Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 10, 2010 17:54:36 GMT -5
(( )) En træt ung mand står på dørtærsklen til Det Sorte Hul. Han bevæger sig først ikke ud af stedet og ser ud til at scanne omgivelserne med sine blodsprængte nøddebrune øjne. Men da det jo ikke er klogt at stå i vejen fjerner han sig endelig fra døråbningen, trækker jakken ind omkring sig og begiver sig indenfor. Han samler hænderne i et let greb og ånder varm luft ned på dem som man gør når man prøver at ryste kulden af sig på en vintermorgen. Den lange rejse om bord på et fragtskib har tæret på ham. Han har ikke spist meget de sidste dage og han har ikke sovet i over et døgn. Han turde ikke ligge sig til at sove da han havde taget et lift uden besætningens accept eller viden. Han står nu og overvejer hvorfor han egentlig er her. Han havde kun den ene mands ord for at han kunne finde arbejde her. Hvad var det nu han hed.. ah jo, Kastar!Men det er for sent at bakke ud nu. Da han har tænkt den tanke vandrer han resolut op til bartenderen. "Hvor kan jeg finde den pirat der kalder sig Black Nova?"
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 11, 2010 8:52:38 GMT -5
((Bartender))
Ryggen af det der formodentlig er bartenderen forvandles til et ansigt da maden på den anden side af disken vender sig om mod Thomas. Her er ikke tale om en stereotyp barmand med et trindt og muntert ansigt, men en mager mand med et tyndt hoved. Hans kinder er hule og blege og i det hele taget signalerer hans ansigt at han generelt er meget træt og irriteret over alt, og har været det i, i hvert fald flere år.
Hans tvære uvenlige blik gransker Thomas et stykke tid. Som overvejer manden om han i det hele taget vil svare
"Sikke noget lort at komme ansigtende med" udbryder han så pludselig. Hans stemme er meget ru, og bærer præg af at være blevet brugt til at skulle råbe med et godt stykke af dens ejermands liv. "Hvem spørger?" tilføjer han hæst, og undersøger endnu engang Thomas med et tvivlende blik
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 11, 2010 11:28:41 GMT -5
((Thomas))
"Mit navn.. (han sukker svagt) er Thomas Andarsi. Jeg leder efter Nova.." Thomas er irriteret over den uvenlige bartender, men er for træt til at give ham et flabet svar igen. Han skal lige til at gå videre da han fanger lugten af mad fra køkkenet. Han havde glemt hvor sulten han var for en kort stund, men nu vender sulten tilbage og han føler sig pludselig temmelig svag i knæene.. Der lyder en hørbar lyd fra hans mave. "Mad.. kan jeg få noget mad?" får han fremstammet.. Kessel hvor jeg lyder ynkelig..
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 11, 2010 11:32:20 GMT -5
((Bartender))
Den blege mand ser en smule mistroisk tilbage på Thomas "Det kan du bande på at du ikke kan. Du kan købe det, ligsom alle de andre!" brummer han lige uvenligt, og understreger sig ved at sætte en knyttet næve meget bestemt i disken
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 11, 2010 12:14:22 GMT -5
((Thomas))
Thomas kikker fladt på ham med let løftede øjenbryn, retter sig op og begynder at tale hårdt til ham.. "Nu lytter du til mig inden der sker dig noget ubehageligt.. Nova venter på mig og vil blive pissesur hvis hun hører at du har forsinket mig" han morer sig indvendigt over sin snarrådige løgnehistorie, men der er intet at se i hans ansigt. Manden her har et pokerfjæs som ingen anden når han ønsker det. Maden må vente.. Han ville alligevel ikke røre hvad end den flabede bartender havde serveret for ham. Thomas ærgrer sig allerede over at han viste svaghed. Tag dig sammen Thomas, det er ikke tid til at vile endnu.
"Så nu spørger jeg igen. Hvor er hun?!" Thomas håber at hans bluf vil virke. Hans højre hånd er nervøst placeret over blasteren på hans højre lår hvis det nu skulle gå galt..
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 11, 2010 16:08:02 GMT -5
((Bartender))
Det er tydeligt at se at bartenderen bliver temmelig overrasket over Thomas' pludselige udbrud. De ellers sammenknebne øjne får et kort øjeblik en smule mere plads omkring sig, indtil de rynker lidt sammen igen. Denne gang i en halvforundret eftertænksomhed dog. Manden tænker kort over sagen, idet han endnu en gangs gransker Thomas - denne gang med et lidt andet udtryk.
Så læner han sig lidt ind over bordet. "Trash" betroer han Thomas hæst, og forsøger at vende dennes opmærksomhed til et ekstra snusket hjørne blandt de siddende gæster. Bordet der ser ved de to første øjekast ubemandet ud, men efter et grundigt eftersyn, vil man dog kunne skimte en lavstammet skikkelse i mørket
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 14, 2010 11:23:10 GMT -5
((Thomas))
"Hmm.. godt." Han kniber øjnene sammen og stirrer i retningen bartenderen angav og finder da også den lave skikkelse i halvmørket. "Giv mig hvad end han drikker og en flaske vand!" Og inden bartenderen kan nå at komme med endnu en flabet indvending langer Thomas nogle credits over bordet. De sidste han har, men rigeligt til et par drinks..
Trash siger han. Hmm.. Mon han eller hun er fra Novas besætning. I så fald må jeg være forsigtig.
I det mindste må han da kunne fortælle hvor jeg finder det jeg søger.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 14, 2010 12:35:57 GMT -5
((Bartender))
Den magre mand bemærker vagtsomt de credits Thomas stikker over til ham, og siger ikke mere. Han forsvinder et par øjeblikke under disken, hvorfra han frembringer et glas med en gylden, grumset væske i, hvilken han placerer foran Thomas. At finde vand viser sig at være en lidt længerevarende sag som sender bartenderen ud på en mindre ekspedition i baglokalet.
