Mission: Kallawarr's Familie.

[tobitail]

Kyllingen nikker til bamsen, og står og venter på hans signal til at hun skal gøre noget. Da hun for beskeden skal hun lige vende det hele i hovedet for at kunne forstå logikken i hans plan, men til sidst ser det ud som om hun forstår det, hun stiller sig ombag wookien for ikke at gå i vejen.
Hvisker:
,, Men, hvad så hvis planen ikke lykkedes?"

[Kallawarr]

((Kallawarr))

Kallawarr bruger endnu engang muren, som skriveblok. Så finder vi bare på en ny. Ellers skal jeg nok tage mig af dem, mens du bringer dig selv i sikkerhed.

[tobitail]

Kylligen står bare bag ved bamsen og venter, så at han går i aktion så hun kan følge trop. Hun nikker til det han skriver og står så bare med papiret i hånden og rækker den anden ned i en lille lomme i et af hendes bælter.

[Kallawarr]

((Kallawarr - Går ud fra de stadig snakker, but not for long...))

"Gør dig klar, Xandra," knurrer Kallawarr, hvis snerren blot er en hvisken og sikkert meget svær at høre, for de to Balosarer, mennesket og Durosen. Wookieen har sat sig på hug, mens han af og til kigger rundt om hjørnet, på udkig efter hans ofrer. Han finder seks granater frem, to til at blinde dem, fire til at bedøve dem. Han hugger papirret fra hende og skriver nogle sætninger ned på det. Godt. Her er en Stun granat og to andre med bedøvende gas i - Han rækker dem ud til Xandra, før han fortsætter - Løb om på den anden side til huset, tæl ned og når du når til 20, så er det bare med at kaste granaterne.

[tobitail]

Xandra tager fat i papiret og læser det, hun laver en amatør honnør til Kallwarr før hun tager granaterne og stikker af! Hun løber omkring huset indtil hun kommer over til den anden side og smug kigger ind. Hendes øjne hviler på de folk de har i sinde at ramme.
Hvisker:
,, 3...2...1!"
Hun kaster granaterne imod dem, og hendes kast er faktisk meget præcist og godt i forhold til hvor hun er, men de lander dog en god meter eller to fra dem. Efter de er blevet kastet, synker pigen ned bag muren og holder sig for ørerne indtil hun kan regne ud at det burde være overstået nu.

[Trine the Destroyer]

((Stakkels npc's))

Bag hjørnet lyder der pludselig et udbrud af "HVA' KE-!!" men det drukner i det samme i eksplosionerne fra de mange granater. Det er lige før der når at opstå en nytårsstemning ved de mange brag og den underlige kortvarige rungende stilhed efterfølgende

[Kallawarr]

((Kallawarr))

Kallawarr's føjer sine til, samtidig med Xandra, og alle granaterne eksploderer i gaden. Stungranaterne lyser den mørke gyde op med deres blændende lysglimt og bedøvende gas siver ud fra de andre bomber. Wookieen bevæbner sig med sin bowcaster og holder nøje øje med slavehandlerene, lige rundt om hjørnet.

[tobitail]

Kyllingen (Xandra) sidder op af muren med hænderne for ørerne en lille tid endnu, efter at granaterne er gået af. Som den tynde højsky inde fra gyden senere kan ses svæve ud, trækker hun trøjen op for mund og næse og kigger lige så stille ind, imens hun stille rækker ned i en af sine mange lommer og for en lille orange glødende kugle op. Hun venter til at røgen letter så hun kan se, inden hun tager initiv til at gøre noget, og så også for at være sikker på hun ikke fytter bamsen af.

... Hmm.. hvor er han?!..

[Trine the Destroyer]

((Npcs))

Da røgen i det små begynder at lette, kan makkerparet efterhånden begynde at ane de, som er blevet offer for de mange granater. Tre liggende skikkelser begynder at træde frem på jorden: Den unge mand og de to bothanere.
Ellers er denne del af gaden blevet pludselig øde og tavs

[Kallawarr]

((Kallawarr))

Kallawarr's brune øjne kniber sig mistænksom sammen, da wookieen lægger mærke til at der mangler en. Hvor er Durosen? Tænker bamsen og håber på at pigebarnet er klog nok til at holde sig skjult. Efter at havde spejdet efter den manglende slavehandler et minut, kigger han ind gennem et halvsmadret vindue. Måske er Durosen flygtet ind i huset?

[tobitail]

((Xandra))

Xandra holder øje med dem der burde være inde i gyden i det røgen letter, hendes hånd knuger sig nærmest omkring de orange glødende kugler, som for at skjule deres svage lys.

..Der er stille, måske lidt for stille...

Mistænktsomt flakker hendes blik væk fra de tre skikkelser inde i røgen som de kan se indtil videre. Vandre en lille smule omkring siderne, de smadrede vinduer og bagdøre.

... Det var mange granater, de burde i det mindste ligge ned, ikke? .. Det her... virker meget mærkeligt. Måske var det dumt? Måske skulle jeg smutte tilbage til bamsen? Han ved nok hvad vi skal gøre...

