Post by Lancer on Mar 29, 2010 3:33:47 GMT -5
((Razor))
Der er ingen lås på døren ind til Kaptajn Razors kontor. Eller - der ER sgu en lås som på alle andre døre ombord, men der er ingen, som har taget sig sammen til at reparere den endnu. Og da det ikke var Kaptajnen selv, men Coffee der smadrede låsen, er det ikke Kaptajnen, der skal få den ordnet.
Selvom han nok gør det på et tidspunkt af sig selv.
Endnu en dartpil rammer snuden på det udstoppede acklayhoved på væggen.
Razor fløjter dæmpet og tager et dybt sug af sin cigar, før han hæver sit glas med hjemmebryg mod acklayhovedet, der efter så mange år har bevaret sit sindssyge tandsmil.
"Skål, Nova." Han griner skævt og skyller hele whiskyen ned.
I det samme bipper hans samtaleanlæg på hans skrivebord. Et kort blik på konsollen fortæller, at der er tale om en kodet transmission fra ét bestemt system.
Ord Mantell.
Piratkaptajnen lyser op i et varmt smil, som yderst sjældent - snarere aldrig - ses hos ham. Han trykker på et par taster for at modtage opkaldet.
"Det var sgu på tide, pigebarn," brummer han. "Jeg troede ved Kessel, at du havde glemt mig denne gang!"
En ung kvindes ansigt toner frem på skærmen med et ansigt lagt i de typiske professionelle folder, som man også ser på hendes ansigt i tjeneste.
"Jeg glemmer dig aldrig, far," svarer Call Kane roligt. "Ramii, måske. Men ikke dig."
Razor tager et dybt sug af sin cigar. "Høh... Det kan du godt bilde mig ind. Nå, hvad får du så tiden til at gå med for tiden i Republikken?"
"Kender du en mand ved navn Trace Raydawn?"
Razor sænker sin cigar, som han lige skulle til at tage et dybt sug af igen. Heldigvis for ham, da han nok ville have fået det hele galt i halsen.
"Sagde du Trace Raydawn?" Han vipper støvlerne ned fra bordet. "Fortæl."
Der er ingen lås på døren ind til Kaptajn Razors kontor. Eller - der ER sgu en lås som på alle andre døre ombord, men der er ingen, som har taget sig sammen til at reparere den endnu. Og da det ikke var Kaptajnen selv, men Coffee der smadrede låsen, er det ikke Kaptajnen, der skal få den ordnet.
Selvom han nok gør det på et tidspunkt af sig selv.
Endnu en dartpil rammer snuden på det udstoppede acklayhoved på væggen.
Razor fløjter dæmpet og tager et dybt sug af sin cigar, før han hæver sit glas med hjemmebryg mod acklayhovedet, der efter så mange år har bevaret sit sindssyge tandsmil.
"Skål, Nova." Han griner skævt og skyller hele whiskyen ned.
I det samme bipper hans samtaleanlæg på hans skrivebord. Et kort blik på konsollen fortæller, at der er tale om en kodet transmission fra ét bestemt system.
Ord Mantell.
Piratkaptajnen lyser op i et varmt smil, som yderst sjældent - snarere aldrig - ses hos ham. Han trykker på et par taster for at modtage opkaldet.
"Det var sgu på tide, pigebarn," brummer han. "Jeg troede ved Kessel, at du havde glemt mig denne gang!"
En ung kvindes ansigt toner frem på skærmen med et ansigt lagt i de typiske professionelle folder, som man også ser på hendes ansigt i tjeneste.
"Jeg glemmer dig aldrig, far," svarer Call Kane roligt. "Ramii, måske. Men ikke dig."
Razor tager et dybt sug af sin cigar. "Høh... Det kan du godt bilde mig ind. Nå, hvad får du så tiden til at gå med for tiden i Republikken?"
"Kender du en mand ved navn Trace Raydawn?"
Razor sænker sin cigar, som han lige skulle til at tage et dybt sug af igen. Heldigvis for ham, da han nok ville have fået det hele galt i halsen.
"Sagde du Trace Raydawn?" Han vipper støvlerne ned fra bordet. "Fortæl."