Kabyssen

[Gaston]

((Vladimirovich))

Ved Selkathens pivelyd bryder Vlad ud i endnu et latterudbrud og først efter et halvt minuts tid får han stoppet igen så han kan svare Krad.

"Vores gamle koks mad blev betydeligt bedre efter et par tåre af det her, så ville bare give en hånd med... Og bare rolig, Der er også nok til dig!" siger Vlad mens han vender sig mod Krad, mens flasken dog stadig hænger foran Selkathens ansigt, og måske endda er rykket en lille smule tætter på.

[tobitail]

Krad giver et meget misfornøjet udtryk.

... Katten er jo gal...!

Det at drikke noget som helst der kunne skærpe en for ens sanser havde aldeles inden plusser i Krads bog. Han hadet Alkohol mere en nogen anden i galaksen turde han godt vædde på. Mest fordi han ikke selv kunne tåle det, det var som gift for hans krop der allerede var droppet til randen med en masse underlige kemikalier som ikke havde det særlig godt med den bedøvende effect alkohol havde på Krad's hjerne.
Krad lader hænderne glide ned af siden og tager den flaske der hænger i luften foran Catch. Hvor han dog hadet den kat mere end noget andet på dette tidspunkt, ville hjælpe, han var mere i vejen. Krad løfter flasken op foran sig og lader sine øjne hvile på den i nogle sekunder før han rækker den over til katten igen og siger;

,, Hvis du gerne vil hjælpe kan du gøre mig den tjeneste og finde en stor gryde til mig, og imellem tiden lade min assistent være. Alkohol eller noget anden påvirkeligt hjælper ikke noget, tværtimod vil jeg sige det gør tingene værre. Jeres gamle kok må have været noget af en kloak rotte."

Krad's øjne er kolde som hvis han var den skaldede nådesløse dommer i et sang show, der ikke ville have andet end det bedste. Det høje menneske står derefter tilbage med flasken rakt ud imod Vlad og venter på at katten tager den.

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Som er en form for ur-overlevelsesinstinkt indtrådt hos Catch, forholder denne sig fuldkommen tavs og fuldkommen ubevægelig. Han stirrer nærmest lammet ud i luften, og ligner en der enten venter på at verden enten vil falde sammen om ham, eller at en rancor pludselig vil løbe dennem væggen, snuppe katten og derefter løbe væk med den for aldrig at blive set igen

[Gaston]

((Vladimirovich))

Vladimirovich stirrer et par sekunder meget fornærmet på Krad, så bryder han ud i sin rungende latter igen. "Sig mig knøs, hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at du prøvede at få lavet dig selv og din ven her til aftensmaden i stedet for de der kartofler!" siger han mens han tager flasken ud af hånden på Krad med en pote hvor der nu er kommet nogle lange skarpe klør til syne.

"De sidste der var dumme nok til at gøre Kethator-piraterne sure var The Bonecrackers og deres kaptejn bor nu på bunden af Gabet, og mangler en del lemmer!" de øjne Krad får sendt tilbage fra Vlad er heller ikke just varme; de er onde nok til at kunne give Catch hjertestop hvis de var rettet imod ham.
I mellemtiden er flasken igen røget over forand Catchs ansigt og bliver nu holdt endnu tættere

[tobitail]

( Nuuurh Catch er altså for kær' x)!<3 Og dumme Vlad -.-'')

Krad ser ikke just ud til at lade sig skramme af Vlad's død-bringene dræber blik selvom han heller ikke just føler sig mere selvsikker af det. Truslen om at blive slagtet højst sandsynligt på de mange måder Catch havde beskrevet, mange gange, fik heller ikke Krad til hverken at krybe sammen i overkastelse, men den fik ham heller ikke til at ville være mere flabet end han lige havde været.

Idet katten tager flasken fra ham, lader Krad den glide ud af hånden på ham og hans hånd gemmer sig derefter nede i bukselommen imens Krad tager nogle minutter til at suge de dødbringende øjne til sig. Uden at sige noget men ved at smile lidt med øjne og derefter også med munden, viser Krad en anden form for underkastelse via respekt og vender han sig og går hen til sine kartofler der efter deres lille samtale nærmest bliver stukket ihjel, hvis de altså ikke allerede var døde i forvejen som Krad forestiller sig de ikke er.