Med det i tankerne, ser den lille kylling væk fra gyden for stille at påbegynde en rejse tilbage til wookien igen, hvis hun altså når så langt.

[Trine the Destroyer]

((Npc))

I et lille stykke tid, er der helt stille. Røgen letter meget dovent fra jorden, og i dette øjebliks ro er det som om det lille område er en verden for sig. Svagt begynder man dog at kunne høre resten af Nar Shadda snige sig tilbage i bagrundsstøjen.

Fra jorden lyder en svag, mumlende stønnen fra den unge mand, men i det samme lyder der også en lyd inde fra det smadrede vindue, Kallawarr står og beskuer. Lyden af et eller andet der vælter og går i stykker

[Kallawarr]

((Kallawarr))

Kallawarr står presset op mod stenmuren. I sin søgen efter kilden til larmen skæver wookieen ind i huset.

[Felisjanen]

((Zumati - Og sådan faldt den vestlige kultur sammen. Hejsa. Håber det er ok jeg joiner :3 ))

Gadens mange stemmer kan minde lidt om et hvepsebo. Der er ufatteligt mange af dem og når de blandes kan det næsten lyde som en zummen. Dog fremtræder et snerrende råb meget tæt ved den lille gyde. En mands stemme, efterfulgt af et sæt travle fodtrin der farer afsted i mængden.
”STOP DEN TYV!!! For kessel da!”
Et sæt fodtrin er dog højere og mere regelmæssigt end de andre og de løber forbi gyden, ombestemmer sig og løber hen omkring den. Fodtrinene tilhører en lidt lav kvindeskikkelse. Hun er iført en mørk jakke. Den er tilsyneladende tung for den er lavet i læder og hun ender også med at smide den. Om halsen har hun et mørkt, halvgennemsigtigt sjal der næsten står vandret efter hende i blæsten. Hendes lange, mørke hår flagrer ukontrolleret efter hende og for tusinde gang den dag slår hun nogle lokker af sit pandehår væk fra det solbrændte ansigt.
Da at jakken er væk kommer en under-knee-lang, hvid kjole til syne og i hendes favn har hun nogle smykker og en lille stofpose. Der er hul i den og bag hende er et spor af enkelte credits der falder ud af den. Hendes vejrtrækning er tung og hun hiver efter vejret gennem de sammenbidte tænder. Hendes brunlige øjne flakker panisk rundt i gyden, men for sent. Hun mister balancen i et uopmærksomt øjeblik -

'Bonk'

Hun støder ind i en skikkelse nær et hus og falder til jorden med et klagende hvin. Da hun lander er det halvt på ryggen, halvt på enden og de mange smykker og posen med credits falder på jorden med metaliske 'klink', hvor fra de triller ud til alle sidder og spredes over et bredt areal.
”NEEJ!” Hun skal til at gramse godterne til sig igen, men hendes forskræmte blik får taget et nærmere look på hvad hun stødte ind i.
-Kallawarr...Eller i hendes verden – Et omvandrende, behåret gulvtæppe.
Hun åbner munden som om hun vil skrige, men kravler omkring 1 meter baglæns for så at støde ind i en mur, hvor hun er som frosset fast. De andre sæt fodtrin af hendes forfølgere er kommet tættere på, men stopper kort op.
”Hvor blev hun af?!” -”Hun gik ind i gyden, bare rolig vi har hende nu. Hun kan ikke slippe væk”
Den unge kvinde gisper og kommer med et lavt hvin ved deres ord. Hun tager hænderne op til hovedet og borer de feminint lange negle ind i kødet på hendes kinder i desperation. Og det bliver ikke meget bedre da hun opdager at der ligger et par 'væsener' på jorden og ligner at en bantha har trampet dem i ansigtet. Mere forvirret end ever kan hun kun endnu en gang konkludere at hun nu har fået blandet sig ind i noget hun ikke har godt af... Gange 5.

[tobitail]

((Xandra))

Kyllingens lille mission om at komme tilbage til Bamsen, lykkedes lige så stille indtil hun med et trækker sig sammen da stemmer længere væk kan høres og fodtrin der kommer nærmere bliver højere og højere. Dog er kyllingen ikke lammet er skræk blot overrasket over den pludselige uventede lyd af fremmede folks stemmer. Hun for sig hurtigt taget sammen og lister sig videre over på den anden side hos wookien: hendes ansigt vender stadigt imod lydende, idet hun lidt paranoid ser sig omkring, og alt imens hun gør det opdager hun ikke kvinden der har sat sig skrækslagen op af muren ved hjørnet hen til bamsen. Hun støder den ene fod imod kvindens og for derved overbalance og ryger forover imod bamsen med et højt hvin der sikkert ville afsløre deres position til fjenden. Den lille orange glødende kugle hun før gik med i hånden flyver ud af den; ryger højst sandsynligt forbi Kallawarr med mindre han når at stoppe den og ind i gyden hvor den knalder imod jorden og ydersiden af den går i stykker hvilket så vil resulterede i endnu en mindre eksplosion inde i den lille gyde hvor den unge mand ligger. Og med det lander Xandra med hovedet først imod den hårde jord, i en klodset position med rumpen i vejret.