes for et charmerende træk ved ham, og han har faktisk relativt let til latter, hans barske tilværelse taget i betragtning.
Spørger du Trace om hans profession, vil han højest sansynligt svare dig at han er 'fuldtids eventyrer', for det er, hvad han anser sig selv som. Han lever og brænder for spændende oplevelser og udfordringer, og er aldrig bleg for at styrte hovedkulds afsted på en livsfarlig mission. Man kunne kalde ham for impulsiv, eller endda dumdristig, selvom dette ikke helt er tilfældet. Hvor andre af hans slags får et kick ud af at slå ihjel, nyder Trace et sus i maven når tingene er farlige; intet er bedre end at slippe fra en mission der var på nippet til at ende i katastrofe, intet er mere spændende farefuld færd ud i det ukendte.
Han lever i høj grad i nuet, og tager hver dag som den kommer, med de chancer der måtte være at gribe.
Svagheder:
Hans ærlighed og manglende lyst (og evne) til at lyve og spille skuespil er helt klart et svagt punkt i den branche han har valgt at gå ind i. Dog synes han selv at det, at være sig selv, fungerer ret fint, og det har det da gjort så langt tilbage han kan huske. Han er desuden måske lidt FOR frygtløs til tider... Siden han lever MEGET i nuet, har han også kun sjældent styr på hvilken dag eller tid på dagen det er, og kan tit finde på at spørge hvilket årstal det er, fordi han glemmer det, og i virkeligheden ikke giver 5 kommer banthapis for det, medmindre det er strengt nødvendigt for ham at vide.
Styrker:
Siden han rent faktisk er i stand til at bruge Kraften, må dette ses som en styrke, også selvom han nægter at bruge den. Desuden er han virkelig, virkelig dygtig med et vibroblade, og heller ikke dårlig med en blaster. Han foretrækker dog en sniperriffel, hvis han skal ty til skydevåben.
Som 'sevari' er Trace desuden immun overfor de fleste narkotiske stoffer ('krydderier', som de kaldes). - tilgengæld ved han en hel masse om dem.
Han taler kan iøvrigt gøre sig forståelig på en hel del af galaksens sprog, og forstår endnu flere. (det kommer ligesom automatisk efter en del år i det mere skumle miljø)
*note: Nej, Trace har ikke hørt Dizzy Mizz Lizzy.
Hans race er...: Sevari/menneske
Hans profession er...: Dusørjæger/Lejesoldat/ drugdealer (engang i mellem), men det er ikke det han siger, hvis du spørger ham. Han betegner sig selv som ”fuldtids eventyrer”.
Han er...: 30 år
Og desuden...: Kraftfølsom(/sensitiv, hvis vi skal have begge betegnelser med
)...Han er kendt som...
Trace Raydawn
Udseende:
Højde: 186
Hår: Lys brun til gyldent visse steder
Øjenfarve: Grå som Nar Shaddaas gader.
Hvis du ser Trace Raydawn siddende i en bar, er han bestemt ikke den første man tænker på at tage kontakt til. Han fremstår barsk og rå af udseende og sidder ofte som den skumle og observerende fyr i hjørnet, uden at tiltrække sig opmærksomhed.. og så gøre det alligevel.
Hans lange, grå-sorte læderfrakke gør heller ikke noget for at nedtone netop den udstråling, og det arsenal af våben han bærer rundt på kan vel virke skræmmende på nogen, der ikke lige kommer fra det miljø. Selvom han er ret høj, er han ikke videre bredskuldret eller muskuløs; Frakken og de lag af tøj han bærer under, får ham dog tit til at virke større end han er. Han besidder en vis fysisk styrke, men hans store fordel i kamp har altid været hans hurtighed.
I det hele taget bærer Trace's udseende præg af hans krævende liv, og det er tydeligt at han ikke er en mand, der går specielt meget op i sit udseende. Håret bærer præg af ikke at være blevet holdt i evigheder; En ustyrlig bunke i forskellige længder, der absolut aldrig har set skyggen af en kam. Det er ikke specielt langt (det længste når ham kun til ned over øret), men det kan sagtens have noget at gøre med at han aldrig friserer det. Han holder det tilbage fra hovedet med et sort pandebånd, hvor der i øvrigt også altid sidder et par grønne natsynsbriller. Hans hage og kæbe er præget af skægstubbe, som han barberer af når han lige finder tid og lejlighed til det – nu mest for hygiejnens skyld.
Trace foretrækker mørke farver, af en eller anden grund. Måske i virkeligheden en form for oprør mod hans fortid som jedi, det er ikke helt til at vide. Han går i et par slidte, mørkebrune bukser af groft, ruskinslignende stof, med uttallige lapper, synigner og rifter, fordi han syer dem sammen i stedet for at købe sig et par nye (det kunne han ellers godt bruge). Utallige bælter på kryds og tværs holder hans udvalg af våben og hvad han ellers for når han bevæger sig rundt, og de tunge, sorte støvler han bærer, burde være skiftet ud for ligeså længe siden som bukserne.