Han følte sig irriteret og vred, han havde nu allermest lyst til at spytte katten lige i ansigt og sige: kom an, men det var ikke hans natur, eller noget godt træk. Desuden ville den lille fisk dø af et eller andet sammenbrud hvis det skete, og planen ville gå i vasken. Han ville også gøre klogt i at holde status, hvis han blev deres kok ville Vlad være over ham i rank, troede han.. og det ville ikke være godt at pisse en person der hurtigt kunne blive ens chef af. Men på den anden side Krad havde aldrig været perle venner med sin chef.
Imens Krad nådesløs skinner de stakkels forsvarsløse små katt-.. kartofler!, ser han sig også omkring efter den gryde han et par gange har eftersøgt. Han lader Catch og Vlad være i deres egen lille verden, men han holder stadig udkig efter dem ud af øjenkrogen hvis nu katten fik en eller anden underlig idé. Han havde godt nok respekt for det store kattedyr, men han havde også noget der hed morale, og det fortalte ham at han til en hver tid ville lade sig sønder banke af det åndssvage dyr, hvis han altså kunne tage slagene for den lille fisk. De var trods alt, et team.

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Noget, Vlad siger, vækker pludselig Catch fra den trance-agtige tilstand han er henfaldet til. Han banker faktisk hovedet ind i den flaske der hænger foran ham, da han i det samme snurrer rundt for at se på katten. Han må derfor en smule forvirret ømme sig lidt i tindingen før han med en skælvende stemme mumler,
''Bonecrackers...? Hvad mener du?''

[Gaston]

((Vladimirovich))

Det at Catch banker hoved ind i flasken får ikke Vlads hånd til at vige en millimeter og først da Selkathen vender sig mod ham og taler til ham flytter flasken sig og ryge op foran hans mund.

Vlad tager langsomt flasken fra munden og kikker på Catch "De havde haft et par mytteri forsøg, og da det endeligt lykkes for dem, besluttet deres nye kaptajn sig for at at de ville ud og plyndre." Han sætter flasken fra sig på bordet fora Catch "Du kan nok tro de fik fart på da de opdaget at det skib de havde angrebet var vores." han små griner lidt mens hans øjne får et nostalgisk skær over dem "Men kaptajnen er ikke typen der glemmer, så dagen efter af lage vi dem et lille besøg." ved denne bemærkning køre Vlad's øjne bryn op og ned et par gange, om det er for at tilføje ekstre dramatik eller fordi han mener at de andre skal gøres opmærksomt på at det 'lille besøg' ikke havde noget med kaffe og kage at gøre er ikke til at vide.

Vlad der åbenlyst er kommet i bedre humør begynder at gå over mod fryseren igen.
"Det var et godt besøg, der er intet så ironisk morsomt som at knække knoglerne på 'The bonecrackers kaptajn" Siger han og bryder ud i et af sine latter udbrud.

[tobitail]

Krad ser ikke umiddelbart ud til at høre efter hvad Vlad og Catch snakker om. Han er travlt optaget med at skrælle det yderste af de små kartofler, og da han bliver færdig begynder han at lede efter den meget eftersøgte gryde. Han ser i samtlige skabe der er køkkenet, in search for the lost coundrel! Med lidt held og nogle gode undvigelses manøvre fra et par pander der falder ned i hovedet på ham, for Krad fundet sin gryde i det Vlad forsvinder fra deres selskab igen. Krad følger katten med øjne imens han går hen imod vasken og rengøre gryden. Uanset om den ser ren ud eller ej, gør han den ren indtil han selv synes den er pæn nok, hvilket han synes efter nogle minutter med skrubben. han tørre den med hvad han nu kan finde af viskestykker der ser ok rene ud, og hælder vand i den hvorefter han går hen og tænder et af blussende på det reneste komfur. Imens han skærer kortaflerne i skiver ned i vandet nynner han en sang der køre i hovedet på ham:

.... Åh jeg er så glad for mad, ja jeg er er så glad for mad... Mad det gør mig mæt, lige med et spjæt, åh jeg er så glad for mad...

((Fordi Asterix og Obelix er dejlige, og Krad gerne må være random x) ))

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Catch ser med lamslået rædsel tilbage på Vlad, da denne fortæller. Da katten går tilbage til fryseren, læner han sig afkræftet tilbage op af bordkanten, og glider lige så roligt ned ad den, til han lander på gulvet med et lille *bump*.

