Post by Trine the Destroyer on Mar 24, 2010 17:02:07 GMT -5
((Trash og Co))
Afstanden fra Det Sorte Hul til piraternes base er i fugleflugt på et par kilometer, men selve turen forlænges en del af de underlige sideveje gennem mere eller mindre smadrede bygninger og ornamenter som Trash fører Thomas af.
Taris' smukke gader blev godt nok skudt i ret mange stumper engang, men dens indbyggere har siden da opbygget sit eget vejsystem af ruinerne.
Slutningen af vandringen foregår dog blandt nogle mere velbevarede bygninger, og selve basen viser sig til sidst at være lokaliseret et sted i midten af dette område. Som en slags oase.
Et sted leder Trash, Thomas ind i en bygning, hvorfra en lang trappe nedaf pludselig fører dem ned til en længere gang, som efter et par hundrede meter imidlertid viser sig at ende blindt.
Dette ser nu ikke ud til at bekymre den gamle bothaner synderligt. Han vader konsekvent helt op til væggen, hvor der faktisk sidder et lille panel af en art. Et af den slags man skal vide er der, før man ser dem.
Rutineret knalder han en kode ind, hvorpå bagvæggen glider til side med en svag metallisk skramlen. Den lukker forholdsvist hurtigt bag dem igen, da de har passeret.
Herfra skulle der ikke være så meget tvivl; de er kommet ind på selve basen. Rummene og gangene her er tydeligt brugt, men også i brug, og selvom der ikke lige nu er voldsomt meget gang i den, fornemmer man tydeligt at der er liv i bygningen.
I starten passerer de ikke så mange, men efterhånden som Trash fører Thomas længere ind i basen, dukker der flere og flere pirat-typer op. Et par hilser Trash med et vink eller en bemærkning og nogle få noterer også Thomas, men de fleste har gang i deres eget dagdriveri eller slåskamp, og virker egentlig ligeglad med de to.
De kommer forbi forskellige lokaler af mere eller mindre befærdet art, og ender til sidst i basens hangarområde, hvor de inden længe befinder sig foran en elegant sort fragter i temmelig betragtelig størrelse. Der har tilsyneladende lige været en form for lastning af det store skib, for laståbningen står stadig åben, og det er af denne Trash leder Thomas ind i selve skibet.
Efter en let overstået tur opad i skibet via elevatorer, korridorer og en enkelt trappe, ender rejsen helt, da Trash her viser Thomas ind i et stort lokale.
Rummet er aflangt med to søjlerækker som fører ens blik hele vejen ned til enden, hvor en stor rude gør det ud for hele bagvæggen. Lyset i rummet er det man vil kalde sparsomt, da den eneste oplysningen faktisk kommer fra den store rude. De sygger der kastes er på den måde meget kontante, og rækker alle sammen ned mod den indgang Trash og Thomas befinder sig ved. I de skarpe kontraster mellem lys og skygge, kan man danne sig et overblik over inventaret i det store lokale, som umiddelbart mest synes at bestå af forskellige borde med et bredt udvalgt af.. ja alt. Udstoppede dyr, forskellige eksempler på kunst fra galaksens mange kulturer og så en enorm mængde af fulde og tomme flasker.
I silhuet mod vinduet længere væk, sidder en skikkelse ved et bord. Tilsyneladende har den ikke bemærket de to nyankommende, i hvert fald hverken rører den sig eller siger noget, før Trash tager affære
"Kaptajn," udbryder den gamle ged, så det næsten giver en slags ekko ned mellem søjlerne. I det samme giver han Thomas et lille, men bestemt skub i retning af bordet.
"Der er besøg"
"Der kan man sgu bare se," lyder en moden kvindestemme i det samme fra den anden ende.
"Det kan jeg sgu alligevel ikke huske at jeg havde en aftale om. Hvad har du med, gamle?"