Selvom det sikkert kunne have været behjælpeligt i hans hverv, bærer Trace ingen form for kropspanser under den lange frakke - Kun en mørk skjorte med et par andre beklædningsgenstande under. Han ville ikke selv kunne fortælle dig, hvorfor han har valgt at iklæde sig så mange stykker tøj, men han får vel følelsen af at det alligevel et eller andet sted yder en form for beskyttelse.
Han har sorte, fingerløse hansker på hænderne, da han finder dem praktiske i nærkamp med håndvåben -så slider man ikke fingrende.
Trace er i øvrigt praktisk talt umulig at vurdere på alder – hans udseende gør, at man ville tage ham for yngre, men hans rolige selv kan få ham til at virke ældre.
Baggrund:
I det herrens år 3961 BBY, blev Trace født på Sevarcos II – en lille, tyndt befolket planet i yderkante af galaksen, hvis største og eneste indtægtskilde er eksport af ulovlige stoffer eller 'krydderier' til den øvrige galakse. Det var en verden i krig som den lille fyr den gang slog øjnene op til, men på hans lille hjemplanet mærkede hverken han eller familien ret meget til det. De passede sig selv og deres minedriveri som generationerne havde gjort det i århundrede. Befolkningen på Sevarcos II var dengang, som nu, inddelt i klaner, som hver især stod for drevet af minerne under de legendariske 'spice lords'. Trace's forældre drev dog ingen mine, men administrerede handelen mellem minedrivere og smuglere.
Født ind i denne verden af kriminalitet, skulle man tro at Trace kunne ønske sig et noget mere fredfyldt liv; men dette var ikke tilfældet. Ulovlig eksport på Sevarcos var jo netop ikke det mindste spændende eller risikabelt; det var sådan set bare hverdagen, og præcis ligeså kedsommeligt som havde det været en farm på Tatooine.
Verden sneglede sig afsted for øjnene af ham. Han hadede Sevarcos' golde, stenede ørken, hvor hver en sten og klippe lignede hinanden, præcis ligeså meget som dagene. Han lyttede til smuglernes beretninger om de mandalorianske krige, jedier, sither og luftslag, og ønskede mere og mere at han kunne være en del af det. Nok var verden uden for Sevarcos et farefuldt sted for en lille gut som ham, men alt – alt måtte være bedre end den tunge hverdag, klanernes evindelige interne stridigheder og den ligeså kedsommelige fremtid der lå udtrakt foran ham. Hvis han var heldig kunne han vel indsmigre sig hos en af de store spice lords og engang få lov selv at forpagte en mine; det var en fantastisk fremtid, og en drøm for en hver ung dreng i klanen – en hver anden end Trace.
Der var vel noget i ham – en følelse, en fornemmelse, et eller andet, der bare fik ham til at føle at han så absolut ikke hørte til på det sted, til trods for at han var født her. Den følelse har vi vel alle oplevet, et eller andet sted; men hos lille 10-årige Trace var den bare så stærk, at det til sidst fik ham til at tage sagen i egne hænder.
Smugleren Merle Corbin fløj tit ruten mellem Sevarcos II og Nar Shaddaa, og var efterhånden blevet ret så gode venner med Trace's forældre. Han havde tit berettet til deres videbegærlige søn om eventyrerne i det ydre rum; og havde smurt tykt på, for han havde ikke selv taget del i festligheder. Om var det Corbins historie om hans egen afrejse fra dødkedelige Dantooine da han selv var en ung knægt, der fik Trace til at tage den endelige beslutning; Hvis Merle kunne rejse alene ud dengang; så kunne han så sandelig også idag!
Så da hr. og fru Raydawn den aften sagde trykkede Merle Corbins hånd som tak for denne gang, og efterfølgende så hans skibe lette fra landsbyens ramponerede hangar; Så var det uden at vide at de samtidig så deres eneste søn forsvinde ud blandt stjernerne – som blind passager på et smuglerskib.
I denne krigshærgede tid var det at smugle varer fra Sevarcos til Nar Shaddaa såmen en smal sag for Merle. – Republikkens ordensmagt var optaget andre steder, og tog sig derfor ikke tid til at tjekke småskibe som Corbin's for import af ulovlige stoffer, og han var måske derfor blevet en smule uforsigtig på sine gamle dage. Eller også var skæbnen bare i ondt lune, den skæbnesvangre nat for tyve år siden, netop som Galaksen så en afslutning på den endeløse tid i krig.
For den aften havde Republikken besluttet at tjekke alle indflyvende skibe på Nar Shaddaa, i et forsøg på genoprette en form for kontrol over den lovløse smuglermåne – Og Merle blev snuppet for smugleri og sat bag lås og slå, mest for at statuere et eksempel.
