Post by Thrawn on Apr 13, 2010 15:45:32 GMT -5
Navn: Sira San
Alder: 22
Race: Menneske
Fødeplanet: Coruscant
Højde: 1,76 (Standard meter)
Vægt: 58 kg (Standard kilo)
Hår: Sort
Øjenfarve: Blå
Sprog: Basic, Bocce, Mandalorian samt en smule Huttese
Udseende:
Sira er en høj og slank kvinde. Hendes holdning er altid rank og hendes ansigt har altid et neutralt, men dog venligt udtryk.
Sira er klædt i en hvid kjole med lyseblå symboler på. Hendes hår er altid sat op og generelt prøver hun ikke at vække så meget opsigt. Under kjolen sidder hendes bælte med små, men dødelige knive rundt om.
Personlighed:
Sira er generelt en venlig person. Hendes forældres status har medført en lang opdragelse og en generel tolerance over for alle folk, uanset hvordan de måtte være. Hun er normalt stille, og har altid lært, at man skal tænke før man handler. Hun er diplomatisk, og forsigtig af natur. Der er ingen som ved noget om hendes fortid, hvilket Sira nyder godt af. Hvor det før var hende der havde en personlig assistent er rollerne nu byttet om. Hun har været forsigtig med hvem hun omgiver sig med, idet at en afsløring kan have uventede konsekvenser. Sira er en attraktiv ung kvinde, men lader ikke nogen komme tæt på sig.
Baggrund:
Sira er vokset op på Coruscant af en velhavende familie. Igennem hendes ungdom har hun gået på de fineste skoler der kunne fås for penge. Hendes forældre er arvinger til det store handelsselskab ”San Industri og Handel” stiftet af hendes nu afdøde bedstemor og bedstefar. Firmaet omsætter årligt for flere milliarder credits. På trods af familiens åbenlyse formue er Sira langtfra blevet forkælet. Hendes forældre har gjort deres for altid, at minde hende om, at alt de har, er skabt ved hårdt arbejde. Det har gjort Sira meget tolerant over for alle, og ikke bange for at gøre sit for føden. Gennem det meste af sit liv har hun modtaget lange uddannelser inden for sociale fag, mens hendes far i hemmelighed har ladet hende gennemgå en omfattende kamptræning til de ”hvis-nu” situationer som han altid går og bekymrer sig om. Lige meget hvad hun blev sat igennem klarede Sira det godt. Hun fik fine karakterer fra alle skoler og i hendes træning gjorde hun store fremskridt. Både hendes far og mor var meget stolte, og så at hun lidt for lidt blev klar til den opgave der havde ligget på hendes skuldrer siden hendes fødsel, at overtage familiens imperium efter dem. Efter de mange års uddannelse, havde Sira aldrig været langt. Hun havde oplevet Senatet, men drømte om, at se hvad der var derude. Så på hendes 21-års fødselsdag besluttede Sira, at hun ville opleve galaksen, ikke mindst fra et synspunkt hun ikke var vant til. Hun pakkede penge, og hvad hun ellers fik brug for, og gik derpå hjemmefra.
Galaksen var et anderledes sted end hvad hun indtil da havde oplevet. Eftersom hun ikke kunne risikere at blive genkendt måtte hun holde sig til galaksens mere alternative kvarterer.
Det var svært, at klare sig. Hun måtte tage hvad hun kunne få og levede i noget som hun før ikke troede man kunne bo i. Der gik dog ikke længe før hun fandt hvad hun ledte efter. Det perfekte job, som kunne tage hende væk fra Coruscant og ud i galaksen. Risikoen var stor, men Sira besluttede, at det var det der måtte gøres. Med hjælp fra nogle ”venner” i underverdenen blev hun udstyret med det bedste falske id der kunne fås. Hun havde selvfølgelig kvalifikationerne men kunne ikke bruge nogle af hendes skolebevis, idet det ville afsløre hende. Ombord på skibet Black Angel, under rang af kaptajn, kom hun nu i tjeneste hos den Republikanske general Seth Derek Grae. Hun faldt hurtigt til, og udfører sit job så godt som hun overhovedet kan.
Som kaptajn går hun under navnet Sira Sirilja fra planeten Chandrilla.