Men på dette tidspunkt har bothaneren allerede afleveret et hurtigt "pøjpøj"-tegn til Thomas, og er forsvundet den vej de kom fra
Afstanden fra Det Sorte Hul til piraternes base er i fugleflugt på et par kilometer, men selve turen forlænges en del af de underlige sideveje gennem mere eller mindre smadrede bygninger og ornamenter som Trash fører Thomas af.
Taris' smukke gader blev godt nok skudt i ret mange stumper engang, men dens indbyggere har siden da opbygget sit eget vejsystem af ruinerne.
Slutningen af vandringen foregår dog blandt nogle mere velbevarede bygninger, og selve basen viser sig til sidst at være lokaliseret et sted i midten af dette område. Som en slags oase.
Et sted leder Trash, Thomas ind i en bygning, hvorfra en lang trappe nedaf pludselig fører dem ned til en længere gang, som efter et par hundrede meter imidlertid viser sig at ende blindt.
Dette ser nu ikke ud til at bekymre den gamle bothaner synderligt. Han vader konsekvent helt op til væggen, hvor der faktisk sidder et lille panel af en art. Et af den slags man skal vide er der, før man ser dem.
Rutineret knalder han en kode ind, hvorpå bagvæggen glider til side med en svag metallisk skramlen. Den lukker forholdsvist hurtigt bag dem igen, da de har passeret.
Herfra skulle der ikke være så meget tvivl; de er kommet ind på selve basen. Rummene og gangene her er tydeligt brugt, men også i brug, og selvom der ikke lige nu er voldsomt meget gang i den, fornemmer man tydeligt at der er liv i bygningen.
I starten passerer de ikke så mange, men efterhånden som Trash fører Thomas længere ind i basen, dukker der flere og flere pirat-typer op. Et par hilser Trash med et vink eller en bemærkning og nogle få noterer også Thomas, men de fleste har gang i deres eget dagdriveri eller slåskamp, og virker egentlig ligeglad med de to.
De kommer forbi forskellige lokaler af mere eller mindre befærdet art, og ender til sidst i basens hangarområde, hvor de inden længe befinder sig foran en elegant sort fragter i temmelig betragtelig størrelse. Der har tilsyneladende lige været en form for lastning af det store skib, for laståbningen står stadig åben, og det er af denne Trash leder Thomas ind i selve skibet.
Efter en let overstået tur opad i skibet via elevatorer, korridorer og en enkelt trappe, ender rejsen helt, da Trash her viser Thomas ind i et stort lokale.
Rummet er aflangt med to søjlerækker som fører ens blik hele vejen ned til enden, hvor en stor rude gør det ud for hele bagvæggen. Lyset i rummet er det man vil kalde sparsomt, da den eneste oplysningen faktisk kommer fra den store rude. De sygger der kastes er på den måde meget kontante, og rækker alle sammen ned mod den indgang Trash og Thomas befinder sig ved. I de skarpe kontraster mellem lys og skygge, kan man danne sig et overblik over inventaret i det store lokale, som umiddelbart mest synes at bestå af forskellige borde med et bredt udvalgt af.. ja alt. Udstoppede dyr, forskellige eksempler på kunst fra galaksens mange kulturer og så en enorm mængde af fulde og tomme flasker.
I silhuet mod vinduet længere væk, sidder en skikkelse ved et bord. Tilsyneladende har den ikke bemærket de to nyankommende, i hvert fald hverken rører den sig eller siger noget, før Trash tager affære
"Kaptajn," udbryder den gamle ged, så det næsten giver en slags ekko ned mellem søjlerne. I det samme giver han Thomas et lille, men bestemt skub i retning af bordet.
"Der er besøg"
"Der kan man sgu bare se," lyder en moden kvindestemme i det samme fra den anden ende.
"Det kan jeg sgu alligevel ikke huske at jeg havde en aftale om. Hvad har du med, gamle?"
Men på dette tidspunkt har bothaneren allerede afleveret et hurtigt "pøjpøj"-tegn til Thomas, og er forsvundet den vej de kom fra