Man kan sige at det var held i uheld for unge Trace.
Republikken stod med en dreng, de tilfældigvis havde fundet i lastrummet på et stoppet smuglerskib og som ikek ville sige ET ord om hvor han kom fra, eller hvem hans forældre var. Han opgav navnet Trace Raydawn, men de kunne heller intet finde på navnet i det intergalaktiske register.
Han stod til at få en lærerplads hos en tilfældig mekaniker – hvis ikke den reetablerede jediorden pludselig havde fattet interesse for denne mystiske dreng. For Trace var kraftfølsom, uden at vide det, og lederen af den nye orden, Mical, var desperat efter at finde nye potentielle jedis så han kunne genopbygge ordenen.
Dette blev starten på Trace's nye liv som jedilærling.
Men trods Trace nu nok engang så ud til at gå en sikker fremtid i møde, så var det på en meget usikker grund. Og der gik kun 5 år før Republikken besluttede at banlyse jedierne.
Flere lærlinge, deriblandt Trace, blev trods deres træning og indoktrinering i ordenen, efterhånden overbevist om at deres evner var mere en forbandelse end en gave, og en farlig last der ikke gjorde andet end at føre galaksen i retning af endnu en krig.
Trace smed sin titel som jedi fra sig, og kappede nok engang enhver forbindelse til sit tidligere liv.
Sevarcos, hvor han kom fra, havde været et fredeligt sted. Nok havde der være interne stridigheder mellem klanerne, men det var intet i mod den verden han havde mødt da han bevægede sig uden for. Han havde hørt om sithkrigene; hørt hvordan kraftbrugere udnyttede deres magt og evner i et forsøg på at undertrykke galaksens befolkning, og han ønskede for alt i verden ikke at komme til at medvirke til at dette skulle ske igen. Han blev forskrækket over at se den verden i forfald, der mødte ham da han begav sig uden for Sevarcos, og hvordan den bare brød mere og mere sammen – alt, alt hvad der kunne genskabe den glorværdige tilværelse han hørte, der havde været før krigene, om det så var at opgive hans liv som det var (igen), så var han villig til at ofre det. Som så mange andre i galaksen var Trace fortvivlet over at se verden bryde sammen, og desperat efter at finde en løsning.
Det er 15 år siden nu. Trace har for længst lagt sin identitet som kraftbruger bag sig, men han har ikke glemt den. Han er stærk i Kraften, og stadig i stand til at udnytte den, men han nægter. Sidste gang han så sig nødsaget til det, var for 4 år siden hvor han brugte et mindtrick for at slippe ud af kløerne på en gangsterboss, han skyldte penge. De sidste 15 år, halvdelen af hans liv, faktisk, har Trace flakket om i Galaksen og taget småjobs som dusørjæger og lejemorder. Hans forbindelser tilbage til Sevarcos kunne nok give ham gode muligheder smuglerarbejde, men det har aldrig været hans intension at vende tilbage dertil, og bliver det heller aldrig.
Trace har levet et liv, hvor han gang på gang har været nødt til at kappe forbindelser, og det præger ham den dag i dag. Han havde engang et mål, han havde engang ambitioner og en sag at bekende sig til; Alt dette krakelerede for 15 år siden, og hvad der før var hele hans liv, hans evner, anser han nu blot for en forbandelse.
Han bryster sig ofte af at være den frieste fugl på Nar Shaddaa, men når alt kommer til alt er han bare rodløs, og mangler nok i virkeligheden et mål i livet, noget han kunne leve og brænde for.
Og hvis det en skønne dag viser sig, skal han ikke være for sen til at lade chancen gå forbi ham.
I øvrigt...: har Trace de sidste 11 år boet på en mindre udgave af en 'dynamic-class freigter'. Den er kun halvt så stor som den legendariske 'ebon hawk', og har kun plads til to piloter i cockpittet.
Den er hans kæreste eje (og eneste ven) og går under navnet 'Silverflame'. *
Det skal vist også lige nævnes at han stadig har sit lyssværd, men at han nægter at bruge det - IKKE engang i nødstilfælde (siger han). Han er ellers ret god til det...
Personlighed:
Et eller andet sted kunne man godt beskylde Trace for at være en ret kynisk og kold person, og det ville heller ikke være helt løgn. Trace er typen der kan kalde dig for ven en dag, og skyde dig mellem øjnene den næste, hvis det viser sig at være nødvendigt. Dette skal dog ikke misforstås; Trace er på ingen måde hverken ond, led eller grusom, han har bare forstået hvordan man bedst overlever i galaksen som den er nu; og ud fra hans eget synspunkt er det ved at være i stand til at lægge alle følelser på afstand. Han ville aldrig dræbe for sin egen fornøjelses skyld, og aldrig trække pinen længere end højest nødvendig, da han ikke finder nogen form for tilfredsstillelse i det. Er det nødvendigt at slå ihjel (det være sig i selvforsvar eller fordi han bliver betalt for det), så slår han ihjel, for det meste uden tøven.
