We need to talk about this

[Lancer]

((Tanné))

Tannés ene hånd løfter sig - højst sandsynligt ubevidst - og stryger det forsvindende ar i hendes øjenbryn, hvor der engang sad en piercing.
"..." Man kan nærmest se hendes kæbemuskler arbejde, mens hun prøver at finde de rigtige ord. "Jeg var tæt på at fortælle dig det flere gange. Jeg ville gerne fortælle dig det."

[Dust of Chaos]

((Derek))

Derek betragter hende tavst mens hun taler.

"Men du gik ud fra, at jeg ville sende dig direkte til Kessel, hvid jeg fandt ud af det?"

[Lancer]

((Tanné))

"Jeg ved ikke, hvad jeg gik ud fra!!" bider Tanné ham af, da hendes stemme for første gang hæver sig. Det lader dog til, at hun hurtigt fatter sig og fortsætter mere behersket. "Du havde dine egne problemer på det tidspunkt. Jeg ville ikke give dig flere."

[Dust of Chaos]

((Derek))

"Det gjorde du," svarer han tonløst. Han knapt blinker da Tanné hæver stemmen. Måske ville det alligevel have været nemmere for dem ikke at snakke sammen.

[Lancer]

((Tanné))

"Det var ikke meningen, at det skulle komme så vidt!!" snapper Tanné ad ham og må beherske sig igen. Hun udstøder et dybt suk og skubber sin fletning om på ryggen igen, selvom den for længst er kort nok til at blive deromme. Bevægelsen er blot en gammel vane.

[Dust of Chaos]

((Derek))

Derek presser læberne sammen til en smal linie. Han betragter hende et øjeblik, inden han svarer hende. "Hvor længe troede du, du kunne slippe afsted med at lade som ingenting?"

[Lancer]

((Tanné))

"Jeg ved det ikke." Tanné ryster på hovedet. "Jeg håbede bare, at.... at det ville gå i sig selv."
Hun ved godt, hvor tåbeligt det lyder. Det behøver hun ikke ham til at fortælle hende.

[Dust of Chaos]

((Derek))

Derek er ikke tankelæser, men han deler vist hendes mening om at det er en tåbelighed der ikke behøver kommenteres. Han ryster på hovedet, og folder armene over brystet.
"Hvad har du fået af opgaver hos RET?"

[Lancer]

((Tanné))

"Lidt af hvert," svarer Tanné med et skuldertræk. "Forhør, for det meste. Af illegale Kraftbrugere.." Hun kører en hånd gennem sit hår og skjuler en grimasse af ubehag. Illegale Kraftbrugere som hende selv.

[Dust of Chaos]

((Derek))

Derek nikker langsomt. Han har aldrig været en mand af mange ord, men Tanné har ofte været let for ham at snakke med.
Lige nu aner han ikke hvad han skal sige til hende. Der er ingen spørgsmål, han har lyst til at høre svaret på.
"Er det blevet afgjort, om de gør noget yderligere med hensyn til din..kraftfølsomhed?"

[Lancer]

((Tanné))

"Det ved jeg ikke..." Tanné ser op på ham. Indprenter sig enhver detalje i hans ansigt. Det blinde øje, det grå øje med de grønne stænk, det næsten usynlige ar over hans ene øjenbryn. Hvor mange gange har hun ikke trykket sine læber over netop det sted?

Tanné brænder hvert eneste minde bort fra sin hukommelse. "Jeg gætter på, at jeg fortsætter, som jeg er nu."

[Dust of Chaos]

((Derek))

Derek er efterhånden sikker på, at han ville ønske de ikke havde besluttet at snakke alligevel. Han aner ikke hvad han skal sige til hende, og samtidig mærker han alt for mange forvirrende følelser røre på sig, der er så meget lettere at holde borte når hun ikke er i nærheden. Vrede, smerte, bekymring, modvilje, medfølelse, og en masse han ikke kan sætte navn på.

"I det mindste er du i live,"

[Lancer]

((Tanné))

"Skal jeg være glad for det?" spørger Tanné dæmpet uden at se væk. Hun møder hans blik uden at blinke. "Jeg har en lænke om min hals, der bliver strammet hver dag. Mit skib er væk. Min rang er 'til pynt'. Min frihed er taget fra mig. Jeg kan ikke engang tage til Ord Mantell uden en specialstempling fra Deimos Zynn. Skal jeg være glad for det??!"
Det sidste bliver sagt noget højere.
"Har du overhovedet nogen anelse om, hvordan det er?"

[Dust of Chaos]

((Derek))

Derek kniber øjnene en anelse sammen, men resten af hans ansigt forbliver udtryksløst, så Tanné kun kan gætte hvad der foregår i hans tanker.
"Nej, Kaptajn, det ved jeg ikke. Men jeg tillader mig at gå ud fra, at du traf det valg, der passede dig bedst."

[Lancer]

((Tanné))

Tanné svarer ham ikke. Mest af alt fordi at han har en pointe. Hun valgte det bedste for sig selv. Sit liv. Hvor lidt der end er tilbage af det.
"Jeg havde mine grunde til at foretrække at være levende frem for død, sir."