"Shit..." mumler han meget vagt, idet han samtidig stønner opgivende

[Gaston]

((Vladimirovich))

Vlad giver ikke udtryk for at ligge mærke til hvad der sker bag ham, men lige før han går ind i fryseren igen udbryder han "I to virker til at være kvikke nok, så prøv at tykke på den her, 'Hvad er forskelden på en død Wookie og Manticore?'" med denne kommentar forsvinder Vlad ind i fryseren hvor de kan høre ham rumsterer og save i noget....

[tobitail]

Krad ser imod fryseren idet han skruer lidt ned for blusset og går så hen til Catch der sidder nede på gulvet. Han sætter sig på hug ned foran ham imens hans øjne flakker fra fryseren og ned på Catch.

,, Catch, tag det roligt.", Siger Krad og lægger begge hænder på fiskens skuldre, hvis han ellers for lov. Han prøver at få øjenkontakt med fisken og snakker så med en lavmælt stemme selvom alt snakken sikkert ville blive overdøvet af Vlad's hamren og lamren.
,, Hvad er der galt?", prøver Krad, selvom han er en lille smule forvirret. Han for en følelse af at dette ikke er noget et "det skal nok gå", kan klare. Og med det samme for Krad en slags dejavu;

....Bonecrackers, var det ikke dem Catch var sammen med før?...

Krad's ansigts udtryk ændre sig en smule fra bekymret til medfølende. Han tager hans hænder til sig og smiler lidt til Catch:

,, De var dine venner?", spørger han så en lille smule tøvende, da han i blandt super farlig kat, mad gryder, og stress, har lidt svært ved at se igennem fisken. Han forstod ikke forholdene hos Pirater, og anede ikke hvad de Bonecrackers betød for Catch, men kattens nyhed fik tydeligvis noget til at dinge i Catchs hoved.

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Selkathen bruger ikke kræfter på at kigge op, men ser bare tomt ned i gulvet

"Det kan man vel godt sige..."mumler han modløst. Han sukker tungt og klasker begge hænder i panden, hvor de bliver
"For Kessel da... alle sammen... tænk hvis jeg var.." sætningen dør hen i endnu et tomt suk

[Gaston]

((Vladimirovich))

Den Savende lyd forsætter et stykke tid hvor efter den stopper og et øjeblik efter ses Vlad i døren til fryseren med noget der kunne ligne underbenet fra en stor, behåret abe i den ene hånd og kniv i dan anden hånd som han bruger til at skrappe pelsen af benet.
"Vi har ikke Manticore i vores fryser!" Små råber han da han kommer til syne og bryder der efter ud i endnu et latter udbrud.
Mens han griner går vlad rundt i kønente mens han arbejder videre med kniven.

[tobitail]

Krad ser ned på Catch og lægger igen en hånd på hans skulder:
,, Jamen det var du ikke... du er i live.. og vi skal nok overleve sammen, forstår du?", siger Krad med beroligende og varm stemme samt et stort smil for at få Catch til at falde lidt til ro. Men indeni kan han mærke sin egen nervøsitet der gror, som om visheden om at Vlad kan komme ind hvert minut er ved at tage virkning.
Men Krad høre at save lyden slutter og han tager derfor hurtigt hånden til sig igen hvorefter han rejser sig op. Han ser over imod fryseren og rigtigt nok kommer kæmpe katten gående ud af fryseren med..et..e-et.... BEN?! Krad's ansigt bliver fuldstændig hvidt, og han ser næsten dårlig ud. Hans hænder bliver også ført op foran munden på ham. Og et øjeblik er Krad sikker på han skal til at kaste op udover Catch.

... Det der... er simpelthen for klamt!!...

Lidt tøvende men højt råber Krad næsten i en form for desperation imens han forvirret peger på det "ben" som Vlad går og skraber pels af:
,, Hv-hvad Kessel er det?!! Og hvad laver det i frysen?! Hv-... hvor.. Hv-hvad... hv-hvem...?!"

Krad står meget forvirret, som om han ikke helt forstår hvad eller hvem Vlad holder er... Men han er overbevist om at det er noget der skal ud af fryseren med det samme!

[Trine the Destroyer]

((Catch))

Langsomt løfter selkathen blikket og ser tilbage på Krad. Hans sorte øjne er helt blanke af håbløshed, og dog virker det som om han med et vagt smil og en svag rysten på hovedet, forsøger at tro på Krads beroligende ord.

Men før eller senere må hans blik alligevcel rettes mod katten, da den kommer tilbage. Catch når knap at bemærke hvad Vlad har i hånden, før han med et afkræftet suk lukker øjnene i og læner hovedet op af bordsiden, som håber han på at han kan besvime og slippe for flere rædsler