Selvom Trace ikke rigtig vil kendes ved det, har hans træning som jedi alligevel sat sine spor i ham; om ikke andet, så i hvert fald på hans personlighed og kampstil. Han bekender sig stadig ubevidst til jediernes filosofi om at være rolig og afbalanceret, og han bliver næsten aldrig vred – hvilket måske kommer bag på de fleste, for han fremstår umiddelbart af udseendet som en farlig og truende type. Opdraget i jedikoden er han trænet i at kunne bagrave sin følelser dybt nede om nødvendigt – noget jedierne udnytter til ikke at handle i vrede eller had, men som hos Trace efterhånden har udviklet sig hen mod det koldblodige, grundet hans profession og oplevelser. Men for en god ordens skyld må vi hellere lige igen fastslå, at han altså ikke er ondsindet. Han kan ikke huske at han nogen sinde har slået et levende væsen fordi han ikke brød sig om vedkomne, og han har aldrig hævnet sig. Ikke på nogen eller noget som helst. Selvom han ikke længere ved kendes ved noget der bare minder om jediordenen, er der dog stadig visse livssyn, de havde fået rigtig fat i, mener han.
Når alt dette er sagt, kan det virke en smule selvmodsigende at sige, at Trace faktisk virker som en flink fyr, når man først møder ham. I bund og grund ER han faktisk også venlig, og ikke mindst meget ærlig. Han virker åben, eller i hvert fald ikke så afvisende som visse andre af hans type måske er det, man får hurtig fornemmelsen af kende ham, fordi han virker så oprigtig. Men man skal dog ikke altid lade sig narre af den slags. Trace er godt nok ærlig om de fleste ting og han er helt igennem sig selv, men det utrolig svært at komme ind på livet af ham. Spørger man ind til hans fortid eller følelser, vil han nok forsøge at snige sig uden om, eller svare med et ærligt: 'jeg holder den slags for mig selv'. Det er vist i virkeligheden fordi han er bange for at knytte sig for tæt til folk, men lad hellere være med at nævne det for ham.
Efterhånden har han desuden tillagt sig en ret morbid, og tiltider rimelig sort humor, men kan nu alligevel godt regnes for et charmerende træk ved ham, og han har faktisk relativt let til latter, hans barske tilværelse taget i betragtning.
Spørger du Trace om hans profession, vil han højest sansynligt svare dig at han er 'fuldtids eventyrer', for det er, hvad han anser sig selv som. Han lever og brænder for spændende oplevelser og udfordringer, og er aldrig bleg for at styrte hovedkulds afsted på en livsfarlig mission. Man kunne kalde ham for impulsiv, eller endda dumdristig, selvom dette ikke helt er tilfældet. Hvor andre af hans slags får et kick ud af at slå ihjel, nyder Trace et sus i maven når tingene er farlige; intet er bedre end at slippe fra en mission der var på nippet til at ende i katastrofe, intet er mere spændende farefuld færd ud i det ukendte.
Han lever i høj grad i nuet, og tager hver dag som den kommer, med de chancer der måtte være at gribe.
Svagheder:
Hans ærlighed og manglende lyst (og evne) til at lyve og spille skuespil er helt klart et svagt punkt i den branche han har valgt at gå ind i. Dog synes han selv at det, at være sig selv, fungerer ret fint, og det har det da gjort så langt tilbage han kan huske. Han er desuden måske lidt FOR frygtløs til tider... Siden han lever MEGET i nuet, har han også kun sjældent styr på hvilken dag eller tid på dagen det er, og kan tit finde på at spørge hvilket årstal det er, fordi han glemmer det, og i virkeligheden ikke giver 5 kommer banthapis for det, medmindre det er strengt nødvendigt for ham at vide.
Styrker:
Siden han rent faktisk er i stand til at bruge Kraften, må dette ses som en styrke, også selvom han nægter at bruge den. Desuden er han virkelig, virkelig dygtig med et vibroblade, og heller ikke dårlig med en blaster. Han foretrækker dog en sniperriffel, hvis han skal ty til skydevåben.
Som 'sevari' er Trace desuden immun overfor de fleste narkotiske stoffer ('krydderier', som de kaldes). - tilgengæld ved han en hel masse om dem.
Han taler kan iøvrigt gøre sig forståelig på en hel del af galaksens sprog, og forstår endnu flere. (det kommer ligesom automatisk efter en del år i det mere skumle miljø)
*note: Nej, Trace har ikke hørt Dizzy Mizz Lizzy.