Han dukker op et stykke efter med en metalkande fyldt med noget grågrumset vand, som dog er svært at se i det hele taget, da belysningen i lokalet ikke ligefrem er ideel. Da han også har smækket denne på disken, sender han Thomas et kort, konstaterende blik, som for at signalerer en afsluttet handel. Byttepenge findes åbenbart ikke.
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 14, 2010 13:05:46 GMT -5
((Thomas))
Da bartenderen endelig kommer tilbage fra baglokalet skæver Thomas til kanden der bliver placeret foran ham med en hvis skepsis. Efter at have givet et lille fnys fra sig tager han dog kanden og glasset, han går ud fra indeholder whiskey eller cognac. Thomas snoger sig så godt han kan mellem borde og gæster for at nå det snuskede hjørne med den underlige lavstammede persona. Da han når bordet sætter han sig nonchalant ned overfor den fremmede og skubber glasset hen over bordpladen. "Du er Trash formoder jeg?" Og det er først der Thomas kikker op på skikkelsen overfor..
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 14, 2010 14:08:04 GMT -5
((Trash))
Skikkelsen bliver ikke meget klarere når man kommer tæt på. Det meget sparsomme lys, samt den hætte personen sidder under, slører den faktisk i fuldkommen lige så høj grad, som da man betragtede den fra baren.
Da Thomas placerer glasset på bordet, sker der imidlertid noget. Pludselig glider en behåret hånd ud fra skikkelsen og får i løbet af et par korte sekunder, glasset til at forsvinde ind under kutten, hvorfra en grov sniffen efterprøver væsken.
Et dæmpet "ah.." indikerer at Thomas ikke har været helt gal på den med valg af drikkelse
"Så sandt," lyder en stemme. Den er hæs, men modsat bartenderens stemme, virker denne hæshed ikke som om den stammer fra at ejermandens stemme har været brugt højlydt, men snarere som er den blevet brugt i en meget stor mængde år. Derudover er der tydeligvis tale om et hankønsvæsen
"Men hvem er han selv?" fortsætter stemmen efter højlydt at have befriet glasset for en tår væske
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 14, 2010 15:35:51 GMT -5
((Thomas))
Thomas smiler kort med et triumferende glimt i øjnene over den iver Trash hiver drinken til sig. Så langt, så godt.
Han undrer sig lidt over den tildækkede skikkelses fremtoning og imens Trash taler bliver han enig med sig selv i at han nok roligt kan antage at her ikke bare er tale om et behåret menneske, men nok en af en anden race end hans egen. Han kan dog ikke lige komme på hvad det skulle være for en.
Da Trash har stillet sit spørgsmål tager Thomas et par slurke fra kanden for at give sig selv lidt tid til at tænke over hvordan han skal gribe det an.. Der går dog ikke mange sekunder før han stiller kanden fra sig igen. Hvor fanden har han fundet det vand, toilettet? Men han har brug for væsken for ikke at besvime ligepludselig og må bide det i sig.
Han læner sig så let ind over bordet og siger "Mit navn er Thomas.." Han tøver lidt. Der er noget over den fremmede han ikke lige kan sætte fingeren på. "..og jeg leder efter Black Nova." Trods en uro i kroppen lader Thomas sine hænder bliver på bordet. Han vil endelig ikke virke truende.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 14, 2010 15:50:25 GMT -5
((Trash))
Fra kutten lyder en dæmpet gnækken fra kutten, der dog bliver afløst af endnu en højlydt slurk.
"Ahja, så det gør du.." Kutten hoster kort og sætter så glasset fra sig på bordet. "'Og du er kommet til gamle Trash for at finde hende, er du... Ahja, det er du.. hehe" Det lyder som om denne 'Trash' mumler det sidste mest for sig selv, og dog er det næsten lige så hørbart som det første
"Men det er jo ikke første gang, nejnej, bestemt ikke.. bestemt ikke.... Så hvad der er interessant-" Kutten afbryder kort sig selv for at tage en slurk, "- er ikke at du er kommet til gamle Trash - heh- men hvorfor"
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 14, 2010 16:10:50 GMT -5
((Thomas))
"interessant" Gentager han i sit hoved. Han leger med mig.. Så må jeg bare lege med. Jeg bliver nødt til at vække hans interresse hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at møde Nova.
"Lad os bare sige at jeg har noget hun kan bruge." Siger Thomas med et skælmsk smil.
|
|
|
Post by Trine the Destroyer on Mar 14, 2010 16:17:22 GMT -5
((Trash))
Dette udløser endnu en dæmpet gnækken fra kutten.
"Se-se! Et kvikt hoved endda," Han rykker en smule frem, som for at se Thomas medre an, og tillader samtidig at man fra kuttens skygge nu kan se et flettet hageskæg stikke ud
"Så lad mig da høre, knægt. Fortæl gamle Trash, hvad du har, hm?"
|
|
Weirdo
Dekan
Introducing Thomas Andarsi
Posts: 88
|
Post by Weirdo on Mar 14, 2010 16:44:57 GMT -5
((Thomas))
Ja, det kan du bande på min gamle ven. Og nu hvor jeg har hans opmærksomhed bør jeg bede om noget.
"Ja, men Trash.. Det kan jeg da ikke bare gøre sådan uden videre.. Jeg må vide hvem jeg taler til?" Hans blik er rettet mod hætten og det under.
"Det dur jo ikke at jeg spiller mine kort i de forkerte hænder kan du vel nok se." Thomas er nu ved at være overbevist om at denne Trash må være en af Novas mænd, men det vil være en sejr i sig selv at få Trash til at indrømme det.
|
|